Finn Zierau
Du drikker for meget, når dit alkoholforbrug medfører uheldige fysiske, psykiske eller sociale konsekvenser.
I praksis skelner vi mellem tre former:
- alkoholoverforbrug, hvor forbruget er større end Sundhedsstyrelsens anbefalinger
- skadeligt forbrug af alkohol, hvor alkoholindtagelsen har ført til fysiske eller psykiske skader
- alkoholafhængighed, hvor alkoholmisbrugeren er nødt til at drikke for at kunne fungere.
Sundhedsstyrelsens anbefalede alkoholgrænser:
Kvinder: Højst 14 genstande om ugen
Mænd: Højst 21 genstande om ugen.
Alle, der har et overforbrug, kan blive alkoholmisbrugere. Sundhedsstyrelsen skønner, at 500.000 voksne danskere har et for stort forbrug af alkohol, og 150.000 har symptomer på at være afhængige. Afhængighed af alkohol begynder for langt de fleste i 30-40-års-alderen.
Årsagen til, at nogle udvikler alkoholmisbrug og -afhængighed, er sammensat. Overforbrug og skadeligt forbrug skyldes især sociale forhold, mens meget tyder på, at alkoholafhængighed også kan skyldes biologiske forhold, for vi er ikke alle lige sårbare over for at udvikle symptomerne på afhængighed. I dag mener lægerne, at arv har ca. 60% af skylden for, at nogle udvikler afhængighed.
Skadeligt forbrug af alkohol giver før eller senere symptomer fra det beskadigede organ, fx leveren, bugspytkirtlen, eller psykiske symptomer, fx depression eller angsttilstande.
Er du afhængig af alkohol, har du ud over at drikke for meget haft mindst 3 af de følgende 6 symptomer inden for de sidste 12 måneder:
- en stærk fysisk eller psykisk trang til alkohol
- abstinenser (rysten, sveden, hjertebanken, indre uro), hvis du holder op med at drikke eller nedsætter forbruget
- på trods af de fysiske eller psykiske skader, alkoholindtagelsen har givet dig, holder du ikke op med at drikke
- kontroltab i form af, at du ikke kan holde op med at drikke, når du først er begyndt
- tolerance, det vil sige, at du skal drikke mere og mere for at opnå en rusvirkning
- alkoholindtagelsen har ført til sociale problemer, enten i familien, blandt vennerne eller på arbejdet.
Alkoholmisbrug kan give både fysiske, psykiske og sociale skader - derfor er der mange undersøgelsesmuligheder. De mest almindelige er:
- blodprøver, som viser din levers og bugspytkirtels funktion
- samtaler, som skal afklare, om der ligger en psykisk lidelse bag dit misbrug
- social udredning, som skal afklare, om du har sociale forhold, der skal tages hånd om.
Udviklingen af et alkoholmisbrug sker gradvist. Drikkemønsteret ændrer sig fra, at du i begyndelsen drikker alkohol i sociale sammenhænge, til, at flere dagligdags hændelser bliver til "festlige lejligheder", som skal fejres med alkohol.
Alkoholmisbrugeren drikker hurtigere og mere end andre og står selv forrest, når der skal alkohol på bordet. Misbrugeren har svært ved at acceptere, hvis andre ikke vil have alkohol, og kan have tendens til at nøde kraftigt. I det senere forløb kan alkoholindtagelsen ændre sig til at blive mere konstant, både i fritiden og på arbejdet, så de sociale og arbejdsmæssige relationer bliver anstrengte.
Nogle alkoholmisbrugere drikker kun, når de er alene, og derfor kan opdagelsen af et misbrug komme som et stort chok for omgivelserne.
Det er vigtigt, at du hurtigt kommer i behandling, både ved overforbrug, skadeligt forbrug og alkoholafhængighed. Jo før der bliver grebet ind, og jo mindre fysisk og socialt mærket du er, jo bedre bliver resultatet.
Det er ingen skam at have et alkoholproblem, det er en skam ikke at gøre noget ved det. Har du fået et alkoholproblem, skal du kontakte din læge eller et alkohol-ambulatorium i dit nærområde. Her får du tilbud om at få afklaret, hvor stort dit problem er, og en snak - gerne sammen med din partner - om de behandlingsmuligheder, du har i dit særlige tilfælde.
Derudover tager lægen stilling til, om du skal have tilbudt medicinsk behandling til at håndtere:- abstinenser
- det egentlige alkoholmisbrug (medicin mod alkoholtrang)
- eventuelle psykiske symptomer (fx angst, depression eller ADHD).
Lægen kan også hjælpe dig til at få en pause fra alkohol, hvis det er det, du ønsker. Hertil kan anvendes enten et middel, der fremkalder ubehag ved alkoholindtagelse, eller et middel, der dæmper lysten til alkohol.
Det er i sig selv en stor overvindelse, at du går i behandling for alkoholmisbrug. Det er vigtigt, at du ikke mister modet, hvis du får tilbagefald og begynder at drikke igen, men i stedet fortsætter din behandling. For også tilbagefaldene og de tanker, du har i forbindelse med dem, er noget, du skal bygge videre på i den fortsatte behandling.
|
|
Benzodiazepiner bruges til abstinensbehandling verden over. Hvis man bruger benzodiazepiner i abstinensbehandlingen, er de ufarlige, men ved længere tids ukontrolleret forbrug kan man blive afhængig af dem.
Det er en god ide at bruge benzodiazepiner, der er længere tid i kroppen før de udskilles, fx chlordiazepoxid.
De øvrige præparater bruges kun undtagelsesvis og kun i specielle situationer i behandlingen af alkoholabstinenser.
|
|
Phenemal anvendes til behandling af abstinenser efter alkohol- eller medicinmisbrug, især hvor der er tilløb til kramper. Bruges kun på hospitalsafdelinger med mulighed for intensiv overvågning.
|
|
Carbamazepin er et middel mod epilepsi, men stoffet kan også anvendes til behandling af abstinenser efter alkohol- eller medicinmisbrug. Carbamazepin anvendes især, hvis der er problemer med at anvende benzodiazepiner (overfølsomhed, misbrug af benzodiazepiner).
|
|
Man kan understøtte behandlingen enten ved at anvende disulfiram, der fremkalder ubehag, når man drikker alkohol eller ved at bruge acamprosat eller naltrexon, der dæmper lysten til at drikke alkohol.
Disulfiram (Antabus®) bruges, når man ønsker en periode med afholdenhed og samtidig mener at have behov for støtten fra stoffet.
Disulfiram stopper nedbrydningen af alkohol i leveren på et stadium, så der ophobes et nedbrydnings-mellemprodukt, acetaldehyd, som giver ubehag i form af blussen, rødmen og hjertebanken.
Acamprosat og naltrexon kan anvendes til at dæmpe lysten til alkohol, fordi alkoholindtagelse medfører frigivelse af hjernens egne signalstoffer.
Naltrexon neutraliserer effekten af signalstoffet endorfin. Det anvendes især hos patienter, der har massiv arvelig tendens til misbrug, og som er startet på det i en ung alder.
Acamprosat påvirker to signalstoffer (GABA og NMDA) i hjernen. Det mindsker trangen til at indtage alkohol og bør indgå som en fast bestanddel i behandlingen af alkoholafhængighed, gerne i kombination med disulfiram.
|
Revideret: 05-01-2010 |
|
|
