Dexofan®

R05DA09
 
 
Centralt virkende hostestillende middel. Virker ikke smertestillende eller obstiperende og kun i høje doser euforiserende og respirationsdeprimerende. Syntetisk opioid.

Anvendelsesområder

Hostestillende, især tør hoste. Se endvidere Hostestillende midler
Se endvidere:

Dispenseringsform

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 30 mg (delekærv) dextromethorphan (som hydrobromid). 

Doseringsforslag

Voksne og børn over 11 år.  

15-30 mg 3-4 gange dgl. 

  

Bemærk: 

  • Bør ikke anvendes til børn under 11 år.

Forsigtighedsregler

  • Skal gives med forsigtighed ved hoste med sekretion.
  • Forsigtighed ved astma samt ved nedsat leverfunktion.
  • Langsom CYP2D6-metaboliseringsevne: Risiko for øget/forlænget virkning.
  • Misbrug kan forekomme.

Bivirkninger

Ikke almindelige (0,1-1%) Dystoni, Hallucinationer, Mani, Svimmelhed.

Interaktioner

  • Svære toksiske reaktioner i form af excitation og hyperpyreksi kan optræde ved samtidig indgift af dextromethorphan og MAO-hæmmere.
  • Samtidig brug af CYP2D6-hæmmere vil øge plasmakoncentrationen af dextromethorphan - ved kombination med potente hæmmere kan øgningen være flere gange den normale plasmakoncentration. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
    Der bør observeres for toksiske effekter af dextromethorphan og dosisjustering kan overvejes.
  • Der er set øgede plamakoncentrationer af begge stoffer ved kombination med paroxetin pga. kompetitiv hæmning af CYP2D6.
  • Sideløbende administration af serotonin genoptagshæmmere (SSRI) og dextromethorphan kan give Serotoninsyndrom med ændring af mental status, hypertension, rastløshed og rystelser. Se endvidere SSRI.
  • Dextromthorphans CNS-hæmmende bivirkninger øges ved kombination med andre CNS-hæmmende midler.

Graviditet

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.

Se endvidere

Amning

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data. Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

Se endvidere

Bloddonor

Må ikke tappes. (1 døgns karantæne).

Farmakodynamik

Dextromethorphan har en række forskellige effekter. Stoffet er bl.a. en NMDA-receptor antagonist og en agonist til µ-,δ-og κ-opioidreceptorerne samt σ1- og σ2-receptorerne. Den aktive metabolit dextrorphan er en kraftigere NMDA-antagonist end dextromethorphan.
Dextromethorphan nedsætter hosterefleksen gennem påvirkning af hostecenteret i medulla oblongata. 

Farmakokinetik

  • Maksimal plasmakoncentration nås efter 2-2,5 timer.
  • Metaboliseres i leveren via CYP2D6 til bl.a. dextrophan, som er farmakologisk aktiv.
  • Udskilles gennem nyrerne som uomdannet stof og metabolitter.
  • Virkningen indtræder efter 15-30 minutter.
  • Virkningsvarighed 5-6 timer.

Indholdsstoffer

Hjælpestoffer

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris i kr. Pris DDD
(A) filmovertrukne tabletter 30 mg (kan dosisdisp.) 058802
20 stk. (blister)
88,60 13,29

Foto og identifikation

Filmovertrukne tabletter  30 mg

Præg:
Intet præg
Kærv: Delekærv
Farve: Hvid
filmovertrukne tabletter 30 mg
 
 
 
 
 

Revisionsdato

2016-11-23. Priserne er dog gældende pr. mandag den 20. november 2017
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at pro.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Pro.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...