Arvelig tyrosinæmi type 1

Revideret: 07.02.2018

Hepatorenal tyrosinæmi eller hereditær tyrosinæmi type 1 (HT-1) debuterer oftest i barnealderen med leverinsufficiens og renalt Fanconis syndrom med rakitis. Ubehandlet tilkommer neurologiske komplikationer og hepatocellulært karcinom (HCC). 

  

HT-1 forårsages af en autosomal recessiv defekt i enzymet fumarylacetoacetathydrolase (FAH), som katalyserer det sidste trin i katabolismen af aminosyren tyrosin. Nogle metabolitter proksimalt for det defekte FAH ophobes, herunder tyrosin, mens andre omdannes til bl.a. succinylacetone (SA) og succinylacetoacetat (SAA), som er primært ansvarlige for nyre- og leverskaderne. Herudover hæmmer SA enzymet porphobilinogen (PBG)-syntase og forårsager herigennem porfyrilignende kriser med neurologiske symptomer, hypertension og respirationspåvirkning. 

  

Diagnostik

HT-1 indgår i det danske screeningsprogram for nyfødte, og diagnosen fastslås ved påvisning af SA i urin med efterfølgende molekylærgenetisk analyse af genet for FAH. 

Behandlingsvejledning

Non-farmakologisk behandling med tyrosin- og fenylalaninbegrænset diæt kombineret med farmakologisk behandling med nitisinon, som hæmmer dannelse af SA og SAA (se nedenfor). Effekten af behandlingen afhænger af tidspunkt for behandlingsstart: Ved start før 6-måneders-alderen vil risikoen for død, leversvigt og levertransplantation være betydeligt reduceret. Ved start i 6-12-måneders-alderen er risikoen for HCC lille. En lille andel udvikler mild kognitiv skade, hvilket kan være sekundært til diætetisk betinget for lavt niveau af p-fenylalanin eller for høj p-tyrosin.  

Levertransplanterede patienter med HT-1 kan behandles med nitisinon i de få tilfælde, hvor der er renal dannelse af SA og SAA.
Behandlingen følges op ved regelmæssige kliniske undersøgelser, biokemiske analyser, herunder plasma-tyrosin, plasma-fenylalanin, α-føtoprotein, plasma-nitisinon og koagulationstal, samt kontroller ved specialiseret klinisk diætist. 

 

Bemærk: Behandlingen er en specialistopgave og bør forestås af læger med særligt kendskab til tyrosinæmi. 

Referencer

2059. de Laet C, Dionisi-Vici C, Leonard JV et al. Recommendations for the management of tyrosinaemia type 1. Orphanet J Rare Dis. 2013; 10, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23311542 (Lokaliseret 12. maj 2016)
 
2725. Mayorandan S, Meyer U, Gokcay G et al. Cross-sectional study of 168 patients with hepatorenal tyrosinaemia and implications for clinical practice. Orphanet J Rare Dis. 2014; 1(9):107, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25081276 (Lokaliseret 12. maj 2016)
 
3332. Guffon N, Bröijersén A, Palmgren I et al. Open-Label Single-Sequence Crossover Study Evaluating Pharmacokinetics, Efficacy, and Safety of Once-Daily Dosing of Nitisinone in Patients with Hereditary Tyrosinemia Type 1. JIMD Rep. 2017; , https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28643275 (Lokaliseret 7. februar 2018)