Kisqali

L01XE42
 
 

Antineoplastisk middel. Proteinkinasehæmmer

Anvendelsesområder

  • Lokalt fremskreden eller metastatisk hormonreceptor-positiv, HER2-negativ brystkræft i kombination med aromatasehæmmer til postmenopausale kvinder.

Ribociclib bør kun anvendes, når behandlingen forestås af læger med særligt kendskab til maligne lidelser og deres behandling. 

Dispenseringsform

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 200 mg ribociclib. 

Doseringsforslag

Voksne. 600 mg 1 gang dgl. i 21 dage efterfulgt af 1 uges pause i en 28-dages cyklus. 

 

Bemærk:  

  • Tabletterne skal synkes hele, må ikke tygges, knuses eller deles.
  • Kan tages med eller uden mad.
  • Bør tages på omtrent samme tidspunkt hver dag.
  • Ved glemt dosis eller opkastning efter indtagelsen, må der ikke tages en ny dosis den pågældende dag.
  • Ved uacceptable bivirkninger kan dosisreduktion, midlertidig eller permanent seponering blive nødvendig, se produktresumé.

 

Nedsat nyrefunktion 

  • Erfaring savnes ved stærkt nedsat nyrefunktion.

 

Nedsat leverfunktion 

  • Child-Pugh B-C: Startdosis 400 mg 1 gang dgl.

Forsigtighedsregler

  • Komplet blodtælling, ekg og elektrolytter bør monitoreres ved behandlingsstart og følges regelmæssigt under behandlingen.
  • Behandling bør kun indledes ved QTcF-værdier < 450 ms. Behandling bør undgås ved signifikant øget risiko for udvikling af forlænget QTc-interval.
  • Tabletterne indeholder sojaprotein. Forsigtighed ved allergi over for soja eller jordnødder (peanut).

Bivirkninger

Meget almindelige (> 10%) Kraftesløshed, Nedsat appetit, Temperaturstigning, Træthed.
Abdominalsmerter, Diarré, Forhøjet ALAT/ASAT, Forhøjet bilirubin, Kvalme, Obstipation, Opkastning, Stomatitis.
Dyspnø, Perifere ødemer.
Anæmi, Leukopeni, Lymfopeni, Neutropeni.
Rygsmerter.
Hovedpine, Søvnløshed.
Alopeci, Hudkløe, Hududslæt.
Urinvejsinfektion.
Almindelige (1-10%) Vægttab.
Dyspepsi, Hepatotoksicitet, Smagsforstyrrelser.
Epistaxis, Forlænget QT-interval.
Trombocytopeni.
Hypocalcæmi, Hypofosfatæmi, Hypokaliæmi.
Synkope.
Erytem.
Forhøjet plasma-kreatinin.
Tåreflåd, Øjentørhed.

Interaktioner

  • Ribociclib er en moderat/potent hæmmer af CYP3A4, og der er risiko for øget plasmakoncentration af lægemidler, der nedbrydes af dette enzym.
  • Potente CYP3A4-hæmmere, fx clarithromycin, erythromycin, itraconazol, ritonavir og grapefrugtjuice, nedsætter clearance af ribociclib. Samtidig administration bør undgås. Hvis kombinationen ikke kan undgås, skal ribociclib-dosis nedsættes.
  • Potente CYP3A4-inducerende midler, fx phenytoin, carbamazepin, rifampicin, rifabutin og naturlægemidler med perikon, kan nedsætte eksponeringen af ribociclib, og kombinationen bør undgås.
    Se endvidere tabel 1 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
  • Samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet, bør undgås. Se endvidere Medikamentelt forlænget QT-interval.

Graviditet

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data. Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

Baggrund: Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Se Antineoplastiske midler


Se endvidere

Amning

Må ikke anvendes. Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

Baggrund: På grund af virkningsmekanismen frarådes amning.  


Se endvidere

Bloddonor

Må ikke tappes. (Udmeldes af bloddonorkorps).

Farmakodynamik

Hæmmer de cyklinafhængige proteinkinaser CDK4 og CDK6, hvorved tumorcellecyklus blokeres, og proliferation hæmmes.  

Farmakokinetik

  • Maksimal plasmakoncentration efter 1-4 timer.
  • Steady state efter ca. 8 dage.
  • Plasmahalveringstid 30-55 timer.
  • Udskilles overvejende med fæces.
  • Ca. 12% udskilles uomdannet gennem nyrerne.

Indholdsstoffer

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris i kr. Pris DDD
(BEGR) filmovertrukne tabletter 200 mg 183485
21 stk. (blister)
12.673,35
(BEGR) filmovertrukne tabletter 200 mg 107785
42 stk. (blister)
25.328,60
(BEGR) filmovertrukne tabletter 200 mg 539793
63 stk. (blister)
37.983,90

Foto og identifikation

Filmovertrukne tabletter  200 mg

Præg:
RIC, NVR
Kærv: Ingen kærv
Farve: Lys lilla
Mål i mm: 11,1 x 11,1
Vi har desværre pt. ikke et foto af denne dispenseringsform og styrke
 
 
 
 
 

Revisionsdato

2017-11-09. Priserne er dog gældende pr. mandag den 20. november 2017
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at pro.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Pro.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...