Lokalanalgetika - overfladeanalgesi (Odontologisk medicinvejledning)

Revideret: 08.02.2017

Overfladeanalgesi af mundslimhinden kan være indiceret ved tandbehandling i forbindelse med injektioner i mundslimhinden, reduktion af ubehag ved behandling (fx tandrensning og aftrykstagning) og for reduktion af brækreflekser. 

 

Tillige kan overfladeanalgesi anvendes til kortvarig lindring af mundslimhindesmerter, hvor årsagen til symptomerne er under udredning eller diagnosticeret. 

 

Præparatvalg 

Overfladeanalgesi giver analgetisk effekt på den yderste del af mundslimhinden (2-3 mms dybde) (2373, 2782)

  • Gel er nemmere end salve og creme, at placere præcist på fugtige mundslimhinder.
  • Spray kan påføres et større område, uden at behandleren behøver at berøre området.
  • Sugetabletter kan afgive lægemidlet over længere tid.
  • Sugetabletter fungerer ofte dårligt ved hyposalivation, især hvor der ikke er fungerende spytkirtelvæv, fx ved Sjögrens syndrom og som følge af strålepåvirkning af kirtelvæv.
  • Mundskyl kan påføres hele mundslimhinden og er ofte nemt at anvende.
  • Alkoholholdige præparater tolereres dårligt ved sarte mundslimhinder og -ulcerationer.

 

Behandlingsvejledning 

Overfladeanalgesi har en vis anslagstid (omkring 2 minutter), hvorfor virkning må afventes. 

Patienten skal instrueres i evt. anvendelse og i at undgå efterfølgende traumatisering af mundslimhinden som følge af analgesi

 

Kontraindikationer 

  • Allergi over for indholdsstoffer.
  • Mundslimhindeulcerationer og -smerter, hvor udløsende faktor ikke udredes og diagnosticeres.
  • Methæmoglobinæmi
  • Porfyri

 

Forsigtighed 

  • Risiko for systemisk effekt/toksicitet ved behandling af store områder.
  • Børn eller patienter med risiko for selvinducerede blødtvævstraumer pga. bedøvelse.
  • Instruktion for at undgå postoperativ traume af blødtvæv (2373).

Præparater

Indholdsstof Navn Firmanavn Dispform og styrke Pakning Pris DDD
Andolex Meda
Coldamin Orifarm Generics
Coldyx Orifarm Generics
Difflam Parallelimport
Dolodent® OBA
Hexokain® Takeda Pharma
Oraqix® Dentsply
Strefen® Reckitt Benckiser
Xylocain® AstraZeneca
Xylocaine Parallelimport
Zyx® Meda
 

Referencer

2373. American Academy of Pediatric Dentistry. Guideline on Use of Local Anesthesia for Pediatric Dental Patients. 2015; , http://www.aapd.org/media/policies_guidelines/g_localanesthesia.pdf (Lokaliseret 3. juni 2016)
2775. Malamed SF. Handbook of local anesthesia. Maximum recommended doses of local anesthetics. Elsevier. 2013; 6th edition:55, https://elsevier.ca/product.jsp?isbn=9780323074131#keyfeatures (Lokaliseret 15. juni 2016)
Gå til toppen af siden...