Ergokoffin®

N02CA52
 
 

Sekalealkaloid med caffein til migræneanfald. 

Anvendelsesområder

Behandling af migræneanfald

Se endvidere:

Dispenseringsform

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 100 mg caffein og 1 mg ergotamin. 

Doseringsforslag

  • Voksne
    • Initialt 2-3 tabl.
    • Derefter om nødvendigt 1 tabl. hver halve time.
    • Højst 6 tabl. dgl. (6 mg ergotamin), højst 10 tabl. om ugen, og højst 9 dage pr. måned.
  • Børn 6-12 år
    • Initialt 1 tablet.
    • Derefter om nødvendigt 1 tabl. 2 gange under et anfald.
    • Højst 3 tabl. (3 mg ergotamin) dgl., højst 5 tabl. om ugen og højst 9 dage pr. måned.

Kontraindikationer

  • Sepsis
  • Svær hypertension
  • Nyre- og leverinsufficiens
  • Perifere vaskulære lidelser
  • Koronarsygdomme
  • Samtidig behandling med:
    • HIV-proteasehæmmere
    • erythromycin
    • clarithromycin
    • azolantimykotika. Se interaktioner.

Bivirkninger

Almindelige (1-10%) Kvalme, Opkastning.
Ikke almindelige (0,1-1%) Paræstesier.
Sjældne (0,01-0,1%) Myokardieinfarkt.
Den vasokontraherende egenskab kan forårsage prækordielle smerter, myokardiel iskæmi eller infarkt, selv hos patienter uden kendt koronar hjertesygdom i anamnesen.
Daglig, ofte langsomt øget indtagelse kan føre til afhængighed, hvor udeladelse af sædvanlig dosis udløser voldsom migrænelignende hovedpine af op til en uges varighed, samt symptomer på lettere kronisk forgiftning. Indlæggelse i seponeringsfasen er ofte nødvendig.

Interaktioner

  • Ved samtidig administration af ergotamin og triptaner ses op til 2 timer varende perifer vasokonstriktorisk effekt. Derfra skal der gå 24 timer efter indgift af ergotamin før evt. administration af triptaner. Omvendt skal der gå 6-12 timer (afhængig af præparat) efter indgift af triptaner før administration af ergotamin.
  • I sjældne tilfælde kan ergotamin i kombination medmetronidazol eller β-receptorblokerende midler have synergistisk arteriekontraherende effekt med ergotisme til følge.
  • Ved samtidig indgift af makrolider (især erythromycin og clarithromycin), azolantimykotika, HIV-proteasehæmmere og andre CYP3A4-hæmmere øges risikoen for vasospastiske bivirkninger. Kombinationerne bør undgås.
  • Samtidig indgift af α-receptorstimulerende midler og sekalealkaloider har lunefuld effekt på blodtrykket, som både kan øges og sænkes.

Graviditet

Må ikke anvendes.

Baggrund: Der er data for ca. 400 eksponerede. Hovedparten af data tyder ikke på teratogen effekt, hvilket muligvis afspejler den begrænsede eksponering og toksicitet ved episodisk anvendelse. I et studie var misdannelsesraten høj, idet 9 (15,3%) ud af 59 børn havde misdannelser. Ergotamin har oxytoksisk og vasokontraherende effekt, og der er risiko for føtal intoksikation, for tidlig fødsel og fosterdød. Ergotamin er kontraindiceret under graviditet. 


Se endvidere

Amning

Må ikke anvendes.

Baggrund: Der er ingen data for udskillelse i modermælk. Langvarig brug kan hæmme mælkedannelsen. Ergotamin udskilles i modermælk og kan give opkastning, diarré, svag puls og ustabilt blodtryk hos spædbørn.  


Se endvidere

Bloddonor

Må ikke tappes. (1 døgns karantæne).

Schengen-attest (pillepas)

Præparatet kræver pillepas ved rejser til Schengen-lande.
Se Medicin på rejsen.

Forgiftning

Behandling: Ingen specifik antidot, men arterielle spasmer kan behandles med langvarig (mindst 24 timer) i.v. infusion af glycerylnitrat eller natriumnitroprussid. (Natriumnitroprussid kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek). Trombosetendensen bør modvirkes ved lavdosis heparin. Hvis der trods dette er truende gangræn, bør hyperbar iltbehandling forsøges. 

Farmakodynamik

Ergotamin er et hydrogeneret sekalealkaloid med affinitet til alfa-adrenerge- og serotoninreceptorer. Virkemåden ved migræne er ikke klarlagt, men antages at bero på den vasokonstriktoriske effekt. 

Caffein virker stimulerende på centralnervesystemet og myokardiet. Caffein virker kontraherende på dilaterede interkranielle kar, hvilket mindsker den cerebrale gennemblødning, og dette antages at medføre en analgetisk effekt på hovedpine og have en virkning ved migræne. 

Farmakokinetik

Ergotamin undergår betydelig førstepassage-metabolisme i leveren, og kun 1-3% er systemisk tilgængelig. Maksimal plasmakoncentration nås efter 1-2 timer. Plasmahalveringstid ca. 2 timer.

Indholdsstoffer

Hjælpestoffer

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris i kr. Pris DDD
(B) overtrukne tabletter 1 + 100 mg (kan dosisdisp.) 568766
100 stk.
302,35 12,09

Foto og identifikation

Overtrukne tabletter  1 + 100 mg

Præg:
Intet præg
Kærv: Ingen kærv
Farve: Hvid
overtrukne tabletter 1 + 100 mg
 
 
 
 
 

Revisionsdato

2016-10-11. Priserne er dog gældende pr. mandag den 20. november 2017
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at pro.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Pro.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...