Alkoholabstinens

Revideret: 09.03.2017

Abstinenssymptomerne består dels af fysiske symptomer i form af tremor, sved, rastløshed, koncentrationsbesvær, psykomotorisk uro og pulsøgning, dels af psykiske symptomer i form af tristhed, indre psykisk uro, skyldfølelse samt - evt. i begyndelsen af abstinensen - delirøse symptomer med synshallucinationer, konfusion og total søvnløshed. Endvidere kan der komme epileptiforme abstinenskramper og Wernickes syndrom. Hypoglykæmi med risiko for dødelig udgang kan ses efter længere tids umådeholden alkoholindtagelse. Nogle patienter udvikler abstinenser, selvom promillen endnu ikke er faldet til 0. Det må ikke forhindre, at man alligevel påbegynder abstinensbehandling. Tilstanden kan ubehandlet medføre døden. 

Behandlingsvejledning

Ofte må der indledes med en afrusning. Behandlingen tager sigte på at bringe de kliniske abstinenssymptomer og evt. delirøse symptomer til ophør og skal derudover forebygge abstinenskramper. 

 

Abstinensbehandling på stationær afdeling 

Truende delirium og udviklet delirium skal ubetinget behandles på sygehus. 

Førstevalgspræparat er et benzodiazepin med lille misbrugspotentiale og lang halveringstid, fx chlordiazepoxid

Til indlagte patienter vil man ofte bruge chlordiazepoxid 50-100 mg oralt pr. dosering og vurdere patienten 1 gang i timen. Doseringen fortsættes, indtil patienten falder til ro. Undertiden vil der hos patienter med svær alkoholabstinens eller delirium tremens være behov for store doser, fx 800-1100 mg chlordiazepoxid inden for det første døgn. Såfremt den nødvendige dosis inden for 1 døgn overstiger 600 mg chlordiazepoxid, bør det altid nøje overvejes, inden der gives yderligere behandling, om årsagen til de vedvarende symptomer er et blandingsmisbrug eller en interkurrent lidelse og ikke isoleret alkohol abstinens. 

Er oral behandling umulig, kan vælges behandling med diazepamenten som suppositorier à 10 mg, gentaget indtil patienten sover, eller som i.v. infusion af 100 mg diazepam i 1 l isotonisk natriumchlorid-infusionsvæske. 

Barbiturater anvendes kun i særlige tilfælde af svært behandleligt delir, der ikke kan kontrolleres med benzodiazepiner og kun i forbindelse med indlæggelse. Anvendelse af barbiturater er en specialistopgave og skal begrænses til hospitalsafdelinger med stor erfaring i brug af stoffet. 

 

Wernickes syndrom viser sig som bevidsthedssvækkelse med konfusion, ataksi, øjenmuskelparese og evt. nystagmus. Tilstanden kan være dødeligt forløbende på mindre end et døgn eller kan medføre svær varig demens. Omgående i.v. indgift af thiamin er livsreddende. Ved manifest Wernickes syndrom eller mistanke herom gives 400 mg thiamin i.v., og dette gentages 3-4 gange i det første døgn. De følgende 2 døgn gives 400 mg i.v. 2 gange dgl, efterfulgt af 200 mg i.v. eller i.m. daglig i 1-2 uger og derefter 300 mg 3 gange dgl. oralt. Profylaktisk gives ved svære alkoholabstinenssymptomer 200 mg i.m. eller i.v. i 10 dage. I alle andre tilfælde af alkoholabstinens gives thiamin 300 mg dgl. oralt. Supplerende til thiaminbehandling gives B-combin stærk 1 tabl. 3 gange dgl. oralt eller 2 ml som injektion. 

Bemærk: Thiamin skal altid gives før infusion af glucoseholdige væsker. 

 

Abstinensbehandling i praksis 

Almindeligvis påbegyndes behandlingen i 1. alkoholfri døgn, men under alle omstændigheder skal man påbegynde behandling, når der optræder abstinenssymptomer uanset promille. Doseringen afgøres af abstinenssymptomernes sværhedsgrad. Ved alkoholabstinenser, kan det ikke forudses om abstinenserne er for opadgående eller for nedadgående. Behandlingen bliver derfor ofte symptomstyret. 

Kontrollen og effekten af den givne behandling kan ofte varetages af nærmeste pårørende. Benyttes denne procedure, bør patienten eller pårørende have udleveret doseringsskema og tabletter til 1 døgns forbrug, det vil sige 4-12 chlordiazepoxidtabletter a 25 mg. 

Begyndelsesdosis for chlordiazepoxid ligger mellem 75 mg og 250 mg/døgn, men højere dosering kan bruges ved svære abstinenssymptomer. Mange patienter ved, hvor mange "abstinenspiller" de plejer at skulle have for at være velbehandlede, det er derfor ofte en god ide at spørge patienten. Regulering af søvnrytmen opnås ved brug af 2-3 dagdoser + dobbeltdosis til natten, fx 25 + 25 + 25 + 50 mg i døgnet. 

Dosis nedsættes med 10-15% af initialdosis/dag, hvilket betyder en jævn aftrapning i løbet af 7-10 dage. På grund af stoffets relativt lange halveringstid kan aftrapningsskemaet forenkles, fx med en reduktion hver 3. dag på 33% af initialdosis = 9 dages abstinensbehandling. 

Krampebehandling, se Akutte anfald og status epilepticus

Carbamazepin kan anvendes som supplerende behandling - af - og til forebyggelse af kramper. Doseringen er fx 200 mg 3 gange dgl. i 7-10 dage.