Graviditetstekster i medicin.dk

Revideret: 20.04.2018

Graviditetsteksterne i medicin.dk er udarbejdet af specialkyndig forfatter efter grundig gennemgang af den aktuelt eksisterende litteratur på området. Teksternes indhold er udformet efter en på forhånd fastlagt algoritme med angivelse af risikoklassifikation for hvert enkelt lægemiddel. Det betyder, at teksterne i medicin.dk i nogle tilfælde vil kunne afvige fra de tekster, der findes i lægemidlets produktresume og indlægsseddel. 

Se i øvrigt inddelingen af risikoklassifikation her: Klassifikation - graviditetstekster 

 

Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé 

Denne markering angiver, at der er forskel i anbefalingen i pro.medicin.dk og produktresuméet. Dette kan enten være en entydig klinisk relevant forskel, men kan også dække over beskrivelser, som kan give anledning til fortolkningsmæssig diskussion. Forhold beskrevet i underafsnittene "Datakilder og datakvalitet"; "Risikoestimering" og "Regulatoriske forhold" i afsnittet Lægemidler og graviditet medfører, at der ikke altid er overensstemmelse mellem anbefalinger i pro.medicin.dk og andre kilder, fx produktresumeet.  

 

Særligt om anvendelse til kvinder i den fertile alder 

I nogle tilfælde vil der i produktresuméerne være en passus omkring generelle forholdsregler (typisk anvendelse af "sikker" kontraception) ved anvendelse til kvinder i den fertile alder uagtet aktuelt graviditetsønske. Baggrunden for disse forholdsregler kan ikke altid gennemskues.  

I sådanne situationer vælger www.pro.medicin.dk at supplere graviditetsafsnittet for de enkelte lægemidler med følgende sætning: 

 

"Fertile kvinder: I Produktresuméet anbefales, at kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception [under behandlingen]/[i mindst xx uger/måneder efter sidste injektion/infusion]. Denne anbefaling er baseret på en teoretisk vurdering af det aktive stofs egenskaber."

Kilder
Som grundlag for graviditetsteksterne i Medicin.dk er nedenstående litteratur og i nogle tilfælde supplerende litteratur blevet gennemgået: 

Referencer

1319. Briggs GG, Freeman RK. Drugs in Pregnancy and Lactation: A Reference Guide to Fetal and Neonatal Risk. Wolters Kluwer. 2017; 11th Edition, https://shop.lww.com/Drugs-in-Pregnancy-and-Lactation/p/9781496349620 (Lokaliseret 3. august 2017)
 
Gå til toppen af siden...