Calciumantagonister (hypertension)

C08

Revideret: 26.04.2017

Calciumantagonisternes antihypertensive virkning skyldes arterioledilatation med reduktion af den perifere modstand. Mekanismen er en blokade af den transmembrane Ca2+-influks, som medfører reduktion af tonus i karvæggens glatte muskulatur. 

Anvendelsesområder

Alle typer calciumantagonister kan anvendes til behandling af hypertension. Hyppigst anvendes dihydropyridiner, som er den bedst undersøgte gruppe i store hypertensionsundersøgelser. 

Præparatvalg

Såfremt der ikke er behov for samtidig frekvensregulerende behandling anvendes primært dihydropyridiner.

Nedsat lever- og/eller nyrefunktion

Bivirkninger

Især ved behandling med dihydropyridiner optræder perifere ødemer hos 10-15%, og disse er resistente for diuretikabehandling. 

Interaktioner

Der er mulig interaktion mellem verapamil og β-blokkere og digoxin, da såvel verapamil som β-blokker/digoxin påvirker den atrio-ventrikulære overledning. Både β-blokker som verapamil har negativ inotrop virkning. Kombinationsbehandling med verapamil og β-blokkere kan hos særligt disponerede personer føre til hjerteinsufficiens og forskellige grader af hæmmet atrio-ventrikulær overledning. 

 
 
Gå til toppen af siden...