Frisium®
Frisium®
Firma
sanofi-aventis
Frisium® er et beroligende middel. Benzodiazepin.
Virksomme stoffer
Clobazam
Anvendes
som beroligende middel ved angst og uro. Midlet anvendes desuden i den forebyggende behandling af visse former for epilepsi samt til behandling af abstinenser efter medicinmisbrug.
Virker
ved at binde sig til specielle strukturer i hjernen (GABA-receptorer). Herved hæmmes en række nerveimpulser, som kan fremkalde angst, søvnløshed og kramper.
Virkningen indtræder inden for 1-4 timer. Midlet er først helt ude af kroppen efter ca. 6 døgn.
Dosering
Findes som tabletter.
Angst og uro:
Voksne.
Sædvanligvis 1-3 tabletter (10-30 mg) i døgnet fordelt på 1-3 doser.
Bemærk: Dosis skal nedsættes til ældre.
Epilepsi:
Dosis er individuel. Sædvanligvis 1-8 tabletter (10-80 mg) i døgnet fordelt på 1-3 doser.
Graviditet
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.
Det er vigtigt for både mor og barn, at en forebyggende behandling mod epilepsi ikke afbrydes i tilfælde af graviditet. Hvis graviditet planlægges eller er indtrådt, er det derfor vigtigt at diskutere den videre behandling med lægen.
Amning
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.
Bør ikke anvendes
ved meget dårligt fungerende lever eller ved akut alkohol- eller sovemiddelforgiftning. Ved den sjældne muskelsygdom myasthenia gravis kan midlet forværre tilstanden. Midlet må desuden ikke anvendes ved akut vejrtrækningsbesvær og søvnapnø (korte perioder med pauser i vejrtrækningen under søvn).
Mulige bivirkninger
Døsighed, svimmelhed og balanceforstyrrelser, hukommelsessvigt, nedsat initiativ, depression, åndedrætsbesvær, muskelsvaghed og besvær med at styre arme og ben optræder med stigende hyppighed ved stigende doser. Bivirkningerne ses ofte hos ældre, der også kan blive forvirrede af midlet.
Meget sjældent ses hududslæt på grund af overfølsomhed over for clobazam, lavt blodtryk, øget appetit, vægtstigning og nedsat seksuallyst samt kvalme og hovedpine.
I sjældne tilfælde kan uventede reaktioner som ophidselse, rastløshed og opstemthed forekomme.
Behandling gennem længere tid (uger) giver risiko for afhængighed og tilvænning. Tilvænning viser sig ved behov for stigende doser. Symptomer på afhængighed kan opstå ved pludseligt ophør efter længere tids brug og viser sig ved abstinenssymptomer i form af søvnløshed, uro, angst, appetitløshed, kvalme, svedtendens og rysten samt overfølsomhed over for lyd, lys, lugt og berøring. Efter høje doser kan der opstå kramper ved pludseligt ophør efter længere tids brug. Der kan gå flere dage efter ophør med indtagelse, før disse abstinenser viser sig.
OBS
På grund af den store risiko for tilvænning og afhængighed bør man generelt udvise stor tilbageholdenhed med at anvende benzodiazepiner, især ved psykiske lidelser eller tidligere medicinmisbrug.
Ved ophør efter længere tids brug skal dosis gradvis nedsættes over dage til uger for at undgå abstinenssymptomer.
Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende lever.
Alkohol forstærker midlets sløvende virkning.
Samtidig anvendelse af andre lægemidler
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
Antihistaminer, clonidin (middel mod migræne og hedeture), stærke smertestillende midler, sovemidler og midler mod psykoser forstærker Frisium®s sløvende virkning.
Disulfiram (Antabus®) kan øge virkningen af Frisium®.
Theophyllin (astmamiddel) nedsætter virkningen af Frisium®.
Trafik
Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel og maskinbetjening. Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel og maskinbetjening.
Findes som
tabletter. 1 tablet indeholder 10 mg (delekærv) clobazam. Hjælpestof: Lactose.
Identifikation
Dispenseringsform og styrke Præg Kærv farve foto
tabletter 10 mg GL, B,  Delekærv Hvid Klik for at vise foto af Frisium® tabletter 10 mg
Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Recept tabletter 10 mg 50 stk. 207,70
Revideret : 31-03-2009. Priserne er dog gældende pr. mandag den 6. september 2010.



 Trafik Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel og maskinbetjening.
  Frisium® bruges til behandling af
 Angsttilstande
 Epilepsi
 Medicinmisbrug
  Uddybende information om Frisium®
  Dispenseringsform
 tabletter
  Foto af præparat
Dispenseringsform og styrke Foto
tabletter 10 mg Klik for at vise foto af Frisium® 10 mg
  Læs mere om
 Bivirkninger
 Lægemidlers rette anvendelse
 Lægemiddelinteraktioner
 Lægemidler og graviditet
 Lægemidler og amning
 Hvad sker der med medicinen,efter...
 Lægemidler til børn
 Lægemidler til ældre
 Lægemidler til overvægtige
 Lægemidler til patienter med nedsat...