om Medicinhåndbogen®

Medicinhåndbogen® består af to hovedområder:

Sygdomme og deres behandling
Her findes beskrivelser af over 200 sygdomme og deres behandling. Beskrivelserne er suppleret med illustrationer, fotos og interaktive animationer. Det er overvejende de mest almindelige sygdomme, der er beskrevet, men også mere sjældne sygdomme,  som fx tropesygdomme, er omtalt. Sygdomsbeskrivelserne er udarbejdet af 44 speciallæger med stor erfaring på hver sit felt.

Lægemidler og deres anvendelse
Her omtales samtlige lægemidler på det danske marked. Informationen er skrevet i et let forståeligt sprog og bygger på Medicin.dk – et opslagsværk for læger, farmaceuter og andre i sundhedssektoren. Medicinhåndbogen og Medicin.dk har samme redaktion.
Medicinhåndbogen opdateres hver 14. dag. Det betyder at medicinpriser og tilskudsregler er fuldt opdaterede fra den dag, de er gældende. 

Oplysningerne i Medicinhåndbogen skal betragtes som vejledende og beskriver den almindelige anvendelse af medicin. Hvis din læge har angivet en anden dosering eller anvendelse, er det altid lægens anvisning, du skal følge.
Du får det fulde udbytte af Medicinhåndbogen, hvis du også læser de generelle afsnit om lægemidler under "Generelt om medicin".  

Hensigten med Medicinhåndbogen er at øge din viden om sygdomme og den medicin, du får ordineret af lægen eller køber i håndkøb.  

Vi håber, at Medicinhåndbogen vil gøre det lettere for dig at forstå baggrunden for lægens valg af lægemiddel og være med til at sikre, at du tager medicinen korrekt. Samtidig håber vi, at hjemmesiden kan være med til at forberede dig på mødet med  lægen, så du husker at få spurgt om de ting, du er i tvivl om.  

Hvis du kommer i tvivl om noget vedrørende din medicin, så spørg altid din læge eller apoteket til råds.

DLI A/S
Strødamvej 50A
2100 København Ø
+45 3927 4488