Cisplatin "Ebewe"

L01XA01
 
 
Cytostatikum, tungmetalkompleks med væsentligst alkylerende virkning.

Anvendelsesområder

  • Maligne lidelser, især cancer pulmonis samt urologiske og gynækologiske tumorer
  • I kombination med strålebehandling ved øsofagus-, anal-, hoved/hals- og cervixcancer.

  

Cisplatin bør kun anvendes, når behandlingen forestås af læger med særligt kendskab til maligne lidelser og deres behandling. 

Se endvidere:

Dispenseringsform

Koncentrat til infusionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 1 mg cisplatin. 

Doseringsforslag

Gives som i.v. infusion over 6-8 timer enten 

  • 50-100 mg/m2 legemsoverflade 1 gang hver 3.-4. uge eller
  • 15-20 mg/m2 legemsoverflade dgl. i 5 dage hver 3.-4. uge.

  

Kombination med andre cytostatika kan gøre dosisreduktion nødvendig. Dosisreduktion foretages ved påvirkning af nyrefunktionen, ved neuropati samt ud fra omfanget af øvrige bivirkninger. Ved stærkt nedsat nyrefunktion samt ved patologisk nedsat audiogram bør cisplatin sædvanligvis ikke anvendes. 


Infusionsteknik: For at reducere oto- og nyretoksicitet anbefales, at patienten før behandlingen hydreres over 12-24 timer med 2 l infusionsvæske. Cisplatin infunderes derefter ofte parallelt med 500 ml 15% mannitol-infusionsvæske. Diuresen bør overstige 100 ml/time. Hvis diuresen falder til < 100 ml/time, afbrydes infusionen, indtil diuresen igen overstiger 100 ml/time, evt. efter indgift af diuretika.
Efter indgift af cisplatin hydreres med yderligere 1- 2 l infusionsvæske. 


Bemærk: Det er væsentligt at sikre adækvat væsketilførsel og dermed diurese 24 timer - evt. længere - efter behandlingens afslutning.
Området omkring infusionsstedet bør kontrolleres nøje. Ved tegn på ekstravasal infusion afbrydes tilførslen, og området observeres. 


Advarsel: Infusionskoncentrat må ikke gives ufortyndet. 

 

Beregn overfladeareal og arealbestemt dosis her:  Beregneren er fjernet pga. krav om CE-mærkning.  

Kontraindikationer

  • Allergi over for platiner
  • Alvorlig nyrefunktionsnedsættelse.

Forsigtighedsregler

  • Knoglemarvsinsufficiens, herunder myelosuppression, induceret af tidligere behandling med andre cytostatika eller strålebehandling
  • Nedsat nyrefunktion
  • Nedsat leverfunktion
  • Nedsat hørelse
  • Opløst cisplatin udfældes ved kontakt med aluminium, hvilket udelukker anvendelsen af en del utensilier.

Patientsikkerhed

Fejltype Beskrivelse Konsekvens
Ordinationsfejl Forveksling af dosering af carboplatin og cisplatin, hvorved carboplatin i stedet for at blive dispenseret én gang dispenseres 5 dage i træk svarende til cisplatinregimet. Overdosering.
Se endvidere Patientsikkerhed og lægemidler.

Bivirkninger

Meget almindelige (> 10%) Feber, Nedsat appetit.
Diarré, Kvalme, Opkastning.
Anæmi, Leukopeni, Trombocytopeni.
Forhøjet serum-urat, Hyponatriæmi.
Nyresvigt.
Høretab, Ototoksicitet, Tinnitus.
Almindelige (1-10%) Reaktioner og ubehag på indstiksstedet.
Forhøjede levertransaminaser, Forhøjet bilirubin.
Arytmier, Bradykardi, Ekg-forandringer, Takykardi.
Neurotoksicitet, Perifer neuropati, Svimmelhed.
Sepsis.
Ikke almindelige (0,1-1%) Dyspnø.
Gynækomasti, Schwartz-Bartters syndrom  (SIADH).
Kramper, Tremor.
Alopeci.
Allergiske reaktioner.
Amenoré, Oligospermi.
Erhvervet farveblindhed, Neuritis optica.
Sjældne (0,01-0,1%) Cerebrovaskulære tilfælde, Hypertension, Myokardieinfarkt, Raynauds syndrom.
Akut leukæmi.
Anafylaktisk reaktion.
Blindhed, Synstab.
Meget sjældne (< 0,01%) Hjertestop.
Ikke kendt Infektioner  (kan være fatale).

  

Interaktioner

  • Ved samtidig indgift af antiepileptika (carbamazepin, valproat eller phenytoin) nedsættes plasmakoncentrationen af disse, formentlig pga. nedsat absorption eller øget metabolisering. Hyppig kontrol af plasmakoncentrationen af disse antiepileptika anbefales under cisplatinbehandling.
  • Cisplatin i kombination med aminoglykosid kan medføre irreversibel nyreskade. Efter indgift af cisplatin er patienten formentlig disponeret for denne nefrotoksiske virkning gennem lang tid.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger. Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.
Se Antineoplastiske midler.

Se endvidere

Amning

Må ikke anvendes.
På grund af virkningsmekanismen frarådes amning.

Se endvidere

Bloddonor

Må ikke tappes. (Udmeldes af bloddonorkorps).

Farmakodynamik

Efter intracellulær aktivering får molekylet alkylerende egenskaber. Danner binding til og evt. en sammenbinding (cross-linking) af guanin-baserne i DNA-dobbeltstrengen. Hvis sammenbindingen ikke ophæves af cellens reparationssystemer, kan celledelingen forhindres. Bindingen til vigtige proteiner i cellen kan skade vigtige funktioner og føre til celledød. Rammer overvejende celler i aktiv cellecyklus.

Farmakokinetik

  • Efter i.v. indgift aftager plasmakoncentrationen bifasisk.
  • Plasmahalveringstid henholdsvis ca. 30 minutter og ca. 60 timer.
  • Cisplatin bindes hurtigt og fast til celleproteiner og DNA med højeste koncentration i væv som nyrer, lever og tarm.
  • Passerer kun i ringe grad til CNS.
  • Udskilles hovedsageligt uomdannet gennem nyrerne. 30- 40% af en indgiven dosis udskilles inden for 5 døgn, resten udskilles meget langsomt.

Egenskaber, håndtering og holdbarhed

Egenskaber 

Beregnet til intravenøs infusion efter fortynding. pH 3,2-3,6 


Tilberedning af infusionsvæske 

Den beregnede mængde koncentrat tilsættes 1.000 ml isotonisk natriumchlorid-infusionsvæske eller isotonisk natriumchlorid-glucose-infusionsvæske afhængigt af infusionstiden.

Holdbarhed 

Brugsfærdig cisplatinopløsning med en koncentration på 0,1 mg/ml er kemisk holdbar i 24 timer ved stuetemperatur, men bør anvendes umiddelbart. 

 

Bemærk - personalerisiko: Ved håndtering af cisplatin bør udvises forsigtighed. Se Antineoplastiske midler

Indholdsstoffer

Hjælpestoffer

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris i kr. Pris DDD
(A) konc. til infusionsvæske, opl. 1 mg/ml 043410
50 ml
165,90
(A) konc. til infusionsvæske, opl. 1 mg/ml 043421
100 ml
313,75
 
 

Revisionsdato

2015-02-04. Priserne er dog gældende pr. mandag den 6. november 2017
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at pro.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Pro.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...