Calciumantagonister (forgiftninger)

Revideret: 20.01.2016
Redaktionen (Forfatter),

Toksikologi

De vigtigste effekter er hypotension pga. perifer kardilatation, bradyarytmi og nedsat myokardiekontraktilitet. 

Toksisk dosis: Enhver overskridelse af døgndosis er potentielt toksisk. 

Klinik

  • Kardiale ledningsforstyrrelser, bradykardi, hypotension, stigende til shock med koma. Hypotension og rytmeforstyrrelser kan vare i dage, især efter indtagelse af depotpræparater.
  • Hypokaliæmi og hyperglykæmi er beskrevet.
  • Desuden CNS-depression, konfusion, nedsat tarmmotilitet, hyperglykæmi.

Behandling

Giv atropin og calcium før gastro-intestinal dekontaminering for at beskytte mod yderligere bradykardi. 

Gastro-intestinal dekontaminering med aktivt kul, evt. aspiration med sonde, men ikke brækmiddel. Ved depotpræparater i stor dosis gives gentagne kuldoser. 

 

Ved bradykardi og blok gives atropin, evt. pacemaker. 

Ved hypotension 10% calciumchlorid 5-10 ml over 5 min. og NaCl i.v. Ved svære forgiftninger bruges inotropistøtte til behandling af hypotension. Tilstande, der er refraktære over for disse tiltag, kan forsøges behandlet med euglykæmisk terapi (højdosis glucose-insulin-kalium = 1 IE insulin/kg/time, kræver tæt kontrol af B-glucose). Observationstiden mindst 8-12 timer (24 timer ved depotpræparater). 

 

Calciumsalt i.v. kan forsøges ved forgiftning med verapamil, men er uden gunstig virkning ved forgiftning med andre calciumantagonister. 

Generel kredsløbsstøttende behandling etableres evt. med pressorstoffer/inotropika. 

 

Ved tvivlsspørgsmål: Ring til Giftlinjen, telefon 3863 5555 

Antidoter

Aktivt kul
Atropin (antidoter) 

Calciumsalte (antidoter) 

Gå til toppen af siden...