Dymista

R01AD58
 
 

Syntetisk glukokortikoid i kombination med et antihistamin til lokal anvendelse i næsen. 

Anvendelsesområder

Moderat til svær allergisk rhinosinuitis, hvor monoterapi med intranasal glukokortikoid ikke er tilstrækkelig. 

Dispenseringsform

Næsespray, suspension. 1 g indeholder 1.000 mikrogram azelastinhydrochlorid og 365 mikrogram fluticasonpropionat. 1 dosis indeholder 125 mikrogram azelastin og 50 mikrogram fluticasonpropionat. 

Doseringsforslag

Voksne og børn over 12 år 

125 mikrogram azelastin/50 mikrogram fluticasonpropionat (1 pust) i hvert næsebor 2 gange dgl. 

  

Bemærk: 

  • Omrystes inden brug
  • Der er ingen erfaring vedr. børn under 12 år.

Instruktioner

Sådan bruger du næsespray

 
  
 
 

 

Forsigtighedsregler

  • Behandlingen bør ikke startes umiddelbart efter nasal kirurgi. Hvornår behandlingen kan startes, afhænger af typen af kirurgi.
  • Infektioner i næseslimhinden bør behandles sideløbende.
  • Forsigtighed ved lungetuberkulose samt ved glaukom og katarakt.
  • Børn og unge i langtidsbehandling bør kontrolleres for væksthæmning.

Bivirkninger

Meget almindelige (> 10%) Epistaxis.
Almindelige (1-10%) Smagsforstyrrelser.
Ændret lugtesans.
Hovedpine.
Meget sjældne (< 0,01%) Bronkospasme.
Somnolens, Svimmelhed.
Allergiske reaktioner  (herunder anafylaktisk reaktion, angioødem, urticaria).
Glaukom.
Ikke kendt Sløret syn.

  

  • Ved brug af store doser igennem længere tid kan der i meget sjældne tilfælde forekomme perforation af næseskillevæggen.
  • Systemiske binyrebarkhormonbivirkninger er set i enkelte tilfælde ved brug af nasalsteroid, specielt ved længere tids brug af høje doser.
  • Central serøs chorioretinopati er forekommet idiosynkratisk ved behandling med glukokortikoider (herunder lokalbehandling).

Interaktioner

Fluticasonpropionat omsættes primært via CYP3A4. Samtidig behandling med ritonavir bør undgås på grund af risiko for øget systemisk eksposition. Andre kraftige CYP3A4-hæmmere vil formentlig også øge fluticasonpropionatkoncentrationen i blodet. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet

Graviditet

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data. Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

Se endvidere

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Baggrund: Den systemiske absorption er ringe. 


Se endvidere

Farmakodynamik

Azelastin. Lokalt virkende antihistamin. H1-receptor antagonist (antihistamin), men virker også mastcellestabiliserende (hæmmer derved frigørelsen af histamin) samt antiinflammatorisk.
Fluticasonpropionat. Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Glukokortikoiders virkningsmekanisme ved nasal anvendelse er ikke fuldt belyst, men skyldes formentlig hæmmet frigørelse af mediatorer involveret i allergiske reaktioner. Vil normalt ikke medføre systemisk effekt ved terapeutiske doser. 

Farmakokinetik

Fluticasonpropionat: 

  • Absorberes fra luftvejene.
  • En ringe sekundær absorption fra mave-tarmkanalen kan forekomme, men biotilgængeligheden er negligeabel på grund af udtalt førstepassage-metabolisme i leveren.

 

Azelastin: 

  • Absorberes i ringe grad.
  • Virkning indtræder i løbet af 15 min.

Indholdsstoffer

Hjælpestoffer

Konservering:
Benzalkoniumchlorid : næsespray, suspension 137+50 mikrog/dosis
Phenylethylalkohol : næsespray, suspension 137+50 mikrog/dosis

Se » indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede dispenseringsformer/pakninger.

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris i kr. Pris DDD
(B) næsespray, suspension 137+50 mikrog/dosis 441958
120 doser
231,75
(B) næsespray, suspension 137+50 mikrog/dosis  (Orifarm) 456811
120 doser
231,75

Foto og identifikation

Næsespray, suspension  137+50 mikrog/dosis

Mål i mm: 30 x 109
Dymista®
 
 
 
 
 
 
 

Revisionsdato

2017-01-06. Priserne er dog gældende pr. mandag den 20. november 2017
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at pro.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Pro.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...