Bupivacain-morfin "SAD"

N02AA51
 
 

Opioidagonist (morphin) i kombination med lokalanalgetikum af amidtypen (bupivacain) beregnet til postoperativ, epidural smertebehandling. 

Anvendelsesområder

Postoperativ, epidural smertebehandling

Se endvidere:

Dispenseringsform

Infusionsvæske. 1 ml indeholder 2,5 mg bupivacainhydrochlorid og 50 mikrogram morphinhydrochlorid. 

Doseringsforslag

Individuelt. Normalt 5 ml/time epiduralt som kontinuerlig infusion ved hjælp af doseringspumpe. 

Ældre. Dosis skal nedsættes. 

Kontraindikationer

Allergi over for andre lokalanalgetika af amidtypen.

Forsigtighedsregler

  • Ældre og småbørn
  • Dårlig almentilstand
  • AV-blok
  • Nedsat lever-, nyre- eller lungefunktion.

Patientsikkerhed

Fejltype Beskrivelse Konsekvens
Ordinationsfejl Manglende dosisreduktion til ældre. Overdosering (bevidsthedssvækkelse/ respirationsstop).
Ordinationsfejl Regnefejl ved beregning af dosis bl.a. faktor 10-fejl. Over-/underdosering.
Administrations-/ dispenseringsfejl Forveksling af mg og ml. Der blev bl.a. dispenseret 2,5 ml i.v. 5 mg/ml i stedet for 2,5 mg. Over-/underdosering.
Se endvidere Patientsikkerhed og lægemidler.

Bivirkninger

Meget almindelige (> 10%) Kvalme, Opkastning.
Almindelige (1-10%) Hypotension.
Hovedpine.
Hudkløe.
Urinretention.
Miosis.
Ikke almindelige (0,1-1%) Respirationsdepression.
Konfusion, Sedation.
Sjældne (0,01-0,1%) Allergiske reaktioner, Anafylaktisk reaktion.

  

  • Bivirkningerne er overvejende forårsaget af morphin-komponenten. 
  • Visse bivirkninger kan være vanskelige at skelne fra de fysiologiske effekter af nerveblokaden eller kanylepunkturen.
  • Se endvidere Rene agonister.

Interaktioner

  • Ved samtidig indgift af MAO-hæmmere kan ses excitation, hyperpyreksi, kramper samt hyper- eller hypotension
  • Virkningen af hypnotika og tricykliske antidepressiva samt antipsykotika - specielt højdosis - kan forstærkes
  • Den sederende virkning forstærkes af benzodiazepiner
  • Bevidstheds- og respirationssvækkelse forstærkes af alkohol og barbitursyrederivater
  • Morphin kan øge AUC for gabapentin med ca. 40%
  • Forsigtighed ved samtidig brug af andre lokalanalgetika eller strukturelt beslægtede stoffer af amidtypen, da de toksiske virkninger er additive
  • Forsigtighed ved behandling med antiarytmika klasse III (sotalol, amiodaron) pga. risiko for additiv hjertepåvirkning.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Baggrund: Der er ingen data for kombinationen for 1. trimester-eksponerede. Anvendt i forbindelse med fødsel er der for bupivacain enkelte meddelelser om nedsat føtal hjertefrekvens. Effekten skyldes formentlig den neurale blokade snarere end virkningen af lokalanalgetika. Morphin kan give respirationsdepression hos den nyfødte. 


Se endvidere

Amning

Må kun anvendes under visse forudsætninger. Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

Baggrund: Udskillelse af morphin i modermælk er undersøgt i flere studier, fortrinsvis efter parenteral behandling. Den relative vægtjusterede dosis for morphin og den aktive metabolit findes op til 27%, med meget stor intervariation. Den dosis, barnet indtager, er høj, men biotilgængeligheden er ret lav, og den systemiske eksponering af barnet er begrænset. Den relative vægtjusterede dosis for bupivacain er ca. 1%, hvilket almindeligvis er betryggende lavt. 


Se endvidere

Trafik

Forsigtighed tilrådes ved motorkørsel og maskinbetjening.Vurderes det, at patienten ikke kan føre køretøj på betryggende vis, kan motorkørsel være strafbart i lighed med spritkørsel og skal undgås.

Forsigtighed tilrådes ved motorkørsel og maskinbetjening.
Vurderes det, at patienten ikke kan føre køretøj på betryggende vis, kan motorkørsel være strafbart i lighed med spritkørsel og skal undgås. 

Bloddonor

Må ikke tappes. (7 døgns karantæne). Donors tappeegnethed skal vurderes af læge.

Doping

Anvendelse af morphin medfører diskvalifikation af den sportsudøvende. 

Schengen-attest (pillepas)

Præparatet kræver pillepas ved rejser til Schengen-lande.
Se Medicin på rejsen.

Forgiftning

Morphin: Se Opioider (forgiftninger).
Bupivacain: Indgift af fedt (Intralipid®) kan muligvis reducere den toksiske virkning. Symptomer fra CNS vil altid ses før kardielle symptomer. 

Farmakodynamik

Morphin. Opioidagonist med virkning på især μ- og i mindre grad қ-opioidreceptorerne i CNS. μ-opioidreceptorerne menes at formidle supraspinal analgesi, respirationsdepression og eufori, og қ-opioidreceptorerne spinal analgesi, miosis og sedation. Morphin har også en direkte virkning på tarmvæggens nerver med obstipation til følge. 

Bupivacain fremkalder en reversibel blokade af impulsledningen langs nervefibrene ved at hindre indstrømningen af natriumioner gennem nervemembranen. 

Farmakokinetik

Bupivacain 

  • Metaboliseres i leveren.
  • Plasmahalveringstid 2-3 timer, hos nyfødte forlænget med op til 8 timer.
  • <10% udskilles uomdannet gennem nyrerne.
  • Analgesi indtræder 5-10 min. efter injektion i epiduralrummet og er oftest fuldstændig efter ca. 20 minutter, men anslagstider op til 45 minutter kan ses.
  • Virkningsvarighed 3-5 timer i de lavere torakale og lumbale segmenter.

Morphin 

  • Efter injektion i epiduralrummet formodes morphin at trænge gennem meninges til opioidreceptorer i medulla spinalis og udøve sin virkning der.
  • Smertelindringen, som indtræder efter 15-30 minutter, er langvarig, ofte op til ca. 10 timer.
  • Kun ca. 5% bindes segmentalt, ca. 95% virker centralt i hjernen via absorption i de venøse plexer i epiduralrummet.

Egenskaber, håndtering og holdbarhed

Egenskaber 

pH ca. 5,5. 

Indholdsstoffer

Hjælpestoffer

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris i kr. Pris DDD
(A) infusionsvæske 2,5 mg/50 mikrog/ml 748673
100 ml GL
 
 

Revisionsdato

2016-05-26. Priserne er dog gældende pr. mandag den 20. november 2017
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at pro.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Pro.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...