Amisulprid "DLF"

N05AL05
 
 
2. generations antipsykotikum med ringe sedativ effekt. Benzamidderivat. Se endvidere tabel 2 i Klassifikation af antipsykotika.

Anvendelsesområder

Skizofreni og andre psykotiske tilstande præget af forandringer i følelseslivet, tankeforstyrrelser, hallucinationer og vrangforestillinger. Psykoser præget af negative symptomer. 

Dispenseringsform

Tabletter. 1 tablet indeholder 50 mg (delekærv) eller 200 mg (delekærv) amisulprid. 

Doseringsforslag

Bør som andre antipsykotika doseres individuelt.
 

Akutte psykoser 

400-800 mg dgl. Dosis kan øges til 1.200 mg dgl.
 

Overvejende negative symptomer 

50-300 mg dgl.
 

Bemærk: 

  • Døgndoser over 400 mg bør fordeles på 2 doser.
  • Gradvis seponering anbefales.
  • Nedsat dosering kan være nødvendig ved nedsat nyrefunktion.
  • Begrænset erfaring vedr. ældre.
  • Erfaring savnes vedr. børn yngre end pubertetsalderen.

Kontraindikationer

  • Komatøse tilstande
  • Fæokromocytom
  • Prolaktinafhængige tumorer, fx hypofysære prolaktinomer og cancer mammae
  • Forlænget QT-interval. Samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet samt levodopa.

Forsigtighedsregler

  • Forsigtighed ved:
    • Kardiovaskulære sygdomme
    • Øget risiko for cerebrovaskulære tilfælde
    • Hypokaliæmi
    • Nedsat krampetærskel
    • Organisk hjernelidelse
    • Parkinsonisme
    • Nedsat nyrefunktion
    • Stærkt nedsat leverfunktion.
  • Desuden forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension.
  • QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen, efter 1-2 ugers behandling samt ved dosisøgning på 50% eller mere. Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi, hypocalcæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Se endvidere kontraindikationer. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog.
  • Hvis der opstår feber eller andre symptomer på infektioner uden umiddelbar årsag, kan det skyldes agranulocytose. Behandlingen pauseres og der foretages kontrol af knoglemarvsfunktionen.
  • På grund af risikoen for hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes eller diabetesdisposition, hvor blodsukker bør kontrolleres med passende mellemrum.
  • Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos demente ældre.
  • Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE.
  • Prolaktinstigning kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. amisulprid. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer.

Bivirkninger

Meget almindelige (> 10%) Ekstrapyramidale gener  (herunder akatisi, tremor, dyskinesier).
Almindelige (1-10%) Vægtøgning.
Kvalme, Mundtørhed, Obstipation, Opkastning.
Forlænget QT-interval*, Hypotension.
Galaktoré, Gynækomasti, Hyperprolaktinæmi, Mastalgi.
Agitation, Akut dystoni, Angst, Somnolens, Søvnløshed.
Amenoré, Anorgasme, Erektil dysfunktion.
Sløret syn.
Ikke almindelige (0,1-1%) Aspirationspneumoni, Bradykardi, Hypertension.
Leukopeni, Neutropeni.
Hyperglykæmi, Hyperkolesterolæmi, Hypertriglyceridæmi.
Osteopeni, Osteoporose.
Konfusion, Kramper, Tardive dyskinesier.
Allergiske reaktioner.
Urinretention.
Sjældne (0,01-0,1%) Pludselig død.
Dyb venetrombose, Hjertestop, Lungeemboli, Ventrikelflimren, Ventrikulær takykardi, Ventrikulære arytmier.
Agranulocytose.
Hyponatriæmi.
Hypofyseadenom, Malignt neuroleptikasyndrom.
Angioødem.

* QT-forlængelse er associeret til udvikling af torsades de pointes og pludselig hjertedød.  

 

  • Malignt neuroleptikasyndrom (se Antipsykotika - bivirkninger) kræver omgående seponering og ofte indlæggelse på specialafdeling.
  • Langtidsbehandling med store doser kan fremkalde irreversible neurologiske bivirkninger.

Interaktioner

  • Forsigtighed ved samtidig brug af lægemidler der kan medføre bradykardi (fx β-blokkere og visse calciumantagonister).
  • Effekten af levodopa, dopamin og andre sympatomimetika kan hæmmes.
  • Kombination med clozapin kan øge plasmakoncentrationen af amisulprid.
  • Forstærker den sederende virkning af hypnotika, analgetika (herunder opioider), alkohol og antihistaminer.

