Adrenalin "Stragen"

C01CA24
 
 

Sympatomimetisk middel med α- og β-adrenoceptorstimulerende virkning, dvs. med både karkontraherende og hjertestimulerende effekt. 

Anvendelsesområder

Dispenseringsform

Injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte. 1 injektionssprøjte (10 ml) indeholder 1 mg adrenalin (som tartrat). 1 ml indeholder 0,1 mg adrenalin (som tartrat). 

Doseringsforslag

Anafylaktisk shock 

Adrenalin gives dybt i.m. umiddelbart efter symptomdebut. S.c. injektion kan ikke anbefales pga. den usikre optagelse.  

  • Voksne og børn ≥ 25 kg. 0,01 mg/kg i.m. (maks. 0,5 mg i.m. pr. dosis).
  • Børn < 25 kg. 0,01 mg/kg i.m. (maks. 0,25 mg i.m. pr. dosis).

 

Bemærk: 

  • Hurtig effekt kan også opnås ved sublingual injektion, hvilket bl.a. anvendes i odontologisk praksis.
  • Dosis kan evt. gentages efter 10-15 min. ved manglende eller utilstrækkelig effekt.
  • I.v. injektion er en specialistopgave og patienten skal monitoreres. Doseringen bør ske langsomt med refrakte doser a 0,01-0,1 mg afhængig af effekt.

Hjertestop, ikke stødbar rytme (asystoli, pulsløs elektrisk aktivitet) 

  • Voksne
    • 1 mg (10 ml) intravenøst hurtigst muligt og gentaget hvert 3.-5. min.
    • Ved administration i perifer vene skal injektion følges af 20-50 ml 0,9% saltvand og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb.
    • Adrenalin gives optimalt i centralt beliggende venekateter (CVK).
  • Børn inden pubertet
    • 0,01 mg/kg legemsvægt intravenøst hurtigst muligt og gentaget hvert 3.-5. min.
    • Ved administration i perifer vene skal injektion følges af 20-50 ml 0,9% saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb.
    • Adrenalin gives optimalt i CVK.

Hjertestop, stødbar rytme (ventrikelflimmer, pulsløs ventrikulær takykardi) 

  • Voksne
    • 1 mg (10 ml) i.v. første gang efter 3. stød og gentaget hvert 3.-5. min.
    • Ved administration i perifer vene skal injektion følges af 20-50 ml 0,9% saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb.
    • Adrenalin gives optimalt i centralt beliggende venekateter (CVK).
  • Børn inden pubertet
    • 0,01 mg/kg legemsvægt i.v. første gang efter 3. stød og gentaget hvert 3.-5. min.
    • Ved administration i perifer vene skal injektion følges af 20-50 ml 0,9% saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb.
    • Adrenalin gives optimalt i CVK.

Septisk shock  

  • Kan anvendes som supplement til noradrenalininfusion, hvis denne alene er utilstrækkelig.
  • Startdosis 0,01-0,05 mikrogram/kg legemsvægt/min., som øges til effekt.
  • Bør gives som i.v. infusion af fortyndet opløsning fra styrbar mekanisk pumpe til CVK under kontrol af ekg, blodtryk, perifer perfusion, lactat og diurese og evt. vejledt af hjerteminutvolumen.

Bronkospasme i øvre luftveje 

  • Voksne. 0,2-0,6 mg s.c.
  • Børn. 0,01 mg/kg s.c.

 

Bemærk 

  • Større doser kan være nødvendige til patienter i behandling med β-blokkere, da β-blokkere svækker det normale terapeutiske respons af adrenalin.

 

 

Kontraindikationer

  • Snævervinklet glaukom
  • Fæokromocytom og lavt serum-kalium
  • Hypertension, især forbundet med arteriosklerose, hvor der kan opstå hjerneblødning.
  • Tyrotoksikose på grund af den i forvejen øgede sympatiske tonus.

 

I livstruende situationer er der ingen kontraindikationer mod anvendelse af adrenalin.  

