Caverject Dual Chamber

G04BE01
 
 

Prostaglandin E1 (PGE1) til lokal behandling af erektil dysfunktion.  

Anvendelsesområder

Behandling af erektil dysfunktion.

Dispenseringsform

Pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning. 1 tokammer cylinderampul indeholder 20 mikrogram alprostadil. 

Doseringsforslag

Individuelt.  

  • Initialt 5 mikrogram intrakavernøst.
  • Dosisjustering med 5 mikrogram ad gangen, til ønsket effekt er opnået, maksimal dosis er 20 mikrogram/gang.
  • Ved mistanke om neurogent betinget erektil dysfunktion dog 2,5 mikrogram initialt og ved dosisjustering.

Bemærk: Behandlingen må ikke gentages, før effekten af alprostadil er totalt ophørt. I praksis bør stoffet derfor anvendes højst 1 gang i døgnet.  

Kontraindikationer

  • Seglcelleanæmi
  • Myelomatose
  • Leukæmi
  • Anatomiske deformiteter af penis.

Forsigtighedsregler

  • Kardio- og cerebrovaskulære tilstande.
  • Der bør tilstræbes en dosis, der giver en erektion på højst 2 timer. Patienten skal søge læge, hvis erektionen varer mere end 4 timer.
  • Der er set tilfælde af knækkede nåle, som krævede hospitalsindlæggelse, da en del af nålen blev siddende tilbage i penis. Omhyggelig patientvejledning i korrekt brug og injektionsteknik (inkl. at patienten ikke skal forsøge at rette en bøjet nål ud) kan mindske risikoen for, at nålen knækker.

Bivirkninger

Meget almindelige (> 10%) Smerter i penis.
Almindelige (1-10%) Hæmatom  (på injektionsstedet).
Muskelkramper, Myalgi.
Purpura.
Penile lidelser, Peyronies sygdom, Priapisme.
Ikke almindelige (0,1-1%) Hypotension, Perifer vaskulær sygdom, Supraventrikulær ekstrasystoli, Venookklusiv sygdom.
Bækkensmerter.
Hyperæstesi, Hypæstesi, Svimmelhed.
Erytem.
Svampeinfektioner.
Erektil dysfunktion, Hæmaturi, Hævede testikler, Testikelknude, Uretralblødning, Ødem i skrotum.
Ikke kendt Cerebrovaskulære tilfælde, Myokardieiskæmi.

Interaktioner

  • Sympatomimetika kan reducere effekten.
  • Alprostadil kan forstærke effekten af antihypertensiva, vasodilaterende stoffer, antikoagulantia og trombocytaggregationshæmmere.

Graviditet

Ikke relevant.

Se endvidere

Amning

Ikke relevant.

Se endvidere

Bloddonor

Må ikke tappes. (1 døgns karantæne).

Forgiftning

Priapisme, se bivirkninger i Lokale midler (erektil dysfunktion)

Farmakodynamik

Alprostadil er kemisk identisk med prostaglandin E1, hvis virkning inkluderer vasodilatation af blodkarrene i det erektile væv i corpora cavernosa og øgning af blodgennemstrømningen i cavernosa arterien, hvilket medfører penil rigiditet.  

Farmakokinetik

Efter intrakavernøs injektion nedbrydes alprostadil lokalt i corpus cavernosum til den inaktive metabolit, 15-oxo-13,14-dihydroprostaglandin E1. Udskilles gennem nyrerne i form af metabolitter. Virkningen indtræder i løbet af 5-30 minutter.

Egenskaber, håndtering og holdbarhed

Håndtering 

Tilberedning af injektionsvæske 

  • Pulveret (i det ene kammer) opløses i solvens (fra det andet kammer).
  • Se medfølgende brugsvejledning.

 

Holdbarhed 

Brugsfærdig opløsning er kemisk holdbar i 24 timer ved stuetemperatur (højst 25ºC). 

Indholdsstoffer

Hjælpestoffer

Se » indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede dispenseringsformer/pakninger.

Tilskud

Enkelttilskud til alprostadil til behandling af ED vil normalt kunne imødekommes, når følgende betingelser er opfyldt og fremgår af ansøgningen, at: 

  • Det drejer sig om en patient, hvis grundsygdom har forårsaget svær ED. For diabetikere skal det fremgå, hvilken afledet organpåvirkning patienten har. For patienter med svær hypertension skal det fremgå, hvilken afledet organpåvirkning patienten har og hvilke antihypertensiva patienten er i behandling med,
  • Der er vist effekt af behandlingen med lægemidlet.

Herudover forudsættes det, at der er optaget almindelig somatisk anamnese, herunder diskussion af evt. uhensigtsmæssigt alkohol- og tobaksforbrug samt evt. medicinomlægning. Endvidere forudsættes det, at ED er udredt såvel urologisk som sexologisk, jf. rapporten vedrørende lægemidler til behandling af erektiv dysfunktion i relation til medicintilskud

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris i kr. Pris DDD
(B) pulver og solvens til injektionsvæske, opl. 20 mikrogram  (Orifarm) 104550
2 sæt
406,00 203,00
(B) pulver og solvens til injektionsvæske, opl. 20 mikrogram  (Paranova Danmark) 413255
2 sæt
357,15 178,58

Substitution

pulver og solvens til injektionsvæske, opl. 20 mikrogram
Caverject Dual Pfizer, Alprostadil, pulver og solvens til injektionsvæske, opl. 20 mikrogram
 
 
 

Revisionsdato

2017-10-27. Priserne er dog gældende pr. mandag den 20. november 2017
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at pro.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Pro.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...