Medicinsk Dinitrogenoxid "Air Liquide" 100 %

N01AX13
 
 
Inhalationsgas til anæstesi og analgesi (medicinsk lattergas).

Anvendelsesområder

Anæstesi i kombination med andre anæstetika. Analgesi/sedation i situationer, hvor hurtig indsætning og afslutning af effekt er ønskelig.

Dispenseringsform

Medicinsk gas, flydende indeholder 100% dinitrogenoxid (N2O, lattergas). 

Doseringsforslag

Gives ved inhalation i kombination med oxygen. De smertelindrende, sederende og kognitive virkninger er dosisafhængige. Anvendes normalt i koncentrationer på 35-75%. Bør ikke gives i mere end 12 timer. 

  

Bemærk 

  • Anvendes i stigende omfang til børn, omend den kliniske evidens herfor er beskeden.

Kontraindikationer

Luftembolier og luftfyldte rum kan ekspandere ved inhalation af dinitrogenoxid. Brug af dinitrogenoxid er derfor kontraindiceret: 

  • Ved tegn på pneumothorax, pneumopericardium, svært emfysem, luftembolier eller kranietraume.
  • Ved kæbe/ansigtsskader.
  • Efter dykning (risiko for dykkersyge).
  • Efter behandling med hjerte-lunge-maskine eller efter bypass-operation.
  • Svær gastro-intestinal udvidelse.
  • Nylig udført intraokulær injektion af gas (indtil fuldstændig absorption af pågældende gas eller indenfor 3 måneder).
  • Efter luftencephalografi.
  • Under operationer i mellemøret, det indre øre eller bihulerne.
  • Ved injektion af luft i epiduralrummet.

 

Andre kontraindikationer: 

  • Hjerteinsufficiens.
  • Ubehandlet B12-vitamin- eller folsyremangel.
  • Tegn på øget intrakranielt tryk.
  • Bevisthedssvækkelse.
  • Ansigtsskader, der vanskeliggør brug af ansigtsmaske.

Forsigtighedsregler

  • Lokalet skal være tilstrækkeligt ventileret.
  • Må aldrig gives som ren N20-inhalation.
  • Det skal sikres, at der ikke gives en hypoksisk gasblanding (FiO2 < 21%).
  • Udstyr til genoplivning bør være ved hånden.
  • Bør ikke anvendes ved laserkirurgi i luftvejene.
  • Ved brug af høje koncentrationer af dinitrogenoxid ved generel anæstesi anbefales efterfølgende oxygentilførsel på grund af risiko for hypoksi.
  • Forsigtighed til patienter med nedsat oxygenmætning.
  • Koncentrationer over 50% kan påvirke bevidsthedsniveauet og koncentrationer over 60-70% medfører ofte bevistløshed.
  • Dinitrogenoxid inaktiverer vitamin B12.
  • Hæmatologisk monitorering anbefales ved løbende administration i over 6 timer.
  • Forsigtighed ved risiko for B12- eller folsyremangel, hvor substitutionsbehandling evt. kan overvejes.
  • Risiko for bivirkninger fra ørerne (fx øresmerter, brud på trommehinden) ved blokering af det eustakiske rør.
  • Det intrakranielle tryk bør overvåges hos patienter med risiko for forhøjet intrakranielt tryk.
  • Effekten aftager hurtigt efter endt administration, men kørsel og maskinbetjening skal undgås, indtil det er sikret, at patienten er upåvirket.

Bivirkninger

Almindelige (1-10%) Kvalme, Opkastning.
Eufori  (når dinitrogenoxid anvendes alene), Svimmelhed.
Meget sjældne (< 0,01%) Myelopati, Neuropati.
Ikke kendt Respirationsdepression.
Anæmi, Leukopeni.
Psykose.
  • Megaloblastisk anæmi og leukopeni er forekommet ved ugelang behandling.
  • Polyneuropati og myelopati er set ved kraftig og hyppig eksponering for dinitrogenoxid.
  • Psykose er forekommet.

Interaktioner

  • Virkningen af andre anæstetika forstærkes.
  • Kombination med CNS-deprimerende midler kan øge risikoen for sedation og kardiorespiratorisk depression.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Baggrund: Der er ingen data, der tillader et meningsfyldt risikoestimat. Kan anvendes i forbindelse med fødsel. 


Se endvidere

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Baggrund: Må ikke anvendes under selve amningen, men kan ellers anvendes i ammeperioden. 


Se endvidere

Bloddonor

Må ikke tappes. (Udmeldes af bloddonorkorps).
Karantæneperioden afhænger af den tilgrundliggende lidelse og kirurgisk indgreb herfor.

Farmakodynamik

Dinitrogenoxids nærmere virkningsmekanisme er ikke fuldt belyst. Hæmmer bl.a. NMDA-receptorer i hjernen og fremmer stimuleringen af parasympatiske GABA-receptorer. 

Farmakokinetik

Dinitrogenoxid metaboliseres stort set ikke. Optagelse og eliminering sker hurtigt gennem udåndingen. 

Indholdsstoffer

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris i kr. Pris DDD
(GH) medicinsk gas, flydende 100 % 550643
4 l (stål., pin)
ikke fast pris
(GH) medicinsk gas, flydende 100 % 553031
10 l (stål.)
ikke fast pris
(GH) medicinsk gas, flydende 100 % 529886
40 l (stål.)
ikke fast pris
(GH) medicinsk gas, flydende 100 % 075258
50 l (stål.)
ikke fast pris
(GH) medicinsk gas, flydende 100 % 184808
8 x 40 l (stål.)
ikke fast pris
 
 

Revisionsdato

2017-06-13. Priserne er dog gældende pr. mandag den 20. november 2017
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at pro.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Pro.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...