Fiskeolie

Revideret: 07.04.2016

Indledning 

Fiskeolie har et højt indhold af særlige langkædede fedtsyrer, kaldet n-3-fedtsyrer. De 2 vigtigste langkædede n-3 fedtsyrer er eikosapentaensyre (C20:5n-3; EPA) og dokosahexaensyre (C22:6n-3; DHA). I kroppen omdannes n-3 fedtsyrer af enzymet cyklooxygenase til eikosanoider, primært prostaglandiner og leukotriener af 3- og 5-serierne (tallene angiver antallet af dobbeltbindinger), som i kroppen konkurrerer med pro-inflammatoriske n-6 (arakidonsyre) deriverede eikosanioder. N-3 fedtsyrer indbygges desuden i cellemembraner og påvirker membranfluiditet og neurotransmission. 

 

Anvendelse 

  • Naturlægemiddel til nedsættelse af forhøjet koncentration af triglycerider i blodet som supplement til diæt.
  • Naturlægemiddel til lindring af morgenstivhed og ømme led ved inflammatoriske tilstande.

 

Evidens for virkning 

Mange kontrollerede undersøgelser har vist en klinisk relevant effekt på en række risikofaktorer for hjerte-karsygdom, herunder blodlipider (nedsat triglycerid) , blodplader (nedsat aggregation) og karvæg (flowmedieret vasodilatation) samt en lettere blodtryksnedsættelse ved indtagelse af fiskeolie i daglige doser på ≥ 3 g. Der er ikke sikre holdepunkter for, at fiskeolietilskud stabiliserer hjerterytmen eller nedsætter risiko for arytmi. De seneste metaanalyser, baseret på såvel primære som sekundære interventionsstudier og omfattende i alt 30.000-60.000 personer, har imidlertid ikke kunnet vise, at fiskeolie nedsætter risikoen for hjerte-karsygdom, men med betydelig statistisk heterogenicitet mellem de inkluderede studier(2106, 2107, 2108, 2111)

 

Fiskeolie har en dokumenteret effekt ved moderat til svær hypertriglyceridæmi. En metaanalyse omfattende 47 placebo-kontrollerede studier kunne således vise en gennemsnitlig nedsættelse af triglycerid på 14 % hos hypertriglyceridæmi-patienter, der fik fiskeolietilskud på godt 3 gram pr. dag . Der var en direkte sammenhæng mellem faldet i triglycerid og daglig dosis af fiskeolie og triglyceridkoncentrationen ved starten af undersøgelsen. Der var ingen effekt på total- og HDL-kolesterol, men fiskeolie medførte en lille stigning af LDL-kolesterol. 

Ved reumatoid artritis - og andre inflammatoriske ledsygdomme - har en metaanalyse omfattende 17 randomiserede studier vist, at fiskeolie i daglige doser på ca. 3 g har en let smertestillende effekt, mindre ledstivhed om morgenen og mindre forbrug af NSAID efter 3-4 måneders behandling


Depressive patienter og patienter med Alzheimers og ADHD har lavere indhold i blod og væv af n-3-fedtsyrer. Randomiserede og blindede undersøgelser har ikke vist effekt af fiskeolietilskud hos patienter med unipolær depressiv sygdom , om end der hersker nogen usikkerhed om, hvorvidt EPA (modsat DHA) kan have en symptomlindrende effekt. Ved bipolar sygdom er der fundet symptombedring på depression, men ikke på mani. Der er manglende evidens for effekt ved skizofreni og ved Alzheimers sygdom, og fiskeolietilskud synes ikke at kunne forbedre kognitiv funktion hos raske børn, voksne , eller ældre . En metaanalyse omfattende 10 placebo-kontrollerede studier har vist en beskeden gavnlig effekt på symptomer ved ADHD, men de inkluderede undersøgelser var generelt små og af dårlig kvalitet.  

Tilskud synes ikke at kunne forebygge relaps ved inflammatorisk tarmsygdom eller bedre nyrefunktion ved IgA-nefropati.

Tilskud af fiskeolie under graviditet synes at øge fødselsvægten beskedent, men ikke graviditetslængden, og risiko for tidlig fødsel eller intrauterin vækstretardering synes ikke at påvirkes. Indikationen for tilskud af fiskeolie under graviditet og amning for at bedre børnenes kognitive funktioner samt syns- og muskelfunktion er usikker. Undersøgelserne giver ikke mulighed for at vurdere eventuelle skadelige virkninger på foster eller virkning på barnet ved amning. 

 

Bivirkninger 

Gastro-intestinale gener i form af opstød, flatulens og diarré er de hyppigste bivirkninger. Øget blødningstendens og nedsat infektionsresistens er en risiko ved indtagelse af store doser. 

 

Bloddonor 

Donor må gerne donere blod, hvis han/hun tager fiskeolie i den mængde (eller mindre), som anbefales på pakningen.  

