Henrik Friis
Tuberkulose, ofte forkortet TB, er en infektion, som skyldes bakterien Mycobacterium tuberculosis. Betændelsen sidder som regel i lungerne, men den kan også sidde andre steder i kroppen.
I Danmark kommer der ca. 400 nye tilfælde af tuberkulose hvert år. Under halvdelen af patienterne er danskere, resten er indvandrere. Dobbelt så mange mænd som kvinder får tuberkulose, og den er mere almindelig hos ældre end hos yngre. Hvis du er svækket, fx HIV-smittet eller alkoholiker, har du større risiko for at få tuberkulose.
Du bliver smittet ved, at en person med tuberkulose hoster bakterierne op i nærheden af dig. På den måde får du tuberkulose-bakterier ned i lungerne, når du trækker vejret.
Tuberkulose skyldes bakterien Mycobacterium tuberculosis.
Tuberkulose udvikler sig langsomt, og derfor kommer symptomerne snigende. Du taber dig, mister appetitten, er træt og sveder måske om natten. Du kan også få symptomer fra det organ i kroppen, hvor tuberkulosebakterien har sat sig fast.
Har du tuberkulose i lungerne, hoster du, og du kan hoste slim og eventuelt lidt blod op. Hvis du har tuberkulose i en knogle eller et led, gør det ondt i knoglen eller leddet, som kan være hævet.
Lægen vil tage et røntgenbillede af lungerne og kan give dig en indsprøjtning i huden med et teststof. Efter et par dage kan lægen aflæse din reaktion i huden. Reagerer du kraftigt, kan det være tegn på, at du har tuberkulose.
Lægen tager en prøve af det, du hoster op, og en blodprøve og sender prøverne til et laboratorium. Laboratoriet udfører en hurtig undersøgelse, som viser, om det er tuberkulose. Disse undersøgelser suppleres med en undersøgelse, hvor laboratoriet dyrker tuberkulosebakterierne frem og undersøger, hvilke antibiotika, som er effektive over for netop disse bakterier. Det sidste kan tage lang tid, nogle gange kan der gå flere uger, før laboratoriet kan give svaret.
Tidligere blev børn vaccineret mod tuberkulose (Calmette-vaccinationen, BCG-vaccine). Det har dog vist sig, at denne vaccine ikke gav nogen særlig god beskyttelse. Derfor vaccinerer vi ikke længere rutinemæssigt mod tuberkulose.
Ofte bliver man smittet, uden at man bliver syg umiddelbart efter.
Tuberkulosebakterien kan sidde i et lille område, oftest i lungen, uden at man virker syg. Infektionen kan så blusse op senere, fx hvis ens immunforsvar bliver svækket.
Hvis man bliver behandlet, bliver man som regel helt rask. Tuberkulose kan dog være en farlig sygdom. I Danmark er der hvert år enkelte, der dør af tuberkulose. I udviklingslandene er tuberkulose årsag til mange dødsfald.
Hvis du har tuberkulose, skal du have antibiotika i lang tid. Du skal have fire slags antibiotika (ethambutol, isoniazid, pyrazinamid og rifampicin) samtidigt i de første tre måneder.
Dernæst skal du fortsætte med to af midlerne (isoniazid og rifampicin) i yderligere tre måneder.
Det er meget vigtigt, at du husker at tage tabletterne hver dag, for tuberkulose-bakterien kan blive resistent, hvis du glemmer at tage din medicin.
Tuberkulosemidler er antibiotika, som man er nødt til at give samtidigt for at undgå, at tuberkulosebakterien bliver resistent.
|
|
Vaccination mod tuberkulose anbefales til børn og voksne ved rejser til områder med tuberkulose. Vaccinen yder beskyttelse efter 6-8 uger.
| Bacillus Calmette Guérin (dansk stamme 1331) (levende, svækkede bakterier) |
BCG Vaccine "SSI"
|
|
Revideret: 30-11-2009 |
|
|
