Litarex®

N05AN01
 
 
Lithiumpræparat med protraheret frigørelse af lithium.

Anvendelsesområder

Se endvidere:

Dispenseringsform

Depottabletter. 1 depottablet indeholder 6 mmol (42 mg) (delekærv) lithiumcitrat. 

Doseringsforslag

Dosering afpasses efter klinisk respons og lithiumkoncentrationen i serum, se Lithiumsalte.
Bør indtages i forbindelse med et måltid for at mindske evt. gastro-intestinale gener.
 

Bemærk: 

  • Depottabletterne kan deles. Må ikke tygges eller knuses.
  • Matriksen i depottabletterne kan i sjældne tilfælde udskilles i tabletlignende form med fæces.
  • Bør undgås til børn på grund af indhold af dibutylphthalater over tilladt grænseværdi.

Kontraindikationer

Nyre- og hjerteinsufficiens. 

Forsigtighedsregler

  • Forsigtighed ved:
    • Somatisk sygdom med feber
    • Større kirurgiske indgreb
    • Rigoristisk slankekur
    • Saltfattig kost
    • Behandling med diuretika
    • Alle situationer, der medfører dehydrering.


Under disse omstændigheder skal behandlingen midlertidigt seponeres, eller dosis skal nedsættes og serumniveauet kontrolleres.  

  • På grund af den risiko, der er forbundet med dehydrering, bør der tilføres væske parenteralt til lithiumbehandlede patienter, som er langvarigt bevidstløse, som har voldsomme opkastninger, samt ved faste inden anæstesi.
  • Lithiumbehandling overvejes seponeret 2-3 dage forud for større kirurgiske indgreb.
  • QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen, efter 1-2 ugers behandling samt ved dosisøgning på 50% eller mere.
    Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi, hypocalcæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre.
    Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog.

Patientsikkerhed

Fejltype Beskrivelse Konsekvens
Ordinationsfejl Overset prøvesvar. Ingen dosistilpasning som følge af monitorering af serum-lithium. Risiko for varige organskader (nyresvigt).
Administrations-/ dispenseringsfejl Patienten fik fejlagtigt 6-dobbelt dosis. I stedet for 2 x ½ tablet dgl. får patienten 2 x 3 tabletter dgl. Død.
Se endvidere Patientsikkerhed og lægemidler.

Bivirkninger

Meget almindelige (> 10%) Vægtøgning.
Nefrogen diabetes insipidus.
Almindelige (1-10%) Tørst.
Abdominalsmerter, Diarré, Kvalme.
Ekg-forandringer, Ødemer.
Hyperparatyroidisme, Hypertyroidisme, Hypotyroidisme, Struma.
Bevidsthedspåvirkning, Døsighed, Eeg-forandringer, Håndtremor, Koncentrationsbesvær, Konfusion, Nedsat reaktionsevne.
Acne.
Polyuri.
Ikke almindelige (0,1-1%) Arytmier, AV-blok.
Muskelsvaghed.
Parkinsonisme, Svimmelhed.
Alopeci, Psoriasis.
Sjældne (0,01-0,1%) Malignt neuroleptikasyndrom.
Ikke kendt Forlænget QT-interval*, Hypotension, Kredsløbskollaps, Raynauds syndrom.
Agranulocytose.
Hypercalcæmi, Hyperglykæmi.
Artralgi, Forværret myasthenia gravis.
Ataksi, Benign intrakraniel trykstigning, Bevidsthedstab, Ekstrapyramidale gener, Hallucinationer, Hukommelsesbesvær, Koma, Kramper, Perifer neuropati, Somnolens, Talebesvær.
Nyrefunktionspåvirkning, Seksuelle forstyrrelser.
Nystagmus, Synsforstyrrelser.

* QT-forlængelse er associeret til udvikling af torsades de pointes og pludselig hjertedød. 

 

  • Håndtremor behandles evt. med propranolol eller metoprolol, se Midler mod tremor.
  • Lithiuminduceret hypotyroidisme skyldes hæmning af thyroxinfrigivelsen fra glandula thyroidea.
  • Primær hyperparathyroidisme skyldes lithiums inaktivering af calciumreceptorer og langvarig hypercalcæmi kan lede til nyrepåvirkning. TSH og serum-calcium kontrolleres minimum en gang årligt og hyppigere hvis patienten har abnorme fund eller familiær disposition til endokrinologisk lidelse.
  • Struma eller myksødem behandles med levothyroxin under fortsat lithiumindgift.
  • Lithiuminduceret polyuri skyldes hæmning af de distale nyretubulis respons på det antidiuretiske hormon og dermed nedsat evne til at opkoncentrere urinen. Langvarigt brug af lithium og (subkliniske) forgiftninger kan hos disponerede medføre reduktion af GFR, hvorfor serum-kreatinin bør kontrolleres regelmæssigt 2-4 gange pr. år.
  • Ekg kan vise affladning eller inversion af T-takker, uden at dette er tegn på myokardieskade.
  • Hudproblemer - især forværring af acne og psoriasis - kan ses under langvarig behandling med lithium.

