Misbrug og afhængighed af medicin eller rusmidler

Revideret: 31.05.2016

Psykisk afhængighed
Psykisk afhængighed menes at være tæt knyttet til hjernens såkaldte belønningssystem, mere præcist de dopaminerge neuroner i limbiske dele af basalgangliesystemet. Når domanin frigives i dette område kan det medføre en eufori og eller psykisk velvære. En række andre transmitterstoffer, som fx serotonin og glutamat, menes også at have betydning for etablering af psykisk afhængighed. 

Fælles for de kemiske stoffer, vi kender som rusmidler, er, at de kan aktivere belønningssystemet og således medføre psykisk afhængighed. For nogle personer er trangen til rusmidlet så udtalt, at de på trods af gentagne forsøg ikke er i stand til at kontrollere eller ophøre med rusmiddelforbruget og der udvikles en kronisk afhængighedstilstand, som ofte medfører hyppige tilbagefald og/eller kontinuerligt misbrug. 

 

Fysisk afhængighed
Fysisk afhængighed optræder i form af abstinenser ved behandlingsophør eller dosisreduktion. Fænomenet kan delvis forklares ud fra toleransudvikling, som optræder pga. nedregulering af receptoraktiviteten i de involverede hjerneområder. Ved abstinenser ses derfor hyppigt den modsatte reaktion af den virkning, man ønskede at opnå med medicinen eller det illegale rusmiddel. Abstinenstilstanden kompliceres af delirøse symptomer og krampeanfald, som fx ved ophør med brug af benzodiazepiner, alkohol eller gammahydroxybutyrat (GHB). 

 

Skadeligt forbrug
Der skelnes mellem skadeligt forbrug og afhængighed. Skadeligt forbrug er af WHO defineret ved, i mindst en måned eller gentagne gange inden for et år, at have et forbrug af psykoaktive stoffer i et sådant omfang, at det giver anledning til mærkbare psykiske forstyrrelser og/eller nedsat fysisk sundhed, ødelagte menneskelige relationer, og manglende evne til at fungere socialt og økonomisk. 

 

Det er således muligt at have et skadeligt forbrug uden afhængighed. I klinikken kan denne skelnen være vigtig, da det psykosocialt er lettere at påvirke sine vaner, når der er tale om et skadeligt forbrug uden afhængighed. 

Afhængighedssyndrom

I henhold til WHO har man udviklet et afhængighedssyndrom, hvis tre eller flere af følgende faktorer har været til stede i mindst en måned eller gentagne gange inden for et år: 

  1. en stærk trang til at indtage det pågældende stof (craving)
  2. svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen
  3. abstinenssymptomer eller indtagelse for at ophæve eller undgå disse
  4. toleransudvikling
  5. dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug
  6. fortsat brug trods erkendt skadevirkning.

 

Efter DSM5 fremgår det, at der ved afhængighed og dermed trang til rusmidlet etableres biologiske forandringer i hjernen, som for nogle patienter gør tilstanden kronisk og i værste fald dødeligt forløbende. Desuden omtaler DSM5, at kriterierne for afhængighedssyndromet ikke alene knytter sig til rusmidler, men også til overspisning, ekstrem sextrang eller ludomani, som også er omfattet af diagnosen. 

Biologisk/genetisk variation

I befolkningen ses en udtalt variation i, hvordan personer reagerer på rusmidler. Nogle får det dårligt, andre tåler rusmidlet uden særlige positive psykiske virkninger, og nogle oplever virkningen særdeles positivt. 

Det er især den sidst gruppe, som er i risiko for at udvikle afhængighed. 

Andre faktorer, som også er bestemmende for hvor hurtigt rusmiddelafhængighed etableres, er alder, indtagelsesmåde samt hvor hurtigt og hvor voldsomt rusen opleves. 

Unge bliver hurtigere afhængige end voksne. 

Stoffer, som kan ryges, når hurtigere og mere koncentreret hjernen end stoffer indtaget pr. os. (fx bliver man hurtigere afhængige af nikotin end af alkohol). 

Forskellige reaktioner ses på en lang række rusmidler som opiater, alkohol, hash, kokain, amfetamin m.fl. Det er især personer med den mest positive reaktion på rusmidlerne, der er i risiko for hurtigt at udvikle psykisk afhængighed. Endelig er såvel positiv som negativ reinforcement vigtige faktorer for etablering af afhængighed. Positiv reinforcement ses ved brug af kokain, hvor personen oplever rusens behagelige virkning og derfor får lyst til gentagelse. Kokains positive virkning fører til, at adfærden forstærkes. Negativ reinforcement er hvor stoffets positive virkning, fører til at fjerne noget negativt, som det opleves hos smertepatienten ved brug af opioider 

Rusens fire faser

Reaktionen (rusen) på rusmidler kan inddeles i fire faser: 

  1. Første fase er "suset", der fremkaldes af den stigende rusmiddelkoncentration i CNS. Jo hurtigere virkningen indsætter, desto kraftigere bliver "suset". Stoffer der let trænger over blod-hjernebarrieren, indtages intravenøst, sniffes eller ryges, giver det bedste "sus". Det er de behagelige følelser som vellyst, bortfald af hæmninger, en følelse af afslappethed og bortfald af problemer, som gør suset eftertragtet. Suset varer typisk 5-15 minutter.
  2. Suset afløses af en tilstand af at føle sig "høj". Denne anden fase af rusen er karakteriseret ved en maksimal koncentration af rusmidlet i hjernen.
  3. Den tredje fase er det tidsrum, hvor koncentrationen falder.
  4. I den fjerde fase opleves begyndende abstinenser, der udløser trang til igen at indtage rusmidlet.

 

Det er de to første faser, den afhængige efterstræber, hvorfor rusmidler med kort halveringstid er eftertragtede, da det hurtige fald i koncentration giver mulighed for et nyt "sus". 

 

Trafik

Af færdselslovens § 54 fremgår det, at et motordrevet køretøj ikke må føres eller forsøges ført af nogen, hvis blod under eller efter kørslen indeholder bevidsthedspåvirkende stoffer - dvs. nultolerance.  

Se i øvrigt Sundhedsstyrelses vejledning om vurdering af helbredskrav til fører af motorkøretøjer (oktober 2013) "Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler".  

Referencer

1969. retsinformation.dk. Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler. 2013; VEJ nr 9009 af 27/12/2013, https://www.retsinformation.dk/pdfPrint.aspx?id=160914 (Lokaliseret 7. juni 2016)