Antidiabetika (forgiftninger)

Revideret: 20.01.2016
Redaktionen (Forfatter),

Toksikologi

Toksisk dosis:  

  • Insulin: Få gange sædvanlig dosis.
  • Orale antidiabetika: 10-20 gange sædvanlig dosis.

Klinik

  • Insulin og insulinanaloger: Hypoglykæmi. Bevidsthedssvækkelse, evt. forudgået af sved og sitren.
  • Metformin: Kvalme, opkastning, diarré, mathed, hypotension, metalsmag i munden. Lactacidose.
  • Øvrige antidiabetika: Hypoglykæmien hos voksne kan komme sent, op til 2 dage efter indtagelsen. Efter indtagelse af store doser sulfonylurinstof kan der ses gentagne hypoglykæmiske anfald i de efterfølgende 3-4 dage. I reglen udvikles hypoglykæmi hos børn inden for 4 timer. Hos 10 % af børnene er hypoglykæmien protraheret trods i.v. glucosetilførsel.

Behandling

Førstehjælp: 

  • Juice p.o., koncentreret glucose i.v., glucagon i.m., evt. octreotid i.m.
  • Blodsukker og kalium følges tæt.
  • Opmærksomhed på komplicerende tilstande som nyresygdom, alkoholisme.
  • Korrektion af acidose og elektrolytforstyrrelser ved lactacidose. Lactacidose behandles med i.v. hydrogencarbonat- og glucoseinfusion samt hurtigt virkende insulin. Hæmodialyse.

Patienter med hypoglykæmiske anfald udløst af β-cellestimulerende midler bør observeres nøje pga. det ofte protraherede forløb. 

 

Ved tvivlsspørgsmål: Ring til Giftlinjen, telefon 3863 5555 

Antidoter

Glucagon (antidoter) 

Octreotid (antidoter) 

Gå til toppen af siden...