Polycystisk ovariesyndrom

Revideret: 31.01.2017

Polycystisk ovariesyndrom (PCOS) er den hyppigst forekommende endokrine lidelse hos fertile kvinder. Syndromet består i sin klassiske form af amenoré/oligomenoré, infertilitet, hirsutisme og overvægt med tendens til udvikling af insulinresistens. 

For at stille diagnosen skal 2 af følgende 3 kriterier være opfyldt:
 

  • Oligo- eller amenoré på grund af anovulation
  • Klinisk og/eller biokemisk tegn på øget androgenproduktion (forhøjet testosteron)
  • Polycystiske ovarier


Samtidig skal anden specifik årsag til symptomerne udelukkes (hyperprolaktinæmi, binyrebarkhyperplasi, Cushing, androgenproducerende tumor, akromegali). 

  

Forekomst 

PCOS har en prævalens på 5-10%. Syndromet ses hos ca. 35% af kvinder med sekundær amenoré og hos omkring 75% af kvinder med oligomenoré. 

  

Ætiologi og patogenese 

Ætiologien er ukendt, men arvelig disposition og insulinresistens er væsentlige i patogenesen. Det er karakteristisk, at follikeludviklingen går i stå på et for tidligt stadium. Serum-LH er ofte forhøjet, og FSH er lavt eller i normalområdet (LH/FSH ratio > 2). Det høje LH (og insulin) stimulerer thecacellernes androgensyntese, og den ovarielle sekretion af androstendion og testosteron øges. Androgenerne aromatiseres i perifert væv, og der dannes en øget mængde estron. Fedme forværrer tilstanden på grund af øget insulinresistens og hyperinsulinæmi. 

  

Symptomer og kliniske fund 

De tidligste symptomer på PCOS kan være præmatur pubertetsudvikling. I adolescensperioden ses typisk udvikling af overvægt (BMI > 27), med mandlig fedtfordeling (taljemål > 88 cm) og tiltagende gener af uønsket hårvækst og acne. I den fertile periode vil de hyppigste kliniske manifestationer være infertilitet (74%), blødningsforstyrrelser (60%), hyperandrogenisme (70%) og fedme (50%). Blødningsforstyrrelserne skyldes en kombination af anovulation og uregelmæssig østrogenpåvirkning af endometriet. Ofte er der oligomenoré (interval > 35 dage) eller sekundær amenoré (interval > 4 mdr.). Især ved overvægt og amenoré eller oligomenoré kan endometriet være præget af vedvarende østrogenpåvirkning, og det er særligt ved disse symptomer at risikoen for endometriecancer er øget med en faktor 3-5. Foruden hirsutisme og acne kan ses virilt hårtab på issen. Særligt adipøse kvinder med PCOS er i risiko for udvikling af metabolisk syndrom, kardiovaskulær sygdom og type II diabetes. 

Behandlingsvejledning

Non-farmakologisk behandling 

Vægttab og motion er den væsentligste behandling af overvægtige kvinder med PCOS. Vægttab kan normalisere blødningsmønsteret og mindske acne og hirsutisme-gener, samtidig med at risikoen for følgesygdomme (særligt type II diabetes og metabolisk syndrom) aftager. 

  

Farmakologisk behandling 

Ved graviditetsønske er standardbehandling clomifen, hvor 3 ud af 4 patienter opnår ovulation, og omkring halvdelen af alle patienter opnår graviditet. Hvis patienter ikke ovulerer på clomifen-behandling påbegyndes FSH- eller menotropin-behandling. Der er ikke sikker evidens for at metformin øger fertiliteten, men det kan forsøges, også som monoterapi. Metformin bør generelt seponeres, når graviditet indtræder, da der ikke er nogen sikker gevinst af metformin ved graviditet. 

  

Såfremt der ikke er graviditetsønske, er p-piller en god behandling af symptomerne ved PCOS. Med p-pillebehandlingen opnås god blødningsregulering samt suppression af ovariernes androgene sekretion og en stigning i SHBG. Herved sænkes niveauet af frit testosteron, hvilket som regel giver en reduktion i acne- og hirsutismeforekomst. Effekten på hirsutisme er mindre udtalt end effekten på acne. Spironolacton er en aldosteronantagonist, der samtidig virker som androgenreceptorblokker (hæmmer 5-alfareduktase i omdannelsen af testosteron til dihydrostestosteron i perifert væv). Behandlingen skal gives i en relativ høj dosis (100-200 mg daglig) i denne sammenhæng, og bivirkninger med træthed, svimmelhed og gastro-intestinale gener kan ses. Spironolacton bør ikke anvendes under graviditet, hvorfor sikker prævention anbefales ved behandling med spironolacton. S-kalium bør kontrolleres under behandlingen med blodprøver 4 og 8 uger efter behandlingsstart og herefter årligt. 

  

De tre behandlingsformer (p-piller, metformin, androgenreceptorblokker) kan kombineres. 

  

Kirurgisk behandling 

Laparoskopisk elektro- eller laserkoagulation af ovariekapslen inducerer ofte ovulation og regelmæssig cyklus. Behandlingen inducerer et fald i den ovarielle androgensekretion. Virkningen er oftest af års varighed, men kan ikke anbefales generelt pga. follikeldestruktion. Ved hirsutisme har kutan laserterapi god effekt. Ikke alle hud- og hårtyper egner sig til laserbehandling. Laserbehandling bør generelt først opstartes ved samtidig medicinsk intervention for at sikre en længerevarende effekt af behandlingen, hvor formålet med den medicinske behandling er at bremse fremvækst af nye hår, mens laserbehandlingen fjerner eksisterende hår. 

  

Se evt. også den Nationale kliniske retningslinje for PCOs 

Referencer

2502. Teede HJ, Misso ML, Deeks AA et al. Assessment and management of polycystic ovary syndrome: summary of an evidence-based guideline. Med J Aust. 2011; 195(6):65-112, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21929505 (Lokaliseret 17. maj 2016)
 
2503. NHMRC (Australia). Evidence-based guideline for the assessment and management of polycystic ovary syndrome. 2011; , https://www.nhmrc.gov.au/guidelines/publications/ext2 (Lokaliseret 3. juni 2016)
 
2504. MJA. Assessment and management of polycystic ovary syndrome: summary of an evidence-based guideline. 2011; , https://www.mja.com.au/journal/2011/195/6/assessment-and-management-polycystic-ovary-syndrome-summary-evidence-based (Lokaliseret 3. juni 2016)
 
2505. Sundhedsstyrelsen. National klinisk retningslinje for polycystisk ovariesyndrom – diagnostik og risikovurdering. 2014; , http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/kvalitet-og-retningslinjer/nationale-kliniske-retningslinjer/udgivelser/~/media/91718685807C47F68343B28EF63DCC9A.ashx (Lokaliseret 3. juni 2016)
 
2506. The Jean Hailes Foundation for Women’s Health. Evidence-based guideline for the assessment and management of polycystic ovary syndrome. 2011; , http://jeanhailes.org.au/contents/documents/Resources/Tools/PCOS_evidence-based_guideline_for_assessment_and_management_pcos.pdf (Lokaliseret 3. juni 2016)
 
2692. Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi. Polycystisk ovarie-syndrom (PCOS). 2015; , http://static1.squarespace.com/static/5467abcce4b056d72594db79/t/561cb676e4b09f2277ba139d/1444722294970/PCOS_rev2015_finalrev%5B1%5D.pdf (Lokaliseret 3. juni 2016)