Bondronat®

M05BA06
 
 
Middel mod hypercalcæmi. Osteoklasthæmmende middel af bisfosfonattypen.

Anvendelsesområder

  • Tumorinduceret hypercalcæmi og forebyggelse af komplikationer ved osteolytiske knoglemetastaser.

Dispenseringsform

Koncentrat til infusionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 1 mg ibandronsyre (som natriumsalt). 

Doseringsforslag

Forebyggelse af komplikationer ved osteolytiske knoglemetastaser 

  • Voksne. Sædvanligvis 6 mg hver 3.-4. uge. Indgives som i.v. infusion over mindst 15 min.

 

Tumorinduceret hypercalcæmi 

  • Voksne. Ved total-Ca++ ≥ 3 mmol/l (ioniseret Ca++ > 1,6 mmol/l) sædvanligvis 4 mg.
  • Total-Ca++ < 3 mmol/l (ioniseret Ca++ > 1,6 mmol/l) sædvanligvis 2 mg.
  • Gives som enkeltdosis. Indgives som i.v. infusion over 2 timer.
  • Normalisering af P-calcium nås inden for 7 dage. Hvis patienten inden for dette tidsrum ikke er blevet normocalcæmisk, kan der gives yderligere en dosis.
  • Inden behandlingen skal patienten være velhydreret. Der er begrænset erfaring vedr. patienter med nedsat nyrefunktion. Behandlingen kan gentages ved recidiv af hypercalcæmi.

 

Bemærk: 

  • Må ikke gives til børn.
  • Advarsel: Koncentrat til infusionsvæske må ikke gives ufortyndet.

Kontraindikationer

  • Hypocalcæmi
  • Allergi over for bisfosfonater.

Forsigtighedsregler

  • Nedsat nyrefunktion.
  • Evt. kan der samtidigt med infusionen gives en støddosis D-vitamin på 50.000-125.000 IE p.o eller i.m. med efterfølgende dagligt tilskud af calcium og D-vitamin.

 

Bivirkninger

Almindelige (1-10%) Feber, Influenzalignende symptomer, Kraftesløshed, Tørst.
Abdominalsmerter, Diarré, Dyspepsi, Forhøjede levertransaminaser, Kvalme, Opkastning, Smagsforstyrrelser.
Grenblok, Perifere ødemer, Pharyngitis.
Hypocalcæmi.
Artralgi, Knoglesmerter, Myalgi.
Hovedpine, Svimmelhed.
Hudreaktioner, Purpura.
Infektioner.
Forhøjet plasma-kreatinin.
Katarakt.
Ikke almindelige (0,1-1%) Smerter.
Gastro-intestinal blødning.
Cerebrovaskulære tilfælde, Lungeødem, Myokardieiskæmi, Stridor.
Anæmi, Bloddyskrasi.
Forhøjet serum-urat, Hypofosfatæmi.
Angst, Følelsesmæssig labilitet, Hukommelsesbesvær, Hyperæstesi, Migræne, Neuralgi, Oral paræstesi, Paræstesier, Øget muskeltonus.
Alopeci.
Nyrecyster, Urinretention.
Høretab.
Sjældne (0,01-0,1%) Atypisk stressfraktur.
Uveitis.
Meget sjældne (< 0,01%) Bronkospasme.
Kæbeosteonekrose, Osteonekrose af øregangen.
Bulløs dermatitis, Erythema multiforme, Stevens-Johnsons syndrom.
Anafylaktisk reaktion, Angioødem.

Graviditet

Må ikke anvendes. Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.
Der er ingen ekspositionsdata. På grund af virkningsmekanismen frarådes brugen under graviditet.

Se endvidere

Amning

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.

Se endvidere

Bloddonor

Må ikke tappes. (2 ugers karantæne).

Farmakodynamik

Påvirker calciumomsætningen ved at hæmme osteoklasternes aktivitet, hvorved nedbrydningen af knoglevæv reduceres, og P-calcium nedsættes. P-calcium er sædvanligvis normaliseret få dage efter behandlingen. 

Farmakokinetik

  • Bindes til knoglevæv, hvorfra det langsomt afgives igen.
  • Plasmahalveringstid 10-72 timer.
  • Udskilles uomdannet gennem nyrerne.

Egenskaber, håndtering og holdbarhed

Egenskaber 

pH efter fortynding 4,4-4,9. 

 

Håndtering
Tilberedning af infusionsvæske 

Fortyndes med hhv. 100 eller 500 ml isotonisk natriumchlorid- eller glucose-infusionsvæske og infunderes over hhv. 15 minutter eller 2 timer. 


Holdbarhed 

Den færdigblandede opløsning kan opbevares i 24 timer ved 2-8°C. 

Indholdsstoffer

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris i kr. Pris DDD
(BEGR) konc. til infusionsvæske, opl. 6 mg/6 ml 142690
1 stk. (Abacus)
2.101,95 2.101,95
 
 

Revisionsdato

2017-08-07. Priserne er dog gældende pr. mandag den 20. november 2017
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at pro.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Pro.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...