Hæmostatika (Odontologisk medicinvejledning)

Revideret: 08.02.2017

Hæmostatika anvendes til at opnå hæmostase og/eller reducere/undgå blødningskomplikationer under og efter kirurgiske indgreb samt i forbindelse med aftryk til protetiske løsninger, hvor blødning vurderes at kompromittere resultatet. 

 

Patienter med medfødte koagulationsdefekter eller som er i antikoagulationsbehandling (AK-behandling) er i særlig risiko for blødningskomplikationer, hvorfor henvisning til specialist/hospital bør overvejes. 

 

Hvis behandleren vurderer, at der er behov for blødningskontrol under og/eller efter behandling, er det vigtigt med nøje planlægning både før, under og efter behandlingsseancen

Her skal patientspecifikke risikofaktorer for øget blødningstendens identificeres, fx: 

  • AK-behandling (INR-værdi skal være stabil og < 3 for oral kirurgi)
  • Acetylsalicylsyre-behandling
  • Naturlægemidler som fiskeolie, hvidløg, ingefær og ginseng.

Acetylsalicylsyre hæmmer trombocytaggretationen irreversibelt. Der er dog ingen indikation for seponering hos patienter i antitrombotisk behandling med acetylsalicylsyre inden mindre kirurgiske indgreb

 

Præparatvalg 

Der findes flere præparater, der kan anvendes som supplement til at opnå bedre hæmostase. Her er det vigtigt med et grundliggende kendskab til indikation, indholdsstoffer, virkningsmekanismer, håndtering, biokompatibilitet (påvirkning af helingsprocessen og infektionsrisiko), infektionsrisiko og eventuelle præparatspecifikke kontraindikationer inden behandlingsstart. 

  • Hæmostatika kan være fremstillet af biologisk materiale, syntetisk materiale eller være kombinationspræparater.
  • Nogle hæmostatika virker ved at stimulere trombocytaggregationen og koagulationskaskaden (fx collagen, gelatine), udfældning af vævsproteiner (fx cellulose) eller hæmning af nedbrydning af koagulationsproteiner (fx tranexamsyre). Andre virker som mekanisk forsegling af såret (fx knoglevoks) og ved at forårsage karkontraktion (fx adrenalin).
  • Nogle hæmostatika kan efterlades i operationsfeltet uden at påvirke det postoperative forløb, mens andre ikke resorberes eller er vævstoksiske og derfor skal fjernes (fx knoglevoks og cellulose). Ved nogle præparater er der beskrevet fremmedlegeme- og allergiske reaktioner.
  • Ligeledes er der præparater, hvor der er øget infektionsrisiko, fx collagen, gelatine og cellulose, og disse bør således kombineres med antibiotikabehandling - se Antibiotika (Odontologisk medicinvejledning).

 

Behandlingsvejledning 

For at kunne kontrollere blødning skal årsagen identificeres. Blødningskontrol omfatter: 

 

Perioperationelt: 

  • Kompression
  • Koagulation
  • Suturering/underbinding af kar
  • Knusning af knogle
  • Medikamentel behandling (fx gaze, svampe, skum, injektion)

 

Postoperativt: 

  • Kompres
  • Afkøling
  • Skånekost
  • Undgå varme drikke og madvarer på operationsdagen
  • Undgå fysisk aktivitet

 

Patienter i AK-behandling 

For at opnå hæmostase anbefales postoperativ anvendelse af tranexamsyre, enten som tranexamsyre vædet tamponer eller mundskyl med 5% tranexamsyreopløsning ved ekstraktioner og mindre orale kirurgiske indgreb

 

Kontraindikationer 

Der kan være præparatspecifikke kontraindikationer. 

Allergi over for indholdsstoffer. 

 

Forsigtighed 

  • Infektion i operationsfelt
  • Patienter i AK-behandling (INR-værdi skal være stabil og < 3 for oral kirurgi)
  • Indtagelse af trombocytaggregationshæmmende stoffer.

 

Hæmostatika, der ikke er registrerede lægemidler 

Calciumsulfat 

Cellulose (fx Surgicel®, ActCel®) 

Collagen (fx Lyostypt®, CollaPlug®, Helistat®) 

Gelatine (fx Spongostan®, Curaspon®, Gelfoam®) 

Knoglevoks 

Polyurethan 

Præparater

Indholdsstof Navn Firmanavn Dispform og styrke Pakning Pris DDD
Adrenalin "DAK" Takeda Pharma
Adrenalin "SAD" SAD
Adrenalin "Stragen" Stragen Nordic
Artiss® Baxter
Evicel® OMRIX
Pilexam Pilum Pharma
TachoSil Takeda Pharma
Tisseel Baxter
Tranexamsyre "2care4" Parallelimport
Tranexamsyre "Life" Life
Tranexamsyre "Paranova" Parallelimport
Tranexamsyre "Pfizer" Pfizer
 

Referencer

2374. IRF. Lægemiddelspørgsmål: Skal den antitrombotiske behandling pauseres ved tandkirurgi? 28. november 2013. 2013; , http://www.irf.dk/dk/laegemiddelspoergsmaal/skal_den_antitrombotiske_behandling_pauseres_ved_tandkirurgi-.htm (Lokaliseret 3. juni 2016)
2387. Nørholt SE, Christiansen MLS. Anvendelse af hæmostatiske midler i tandlægepraksis. Tandlægebladet. 2013; 117:828-34, http://www.tandlaegebladet.dk/tbarkiv/828-835.pdf (Lokaliseret 3. juni 2016)
2774. Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase. Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling. Retningslinjer 2016. 2016; 3. udgave, http://www.dsth.dk/pdf/PRAB_2016_WEB.pdf (Lokaliseret 14. juni 2017)
Gå til toppen af siden...