Emovat®

D07AB01
 
 

Anvendelsesområder

Lindring af inflammation og pruritus, forårsaget af steroidresponsive dermatoser. 

Dermatoser omfatter: 

  • atopisk dermatitis
  • irritativ eller allergisk kontaktdermatitis
  • seborroisk dermatitis
  • fotodermatitis
  • otitis externa
  • prurigo nodularis
  • reaktioner på insektbid.

Dispenseringsform

Creme 0,05%. 1 g indeholder 0,5 mg clobetason-17-butyrat. 

Doseringsforslag

Voksne 

  • Appliceres i tyndt lag 1-2 gange dgl. i højst 6 uger.
  • Behandlingen bør ikke udstrækkes længere tid end højst nødvendigt.

 

Børn 

  • Behandling af børn bør normalt ikke fortsætte ud over syv dage.

Kontraindikationer

  • Allergi over for indholdsstoffer
  • Rosacea
  • Acne vulgaris
  • Perioral dermatit
  • Virale infektioner, fx herpes simplex og varicella
  • Hudinfektioner forårsaget af svampe eller bakterier medmindre infektionen behandles samtidig.

Forsigtighedsregler

  • Ved behandling af store hudområder gennem længere tid, specielt hos børn og ved behandling under okklusion, er der potentielt risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger.
  • Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør det overvejes at henvise patienten til oftalmolog med henblik på vurdering af de mulige årsager; disse kan være grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme såsom central serøs chorioretinopati (CSCR).

Bivirkninger

Ikke almindelige (0,1-1%) Kontaktdermatitis.
Sløret syn.
Meget sjældne (< 0,01%) Binyrebarkinsufficiens.
Allergiske reaktioner.

Central serøs chorioretinopati er forekommet idiosynkratisk ved behandling med glukokortikoider (herunder lokalbehandling). 

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes. Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

Baggrund: Den systemiske absorption er ringe. 


Se endvidere

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Baggrund: Den systemiske absorption er ringe.  


Se endvidere

Bloddonor

Må tappes. Donors tappeegnethed afhænger dog af udbredelse og lokalisation af hudaffektion.

Farmakodynamik

Den kliniske effekt af clobetasonbutyrat på hud skyldes en uspecifik antiinflammatorisk virkning som resultat af vasokonstriktion og en mindsket kollagensyntese.
Topikale kortikosteroider virker som antiinflammatoriske midler via flere mekanismer, som hæmmer den sene fase af allergiske reaktioner, herunder ved at nedsætte densiteten af mastceller, reducere kemotaksi og aktivering af eosinofiler, nedsætte lymfocytters, monocytters, mastcellers og eosinofilers produktion af cytokiner, samt hæmme metaboliseringen af arachidonsyre. 

Farmakokinetik

Glukokortikoid penetrerer hudens hornlag og påvirker de dybereliggende celler. Øget absorption ses ved påføring på hud med defekt hornlag, ved behandling af meget store hudområder eller ved okklusion af det behandlede område.

Indholdsstoffer

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris i kr. Pris DDD
(B) creme 0,5 mg/g 029298
25 g
52,60
 
 

Revisionsdato

2017-09-21. Priserne er dog gældende pr. mandag den 6. november 2017
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at pro.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Pro.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...