Hydrokortison "Nycomed"
Hydrokortison "Nycomed"
Firma
Nycomed Danmark
Hydrokortison "Nycomed" er et binyrebarkhormon.
Virksomme stoffer
Hydrocortison
Anvendes
ved sygdomme, hvor binyrebarken helt eller delvist er holdt op med at producere binyrebarkhormon (fx Addisons sygdom). Hydrocortison anvendes som erstatning for den manglende normale produktion af binyrebarkhormon.
Virker
på samme måde som det hormon, binyrerne normalt producerer.
Dosering
Findes som tabletter.
Sædvanligvis 10-20(30) mg i døgnet. Ofte indledes behandlingen med en høj dosis. Når tilfredsstillende virkning er opnået, kan dosis evt. nedsættes.
Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Amning
Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Bør ikke anvendes
hvis man har en infektion og ikke samtidig anvender et middel, som dræber de virus, bakterier eller svampe, som er årsag til infektionen.
Mulige bivirkninger
Når binyrebarkhormon anvendes som erstatning for den manglende normale produktion af binyrebarkhormon, til behandling af anafylaktisk chok eller til kortvarig behandling af alvorlige astmatilfælde, optræder bivirkninger sjældent.
Meget almindelige (over 10%)   Hjertesvigt, væskeophobning i kroppen.
Dårligt fungerende binyrebark, nedsat følsomhed over for glucose, væksthæmning.
Knogleskørhed.
Infektioner, sløring af infektionstegn.
Forhøjet tryk i øjet, grå stær.
Almindelige (1-10%)   Forhøjet blodtryk.
Måneansigt, tøndeformet krop og tynde arme og ben.
Opstemthed, depression, psykoser.
Hududslæt, betændelse i huden, tynd hud, småblødninger i hud og slimhinder, lyse striber i huden, sårhelingsproblemer, øget svedtendens.
Allergiske reaktioner.
Menstruationsforstyrrelser.
Ikke almindelige (0,1-1%)   Sukkersyge, forværring af sukkersyge.
Muskelsygdom, nedbrydning af knoglevæv.
Manier, personlighedsforstyrrelser, søvnløshed.
Nyresten.
Sjældne (0,01-0,1%)   Seneskader.
Forhøjet tryk i øjet.
Meget sjældne (under 0,01%)   Betændelse i bugspytkirtlen.
Anfald af porfyri (sjælden arvelig stofskiftesygdom).
Epilepsianfald, øget tryk i kraniet.
Alvorlig allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok).
Fremstående øjne.

OBS
Under længerevarende behandling undertrykkes binyrebarkens normale funktion. Dette kan medføre, at binyrebarken ikke længere reagerer på stress-situationer (fx kirurgiske indgreb, ulykkestilfælde eller pludselig feber) med at øge produktionen af binyrebarkhormon. Det kan derfor være nødvendigt at tilføre yderligere binyrebarkhormon i disse situationer. Derfor er det vigtigt, at man altid har oplysninger på sig om, at man er eller for nylig har været i langvarig behandling med binyrebarkhormoner.
Samtidig anvendelse af andre lægemidler
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
Visse midler mod epilepsi (phenytoin og phenobarbital) og rifampicin (tuberkulosemiddel) nedsætter virkningen af Hydrokortison "Nycomed".
Erythromycin (antibiotikum), svampemidler (itraconazol og ketoconazol), samt svangerskabsforebyggende midler med hormoner, fx p-piller, kan øge virkningen af Hydrokortison "Nycomed".
Hydrokortison "Nycomed" kan nedsætte virkningen af midler mod sukkersyge og somatropin (væksthormon) og øge virkningen af ciclosporin (middel ved organtransplantation).
Hydrokortison "Nycomed" nedsætter desuden kroppens optagelse af calcium.
Ved samtidig behandling med vanddrivende midler (thiazider og slyngediuretika) kan der opstå kaliummangel.
Ved samtidig brug af Hydrokortison "Nycomed" og NSAID (midler mod gigt og smerter) er der øget risiko for mavesår.
Doping
Anvendelse af Hydrokortison "Nycomed" medfører udelukkelse fra sportsstævner.
Findes som
tabletter. 1 tablet indeholder 20 mg (delekærv) hydrocortison. Hjælpestof: Lactose.
Identifikation
Dispenseringsform og styrke Præg Kærv farve foto
tabletter 20 mg Delekærv Hvid Klik for at vise foto af Hydrokortison "Nycomed" tabletter 20 mg
Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Alment sygesikringstilskud Recept tabletter 20 mg 100 stk. 197,80
Revideret : 04-01-2010. Priserne er dog gældende pr. mandag den 6. september 2010.