Citanest Dental Octapressin®

N01BB54
 
 
Lokalanalgetikum af amidtypen med tilsætning af felypressin som vasokonstriktor.

Anvendelsesområder

Infiltrations-, lednings- og regionær analgesi i odontologien, hvor anvendelse af katekolaminer er kontraindiceret. 

Dispenseringsform

Injektionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 0,54 mikrogram felypressin og 30 mg prilocainhydrochlorid. 

Doseringsforslag

Individuelt. 

Voksne og børn over 12 år. Sædvanligvis 1-5 ml. Ved rutinemæssige tandbehandlinger bør dosis ikke overskride 10 ml. 

Børn 6 måneder - 12 år. Sædvanligvis 1-2 ml. 

Ældre og svækkede. Dosisreduktion kan overvejes. 

  

Bemærk: 

Bør ikke anvendes til børn under 6 måneder. 

Kontraindikationer

  • Allergi overfor andre lokalanalgetika af amidtypen.
  • Methæmoglobinæmi.

Forsigtighedsregler

  • Må ikke gives intravenøst.
  • Forsigtighed ved:
    • Ældre patienter
    • Dårlig almentilstand
    • Svære hjertesygdomme
    • Alvorlig eller ubehandlet hypertension
    • Anæmi
    • AV-blok
    • Porfyri
    • Nedsat lever- eller nyrefunktion.

Bivirkninger

Ved normale odontologiske doser, forekommer bivirkninger oftest ikke. Ses de, er bivirkningesprofilen den samme som for andre lokalanalgetika.
Meget almindelige (> 10%) Kvalme.
Hypotension.
Almindelige (1-10%) Opkastning.
Bradykardi, Hypertension.
Paræstesier, Svimmelhed.
Ikke almindelige (0,1-1%) CNS-toksicitet.
Sjældne (0,01-0,1%) Arytmier, Cyanose, Hjertestop.
Methæmoglobinæmi.
Neuropati.
Allergiske reaktioner  (herunder anafylaktisk reaktion).
Ikke kendt Dobbeltsyn.

  

  • Nervepåvirkninger (fx paræstesier og følelsesløshed) er set, men har kunnet skyldes selve injektionsteknikken.
  • Ved meget høje doser kan ses methæmoglobindannelse.

Interaktioner

  • Forsigtighed ved samtidig brug af andre lokalanalgetika eller strukturelt beslægtede stoffer af amidtypen, da de toksiske virkninger er additive.
  • Øget risiko for methæmoglobinæmi ved kombination med midler, der inducerer methæmoglobindannelse (fx sulfonamider og malariamidler).

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Baggrund: Den systemiske absorption er ringe. 

Der er ingen epidemiologiske data for prilocain. Ved systemisk anvendelse af prilocain har der været meddelelser om føtal bradykardi og neonatal methæmoglobinæmi. 


Se endvidere

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Baggrund: Den systemiske absorption er ringe. 

Der er ingen data for prilocain, men vægtet i forhold til anvendelsen skønnes eksponeringen af barnet at være minimal. 


Se endvidere

Bloddonor

Må ikke tappes. Donors tappeegnethed skal vurderes af læge.

Forgiftning

Prilocain: Metabolitter kan give hemiglobinæmi, se Hemiglobindannere

Farmakodynamik

Prilocain er et lokalanalgetikum af amidtypen. Det har kort anslagstid og middellang virkningsvarighed svarende til lidocain. Blokerer reversibelt impulsledningen langs nervefibrene ved at hindre indstrømningen af natriumioner gennem nervemembranen.
Felypressin virker vasokonstriktorisk, men har ingen katekolaminlignende virkning på hjertet. Forsinker absorptionen af lokalanalgetikum til blodbanen og kan forlænge virkningstiden ved infiltration og perifære nerveblokader. 

Farmakokinetik

  • Prilocain metaboliseres i leveren.
  • Analgesien indtræder normalt inden for 2-3 min.
  • Virkningsvarighed ved infiltrationsanalgesi er ca. 45 min. og ved regionær analgesi af fx nerven i underkæben ca. 2 timer.

Egenskaber, håndtering og holdbarhed

pH 3,5-5,2.

Indholdsstoffer

Hjælpestoffer

Andre:
Natriumchlorid : injektionsvæske, opl. 30 mg/ml+0,54mikg/ml
Sterilt vand : injektionsvæske, opl. 30 mg/ml+0,54mikg/ml

Se » indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede dispenseringsformer/pakninger.

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris i kr. Pris DDD
(B) injektionsvæske, opl. 30 mg/ml+0,54mikg/ml 009905
100 x 1,8 ml tubuler
636,30
(B) injektionsvæske, opl. 30 mg/ml+0,54mikg/ml 009942
100 x 1,8 ml tubuler selvasp.
636,30
(B) injektionsvæske, opl. 30 mg/ml+0,54mikg/ml  (EuroPharmaDK) 388085
100 x 1,8 ml tubuler selvasp.
730,10
(B) injektionsvæske, opl. 30 mg/ml+0,54mikg/ml  (EuroPharmaDK) 427776
100 x 1,8 ml tubuler
730,10
 
 

Revisionsdato

2016-12-09. Priserne er dog gældende pr. mandag den 20. november 2017
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at pro.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Pro.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...