Depressioner ved bipolar lidelse

Revideret: 14.02.2017

En bipolar depression er en depressiv enkeltepisode med eller uden psykotiske symptomer hos en patient, der tidligere har haft mindst én episode med hypomani, mani eller blandingstilstand. Bipolare depressioner frembyder særlige behandlingsmæssige udfordringer, både i forbindelse med behandling af den akutte fase og ved forebyggelse af nye anfald.
Se endvidere Bipolar lidelse

Behandlingsvejledning

Behandling med stemningsstabiliserende medicin, se Bipolar lidelse, er førstevalg ved behandling af bipolar depressiv episode. Førstevalgspræparater er lithium og lamotrigin, valproat og carbamazepin. Enkelte studier har vist, at bl.a. de nye 2. generations antipsykotika, fx quetiapin, olanzapin og aripiprazol, har et potentiale i behandlingen af bipolare depressioner. Pga. risikoen for irreversible neurologiske bivirkninger og metaboliske forandringer er dette dog ikke førstevalg. Ved alvorligere depressioner kan det være nødvendigt samtidigt at påbegynde behandling med et antidepressivum (TCASSRI eller NaSSA).

Illustration over de kliniske retningslinier for medikamentel behandling af bipolar depression

I modsætning til, hvad der er tilfældet for behandling af unipolar depression, bør behandling af bipolar depression ikke vare mere end få måneder på grund af risikoen for at inducere en mani, og fordi de depressive episoder hos bipolare patienter er af kortere varighed.
Behandling af bipolar depression bør foregå i et samarbejde med speciallæge i psykiatri.
 

Forebyggelse af bipolar depression

Lithium er førstevalgspræparat til forebyggelse af manier og depression, men mest effektivt til forebyggelse af mani. Se Lithiumsalte
Lamotrigin kan anvendes, men erfaringen med dette præparat er begrænset. Andre stemningsstabiliserende lægemidler som carbamazepin og valproat er mindre effektive end lithium. Det vil ofte være nødvendigt at kombinere flere præparater for at opnå god sygdomskontrol. Dette er dog en specialistopgave.