Forsigtighedsregler

Forsigtighed ved:  

  • Diabetes
  • Hypertyroidisme
  • Kroniske lungesygdomme
  • Angina pectoris
  • Kardiovaskulære lidelser, inkl. hypertension og cerebrovaskulær insufficiens.
  • Natriumindhold:
    1 injektionssprøjte (10 ml) indeholder 1,54 mmol natrium, som svarer til 90 mg natriumchlorid.

Patientsikkerhed

Fejltype Beskrivelse Konsekvens
Administrations-/ dispenseringsfejl Forveksling af atropin og adrenalin. Hjertesvigt og nedsat hjertepumpefunktion.
Administrations-/ dispenseringsfejl Forveksling af dosis med adrenalin og sprøjte med suxamethon. Hjertestop.
Se endvidere Patientsikkerhed og lægemidler.

Bivirkninger

Almindelige (1-10%) Hypertension, Palpitationer, Takykardi.
Angst, Hovedpine, Rastløshed, Svimmelhed, Søvnløshed, Tremor.
Ikke almindelige (0,1-1%) Arytmier.
Sjældne (0,01-0,1%) Dyspnø, Lungeødem.

Interaktioner

  • Adrenalin kan forstærke virkningen af flere lægemidler, men i akutte livstruende situationer har dette ingen praktisk klinisk betydning.
  • Patienter i behandling med β-blokkere kan kræve højere dosering af adrenalin.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Baggrund: Der er ingen humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Ved anafylaksi er behandlingsindikationen dog absolut.  


Se endvidere

Amning

Bloddonor

Må ikke tappes. (Udmeldes af bloddonorkorps).

Doping

Anvendelse af adrenalin medfører diskvalifikation af den sportsudøvende. 

Farmakodynamik

  • Giver en dramatisk blodtryks-stigning efter intravenøs indgift. Stigningen i det systoliske blodtryk er større end stigningen i det diastoliske, hvilket resulterer i et øget pulstryk.
  • Stimulerer hjertet direkte via stimulation af myokardiets β1-receptorer og pacemakercellerne. Hjerterytmen øges og ændres, hvilket resulterer i et øget minut-volumen og øget iltforbrug.
  • Medfører afslapning af bronkierne og stoffet er en potent bronchodilator, især ved asthma bronchiale.
  • Intratrakeal applikation kan anvendes ved akut bronkospasme i øvre luftveje, hvor anden bronkodilator behandling ikke er til rådighed.

Farmakokinetik

  • Virkningen efter subkutan injektion indtræder efter 3-5 minutter.
  • Pga. lokal karkontraktion er absorptionen udstrakt til 0,5-1 time.
  • Hurtigere virkning indtræder ved intramuskulær injektion, hvilket kan benyttes ved akut behandling.
  • Absorberes let fra luftvejene efter inhalation eller direkte indgift i endotrakeal tube, undtagen i tilfælde af hjertestop.
  • Øjeblikkelig virkning ved intravenøs og intraossøs indgift.
  • Intratrakeal applikation kan anvendes ved akut bronkospasme i øvre luftveje, hvor anden bronkodilator behandling ikke er til rådighed.
  • Plasmahalveringstid 2-3 minutter.

Egenskaber, håndtering og holdbarhed

pH 3,0-3,4. 

 

Håndtering 

  • Klargør og håndter injektionssprøjten jf. medfølgende brugsvejledning.

 

Holdbarhed 

  • Injektionssprøjten opbevares i aluminiumsposen for at beskytte mod lys og ilt.
  • Skal anvendes umiddelbart efter åbning af aluminiumsposen.
  • Injektionssprøjten er kun til engangsbrug.
  • Må ikke fryses.

Indholdsstoffer

Hjælpestoffer

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris i kr. Pris DDD
(B) injektionsvæske, opl. i sprøjte 0,1 mg/ml 446688
10 stk.
1.815,10 90,76

Foto og identifikation

Injektionsvæske, opl. i sprøjte  0,1 mg/ml

Farve: Lys lilla
Mål i mm: 194 x 27
Adrenalin Stragen 0,1 mg/ml i 10 ml sprøjte = 1 mg
 
 
 
 
 
 
 

Revisionsdato

2017-03-29. Priserne er dog gældende pr. mandag den 6. november 2017
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at pro.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Pro.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...