 

Samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet er kontraindiceret:  

  • Visse antiarytmika (fx amiodaron2, dronedaron2, flecainid, sotalol)
  • En lang række antipsykotika (fx chlorprothixen2, clozapin1, droperidol2, flupentixol, haloperidol1,2, levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid1,2, prochlorperazin2, quetiapin, risperidon, sertindol1,2, sulpirid, ziprasidon1,2)
  • Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran)
  • Visse azoler (fx fluconazol)
  • Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin2)
  • Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin)
  • Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron)
  • Visse SSRI (fx citalopram2, escitalopram2)
  • Tricykliske antidepressiva
  • En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon2, donepezil, lithium1, methadon1, moclobemid, oxaliplatin, terlipressin, vandetanib2, venlafaxin).

1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 

2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. 

Se endvidere Antiarytmika

Desuden forsigtighed ved samtidig brug af midler, der kan medføre elektrolytforstyrrelser (kan øge risikoen for QT-forlængelse). 

Graviditet

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data. Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

Baggrund: Til FDA har der for perioden 1969-2008 været indberettet ekstrapyramidale og/eller abstinenssymptomer fra i alt 69 nyfødte, hvor mødrene har været i behandling med antipsykotika under tredje trimester af graviditeten. Der har været beskrevet agitation, hypertoni, hypotoni, tremor, somnolens, respirationsforstyrrelser eller spiseforstyrrelser i varierende sværhedsgrad og varighed. 

I de fleste tilfælde var der mange andre faktorer (præmaturitet, obstetriske og perinatale komplikationer, andre lægemidler med kendt risiko for abstinenssymptomer) involveret, og kausaliteten er dårligt belyst. 


Se endvidere

Amning

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data. Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

Se endvidere

Bloddonor

Må ikke tappes. (3 måneders karantæne). Donors tappeegnethed skal vurderes af læge.

Forgiftning

Farmakodynamik

Binder sig, som andre antipsykotika, til dopamin-D2-receptorer i hjernen, hvilket antages, at være den primære årsag til den antipsykotiske effekt. Påvirker desuden en række andre receptorer i varierende grad.
Amisulprid er et 2. generations antipsykotikum med lavere risiko for ekstrapyramidale bivirkninger i forhold til 1. generations midler. Se Klassifikation af antipsykotika

Farmakokinetik

  • Biotilgængelighed ca. 50%.
  • Maksimal plasmakoncentration nås efter 3-4 timer.
  • Plasmahalveringstid ca. 12 timer.
  • Udskilles hovedsageligt uomdannet gennem nyrerne.

Indholdsstoffer

Hjælpestoffer

Andre:

Firma

Tilskud

Klausuleret tilskud ved: 

  • Patienter, hvor behandling med antipsykotisk lægemiddel med generelt tilskud uden klausulering har vist sig utilstrækkelig eller ikke tolereres.
  • Aktuelt/tidligere velbehandlede patienter, for hvem det efter lægens samlede kliniske vurdering af patientens psykiske tilstand vil være uhensigtsmæssigt at behandle med eller skifte til et antipsykotisk lægemiddel med generelt tilskud uden klausulering.

 

For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet "tilskud". 

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris i kr. Pris DDD
(B) tabletter 50 mg (kan dosisdisp.) 069287
90 stk. (blister)
488,90 43,46
(B) tabletter 200 mg (kan dosisdisp.) 069309
90 stk. (blister)
788,00 17,51

Substitution

tabletter 50 mg
Solian sanofi, Amisulprid, tabletter 50 mg
 
tabletter 200 mg
Solian sanofi, Amisulprid, tabletter 200 mg
 

Foto og identifikation

Tabletter  50 mg

Præg:
Intet præg
Kærv: Delekærv
Farve: Hvid
tabletter 50 mg
 
 
 

Tabletter  200 mg

Præg:
Intet præg
Kærv: Delekærv
Farve: Hvid
tabletter 200 mg
 
 
 
 
 

Revisionsdato

2017-11-14. Priserne er dog gældende pr. mandag den 20. november 2017
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at pro.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Pro.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...