Amilco®

C03EA01
 
 

Diuretikum. Kombination af hydrochlorthiazid, som er et diuretikum af thiazid-gruppen, og amilorid, som er et kaliumbesparende diuretikum. 

Anvendelsesområder

Ødemer og arteriel hypertension, hvor hypokaliæmi vanskeligt kan forebygges ved kaliumtilskud. 

Dispenseringsform

Tabletter. 1 tablet (delekærv) indeholder 5 mg amiloridhydrochlorid og 50 mg hydrochlorthiazid. 

Doseringsforslag

Voksne 

  • Ødemer. Initialt 1-2 tabl. dgl. Efter respons reduceres dosis.
  • Hypertension. 0,5-1 tabl. dgl. om morgenen.

Kontraindikationer

  • Hyperkaliæmi
  • Hyponatriæmi
  • Anuri
  • Kronisk og akut nyreinsufficiens
  • Diabetisk nefropati
  • Allergi over for thiazider, antidiabetika af sulfonylurinstofgruppen og sulfonamider.

Forsigtighedsregler

  • Ældre
  • Nedsat nyre- eller leverfunktion
  • Diabetes mellitus, da hydrochlorthiazid kan øge fasteblodsukker og nedsætte glukosetolerancen. 
  • Ved tilstande med hyperkaliæmi, herunder Addisons sygdom, må disse stoffer kun anvendes med forsigtighed og under hyppig kontrol af serum-kalium.
  • Samtidigt kaliumtilskud må kun gives ved konstateret hypokaliæmi og kun under fortsat kontrol af serum-kalium.
  • Kan aktivere eller forværre systemisk lupus erythematosus.
  • Kontrol af nyrefunktion og serum-elektrolytter skal gennemføres.

Bivirkninger

Almindelige (1-10%) Nedsat appetit, Træthed.
Diarré, Kvalme.
Arytmier, Dyspnø, Hoste.
Forhøjet serum-urat, Hyperglykæmi, Hyperkaliæmi, Hypokaliæmi.
Hovedpine, Svimmelhed.
Hudkløe, Hududslæt.
Ikke almindelige (0,1-1%) Angina pectoris, Ortostatisk hypotension.
Dehydrering, Hyponatriæmi.
Artralgi, Muskelsvaghed.
Depression, Konfusion, Paræstesier.
Inkontinens.
Synsforstyrrelser.
Sjældne (0,01-0,1%) Gastro-intestinal blødning.
Anæmi, Trombocytopeni.
Synkope.
Anafylaktisk reaktion.
Nyrefunktionspåvirkning.
Meget sjældne (< 0,01%) Pancreatitis.

Interaktioner

  • Ved samtidig indgift af colestyramin/colestipol nedsættes absorptionen af thiazider. 
  • Virkningen af hjerteglykosider kan forstærkes ved samtidig indgift af thiazider på grund af induceret renalt kaliumtab. 
  • Risikoen for hypokaliæmi øges ved samtidig indgift af glukokortikoider på grund af synergistisk virkning på den renale kaliumekskretion. 
  • Ved samtidig indgift af lithium ses øget serum-lithiumkoncentration på grund af øget reabsorption af lithium i de proksimale tubuli, monitorering anbefales.
  • Risikoen for hyponatriæmi øges ved samtidig behandling med SSRI´er eller carbamazepin.
  • Ved samtidig behandling med sotalol, kan thiazidinduceret hypokaliæmi øge risikoen for sotalolinduceret arytmi (synkope, forlænget QT). 
  • Ved samtidig indgift af ACE-hæmmere øges kaliumkoncentrationen i blodet på grund af ACE-hæmmeres aldosteronsekretionshæmmende virkning. 
  • Ved samtidig indgift af amilorid og digoxin nedsættes den renale sekretion af digoxin, hvorved plasma-digoxin øges.
  • Kombination af kaliumtabende diuretika og NSAID kan føre til let blodtrykstigning pga. NSAID´s antidiuretiske effekt.

Graviditet

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.

Baggrund: For kombinationspræparatet er der data for under 100 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af misdannelser. Den begrænsede datamængde tillader ikke at udelukke en øget risiko. For amilorid er der ingen data, der tillader et meningsfyldt risikoestimat. For hydrochlorthiazid er der data for mere end 2.100 eksponerede, heraf under 100 i 1. trimester, uden tegn på overhyppighed af misdannelser. Den begrænsede datamængde tillader ikke at udelukke en øget risiko, og thiazider bør undgås i 1. trimester. Elektrolytforstyrrelser, hypoglykæmi, trombocytopeni og hyperbilirubinæmi hos den nyfødte har været meddelt. Behandling med diuretika kan kompromittere placentaperfusionen. Anvendes kun på særlige indikationer, og behandlingen er en specialistopgave. 


Se endvidere

Amning

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data. Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

Se endvidere

Bloddonor

Må ikke tappes. (Udmeldes af bloddonorkorps). Ved indikationen cykliske ødemer hos kvinder (7 døgns karantæne).

Doping

Anvendelse af diuretika medfører diskvalifikation af den sportsudøvende. 

Farmakodynamik

Hydrochlorthiazid hæmmer reabsorptionen af natrium og chlorid i de renale tubuli, hvilket medfører en øget, dosisafhængig udskillelse af natrium og vand. Natriuresen medfører en sekundær udskillelse af kalium og hydrogencarbonat. Den blodtryksænkende virkning skyldes initialt en reduktion i plasmavolumen og dermed i slagvolumen. Ved fortsat behandling skyldes blodtryksænkningen hovedsagelig et fald i den totale perifere vaskulære resistens. 

Farmakokinetik

Svarer til de enkelte indholdsstoffer.
 

Hydrochlorthiazid:  

  • Biotilgængelighed ca. 70%.
  • Plasmahalveringstid 9,5-13 timer.
  • Udskilles hovedsageligt uomdannet gennem nyrerne.
  • Virkningen indtræder efter ca. 2 timer og er maksimal efter 4-6 timer.
  • Virkningsvarighed ca. 12 timer.

  

Amilorid:  

  • Biotilgængelighed ca. 50%.
  • Maksimal plasmakoncentration nås efter ca. 3 timer.
  • Plasmahalveringstid 6-9 timer.
  • 50-60% udskilles uomdannet gennem nyrerne.
  • Virkningen indtræder i løbet af ca. 2 timer og er maksimal efter 6-10 timer.
  • Virkningsvarighed ca. 24 timer.

Indholdsstoffer

Hjælpestoffer

Andre:

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris i kr. Pris DDD
(B) tabletter 50 + 5 mg (kan dosisdisp.) 005155
100 stk.
146,90

Substitution

tabletter 50 + 5 mg
Sparkal HEXAL, Amilorid, Hydrochlorthiazid, tabletter 50 + 5 mg
 

Foto og identifikation

Tabletter  50 + 5 mg

Præg:
Intet præg
Kærv: Delekærv
Farve: Lysegul
Mål i mm: 8 x 8
tabletter 50 + 5 mg
 
 
 
 
 

Revisionsdato

2016-06-08. Priserne er dog gældende pr. mandag den 20. november 2017
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at pro.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Pro.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...