Interaktioner

  • Den renale lithiumclearance kan nedsættes ved længerevarende indgift af diuretika af thiazidgruppen. Behandling med ACE-hæmmere nedsætter ligeledes den renale lithiumclearance.
  • Hos patienter i lithiumbehandling er beskrevet øget lithiumkoncentration med risiko for intoksikation ved samtidig indgift af non-steroide antiinflammatoriske midler.
  • Metronidazol kan øge plasmakoncentrationen af lithium.
  • Ved kombination med store doser antipsykotika, specielt haloperidol, kan i sjældne tilfælde ses ekstrapyramidale symptomer og uklarhed.
  • Ved kombination med elektrostimulation kan hos ældre ses konfusion og uro.
  • Ved samtidig indgift af lithium og lægemidler, der påvirker serotoninomsætningen (fx selektive serotoningenoptagshæmmere), kan serotoninsyndrom udvikles med søvnforstyrrelser, agitation og tremor, i svære tilfælde myoklonus, temperaturstigning og konfusion.

 

Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet:  

  • Visse antiarytmika (fx amiodaron2, dronedaron2, flecainid, sotalol)
  • En lang række antipsykotika (fx amisulprid2, chlorprothixen2, clozapin1, droperidol2, flupentixol, haloperidol1,2, levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid1,2, prochlorperazin2, quetiapin, risperidon, sertindol1,2, sulpirid, ziprasidon1,2)
  • Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran)
  • Visse azoler (fx fluconazol)
  • Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin2)
  • Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin)
  • Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron)
  • Visse SSRI (fx citalopram2, escitalopram2)
  • Tricykliske antidepressiva
  • En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon2, donepezil, methadon1, moclobemid, oxaliplatin, terlipressin, vandetanib2, venlafaxin).

1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 

2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. 

Se endvidere Antiarytmika

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger. Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

Baggrund: Der bør eventuelt skiftes til et alternativt lithiumpræparat, da indholdet af dibutylphtalater er over den tilladte grænseværdi. 

Der er data for ca. 1700 1. trimester-eksponerede. Disse data er heterogene, men peger sammenlagt på en øget risiko - især for kardielle misdannelser (Ebsteins anomali). I absolutte tal er risikoen ca. 0,5% mod 0,05 promille i baggrundsbefolkningen. Derudover er især polyhydramnion og føtal/neonatal polyuri beskrevet på kasuistisk basis. Ved eksponering i 1. trimester bør der tilbydes misdannelsesscanning. 

Der er nogenlunde international konsensus om, at Lithium ikke er absolut kontraindiceret under graviditet, og behandling kan være nødvendig trods risikoen. 

Behandling af gravide bør forestås af en speciallæge i psykiatri på en specialklinik for affektive lidelser og i samarbejde med en obstetrisk afdeling med føtalmedicinsk ekspertise. Da den renale lithiumclearance stiger betydeligt i løbet af graviditeten og falder sidst i graviditeten (og ret udtalt ved fødslen), skal lithiumdosis justeres under hyppig kontrol af serum-lithium. 


Se endvidere

Amning

Må kun anvendes under visse forudsætninger. Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis varierer betydeligt fra 25% til 50% i tidligere studier, mens et nyere studie fandt værdier på 12% (højst 30%). Plasmakoncentrationen hos barnet er 10-50% af moderens. Der er set bivirkninger, men alvorlige bivirkninger synes sjældne. Der er ikke konsensus om anvendelsen, men generelt er tidligere strikte kontraindikationer under opblødning. 


Se endvidere

Bloddonor

Må ikke tappes. (3 måneders karantæne). Donors tappeegnethed skal vurderes af læge.

Forgiftning

Farmakodynamik

Virkningsmekanismen er ikke klarlagt. Lithium påvirker neurotransmission og har en neuroprotektiv effekt. 

Farmakokinetik

  • Lithium absorberes let, og maksimal koncentration i serum opnås 6-8 timer efter indtagelse af depottabletter.
  • Lithium udskilles næsten udelukkende gennem nyrerne, med en plasmahalveringstid på 20-30 timer. Ved nedsat nyrefunktion forsinkes udskillelsen. Præparatet frigiver det aktive stof over 4-5 timer.

Indholdsstoffer

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris i kr. Pris DDD
(B) depottabletter 6 mmol Li+ (kan dosisdisp.) 143800
100 stk.
224,25 8,97

Foto og identifikation

Depottabletter  6 mmol Li+

Præg:
I, 160
Kærv: Delekærv
Farve: Hvid
depottabletter 6 mmol Li+
 
 
 
 
 

Revisionsdato

2017-09-14. Priserne er dog gældende pr. mandag den 20. november 2017
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at pro.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Pro.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...