 

Yderligere information 

På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside er der adgang til en database, der indeholder produktresumeer for alle registrerede naturlægemidler, se Produktresumé - naturlægemidler

 

Referencer

2097. Bloch MH, Hannestad J. Omega-3 fatty acids for the treatment of depression. Systematic review and meta-analysis. Mol Psychiatry. 2012; 17:1272-82, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21931319 (Lokaliseret 7. juni 2016)
2098. Bloch MH, Qawasmi A. Omega-3 fatty acid supplementation for the treatment of children with attention-deficit/hyperactivity disorder symptomatology: systematic review and meta-analysis. J Am Acad Cild Adolesc Psychiatry. 2011; 50:991-1000, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21961774 (Lokaliseret 3. juni 2016)
2099. Eslick GD, Howe PRC, Smith C et al. Benefits of fish oil supplementation in hyperlipidemia: a systematic review and meta-analysis. Intern J Cardiol. 2009; 136:4-16, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18774613 (Lokaliseret 3. juni 2016)
2100. Fusar-Poli P, Berger G. Eicosapentaenoic acid interventions in schizophrenia. Meta-analysis of randomized, placebo-controlled studies. J Clin Psychopharmacol. 2012; 32:179-85, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22367656 (Lokaliseret 3. juni 2016)
2101. Gao L, Cao J, Mao Q et al. Influence of omega-3 polyunsaturated fatty acid-supplementation on platelet aggregation in humans: A meta-analysis of randomized controlled trials. Atherosclerosis. 2013; 226:328-34, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23153623 (Lokaliseret 3. juni 2016)
2102. Geleijnse JM, Giltay EJ, Grobbee DE et al. Blood pressure response to fish oil supplementation: a metaregression analysis of randomized trials. J Hypertens. 2002; 20:1493-9, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/12172309 (Lokaliseret 3. juni 2016)
2103. Goldberg RJ, Katz J. A meta-analysis of the analgetic effects of omega-3 polyunsaturated fatty acid supplementation for inflammatory joint pain. Pain. 2007; 129:210-23, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17335973 (Lokaliseret 3. juni 2016)
2104. Gould JF, Smithers LG, Makrides M. The effect of maternal omega-3 (n-3) LCPUFA supplementation during pregnancy on early childhood cognitive and visual development: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. Am J Clin Nutr. 2013; 97:531-44, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23364006 (Lokaliseret 3. juni 2016)
2105. Inhoff-Kunsch B, Briggs V, Goldenberg T et al. Effect of n-3 long-chain polyunsaturated fatty acid intake on maternal, infant, and child health outcomes: a systematic review. Pediatr Perinat Epidemiol. 2012; 26 (Suppl.1):91-107, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22742604 (Lokaliseret 3. juni 2016)
2106. Khoueiry G, Abi Rafeh N, Sullivan E et al. Do omega-3 polyunsaturated fatty acids reduce risk of sudden cardiac death and ventricular arrhythmias? A meta-analysis of randomized trials. Heart Lung. 2013; 42:251-6, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23714269 (Lokaliseret 3. juni 2016)
2107. Kotwal S, Jun M, Sullivan D et al. Omega 3 fatty acids and cardiovascular outcomes. Systematic review and meta-analysis. Circ Cardiovasc Qual Outcomes. 2012; 5:808-18, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23110790 (Lokaliseret 3. juni 2016)
2108. Kwak SM, Myung SK, Lee YJ et al. Efficacy of omega-3 fatty acid supplements (eicosapentaenoic acid and docosahexaenoic acid) in the secondary prevention of cardiovascular disease: a meta-analysis of randomized, double-blind, placebo-controlled trials. Arch Intern Med. 2012; 172:686-94, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22493407 (Lokaliseret 3. juni 2016)
2109. Liu LL, Wang LN. ω-3 fatty acids therapy for IgA nephropathy: a meta-analysis of randomized controlled trials. Clin Nephrol. 2012; 77:119-25, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22257542 (Lokaliseret 3. juni 2016)
2110. Mazereeuw G, Lanctôt KL, Chau SA et al. Effects of ω-3 fatty acids on cognitive performance: a meta-analysis. Neurobiol Aging. 2012; 33, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22305186 (Lokaliseret 3. juni 2016)
2111. Rizos EC, Ntzani EE, Bika E et al. Association between omega-3 fatty acid supplementation and risk of major cardiovascular disease events. A systematic review and meta-analysis. JAMA. 2012; 308:1024-33, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22968891 (Lokaliseret 3. juni 2016)
2112. Sarris J, Mischoulon D, Schweitzer I. Omega-3 for bipolar disorder: meta-analysis of use in mania and bipolar depression. J Clin Psychiatry. 2012; 73:81-6, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21903025 (Lokaliseret 3. juni 2016)
2113. Sublette ME, Ellis SP, Geant AL et al. Meta-analysis of the effects of eicosapentaenoic acid (EPA) in clinical trials in depression. J Clin Psychiatry. 2011; 72:1577-84, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21939614 (Lokaliseret 3. juni 2016)
2114. Sydenham E, Dangour AD, Lim WS. Omega 3 fatty acid for the prevention of cognitive decline and dementia. Cochrane Database Syst Rev. 2012; , http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22696350 (Lokaliseret 3. juni 2016)
2115. Turner D, Zlotkin SH, Shah PS et al. Omega 3 fatty acids (fish oil) for maintenance of remission in Crohn's disease. Cochrane Database Syst Rev. 2009; 1, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19160277 (Lokaliseret 3. juni 2016)
2116. Wang Q, Liang X, Wang L et al. Effect of omega-3 fatty acids supplementation on endothelial function: a meta-analysis of randomized controlled trials. Atherosclerosis. 2012; 221:536-43, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22317966 (Lokaliseret 3. juni 2016)
2898. Jiao J, Li Q, Chu J et al. Effect of n-3 PUFA supplementation on cognitive func-tion throughout the life span from infancy to old age: a systematic review and meta-analysis of randomized con-trolled trials. Am J Clin Nutr. 2014; 100:1422-36, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25411277 (Lokaliseret 3. juni 2016)
Gå til toppen af siden...