Mineraler

A12

Revideret: 30.03.2017

Mineraler indgår bl.a. i opbygningen af knogler og tænder (calcium og fosfor). De er nødvendige for normal væske- og syre-basebalance (natrium, kalium og chlor), for nerve- og muskelcellers normale funktion (calcium, magnesium, kalium og natrium) og indgår som komponenter i hormoner (iod i thyroideahormoner), enzymer (fx magnesium i fosfokinase og molybdæn i xanthinoxidase) og andre vitale stoffer (jern i hæmoglobin og kobolt i vitamin B12). 

 

Mangel som følge af utilstrækkelig indtagelse forekommer kun sjældent i Danmark (med undtagelse af jern), og raske mennesker, der spiser en dansk gennemsnitskost, har ikke behov for mineraltilskud. 

 

I de Nordiske Næringsstofanbefalinger angives anbefalede daglige indtag for de mest essentielle mineraler. Ændringer i blodets koncentration af natrium, kalium, jern og calcium er hyppigt forekommende blandt syge, men en bestemmelse af magnesium, fosfat og zink i blodet kan også være indiceret hos flere patientgrupper (se nedenfor). Hvad angår de øvrige mineraler, er en bestemmelse af deres blodkoncentration kun meget sjældent nødvendig. Ydermere er sammenhængen mellem diverse sporstoffers plasmaværdier og kroppens reelle behov i vid udstrækning uafklaret. 


Nedenfor følger en kort omtale af de mineraler, som vides at være essentielle for mennesket. 

 

Tabel 1. Oversigt over det anbefalede daglige indtag og de nedre samt øvre grænser for indtagelse af mineraler for raske voksne. 

Mineral  

Anbefalet  

dagligt  

indtag  

Nedre  

grænse  

Øvre  

grænse  

Calcium 

900 mg 

400 mg 

2.500 mg 

Fosfor 

600 mg 

300 mg 

3.000 mg 

Iod 

150 mikrogram 

70 mikrogram 

600 mikrogram 

Jern 

11 mg 

7 mg 

Ukendt 

Kalium 

3,5 g 

1,6 g 

Ukendt 

Kobber 

0,9 mg 

0,4 mg 

5,0 mg 

Magnesium 

350 mg 

Ukendt 

Ukendt 

Mangan 

2,5-7 mg 

Ukendt 

Ukendt 

Natrium 

< 2,5 g 

Ukendt 

Ukendt 

Selen 

60 mikrogram 

20 mikrogram 

300 mikrogram 

Zink 

9-12 mg 

5 mg 

25 mg (voksne), 

12,5 mg (børn) 

Calcium

Calcium er nødvendigt for knogleopbygningen og excitations-kontraktionskoblingen i forskellige celletyper. Se endvidere Calcium

 

Chrom

Den anbefalede mængde af chrom kendes ikke. Mangel på chrom (ændringer i glucoseomsætningen) er meget sjælden, men kan ses i forbindelse med langvarig parenteral ernæring. 

 

Fosfor

Findes i knogler og flere organiske forbindelser, bl.a. ATP og thiamin. Intestinal absorption og tubulær reabsorption reguleres af vitamin D. 

 

Fosfat findes i en række fødeemner bundet til proteinerne, og hovedindtaget opnås gennem kød, mejeriprodukter, korn og grønsager. 

 

Fosfatmangelsymptomer viser sig ved tremor, paræstesier og kramper og ses bl.a. ved alkoholisme, diabetisk acidose og parenteral ernæring samt ved længerevarende indtagelse af fosfatbindende aluminium- og magnesiumhydroxidholdige antacida. Ved kronisk fosfatmangel som følge af vitamin D-mangel og nogle sjældne medfødte stofskiftesygdomme ses rakitis eller osteomalaci  

Iod

Iod indgår i thyroideahormonerne thyroxin og triiodthyronin. Iodmangel medfører atoksisk struma og ved svær iodmangel hypotyreose. Iodmangel i graviditeten medfører neurale defekter hos barnet. I Danmark er salt, der anvendes i husholdningen og i den industrielle brødproduktion, beriget med iod svarende til 13 mikrogram/g salt. 

Jern

Kroppens samlede jernindhold er ca. 4 g, hvoraf hovedparten findes i blodet og musklerne. Ca. en tredjedel er lagret i det retikuloendoteliale system i leveren, milten og den røde knoglemarv, hvor det indgår i hæmoglobinsyntesen. Anæmi kan opstå som følge af utilstrækkelig indtagelse, evt. i forbindelse med øget behov (fx opvækst, graviditet), store jerntab (fx kraftig menstruationsblødning) eller nedsat absorption (fx cøliaki eller efter gastrektomi). Se endvidere Midler mod jernmangel

Kalium

Kalium spiller en afgørende rolle for opretholdelsen af cellens osmotiske koncentration. Kalium er nødvendigt for normal nerve-, muskel- og nyrefunktion. Kaliummangel kan forårsage muskelsvaghed, paræstesier, koncentreringsdefekt i nyretubuli og nedsat glucosetolerance. Se endvidere Kalium

Kobber

Det meste kobber findes formentlig intracellulært i leveren, som en del af enzymer, der involverer energimetabolisme, dannelse af bindevæv og forsvar mod frie radikaler. Ernæringsbetinget kobbermangel eller intoksikation er ikke beskrevet i Danmark. Kobbermangel ses meget sjældent hos patienter i parenteral ernæring, hvor supplementeringen har været insufficient. Genetisk betingede forstyrrelser i kobberstofskiftet kendes. 

 

Magnesium

Størstedelen af organismens magnesium findes i knoglerne. Magnesium er nødvendigt for virkningen af mange enzymer, bl.a. kinaser og fosfataser, og er efter kalium den væsentligste intracellulære kation. Tilstrækkelig magnesiumtilførsel er nødvendig for normal omsætning af kalium og calcium, og ved hypomagnesiæmi ses hypocalcæmi, hypercalciuri og hypokaliæmi. Magnesiummangel er hyppig hos patienter med nedsat indtagelse (kronisk alkoholisme), nedsat optagelse (malabsorption) og/eller øget renal udskillelse (langvarig diuretisk behandling). Mangelsymptomer er præget af neuromuskulær dysfunktion med tetani, muskelsvaghed og kramper. Tilstanden normaliseres fuldstændigt ved magnesiumtilførsel. Magnesium (sulfat) har vist sig at have effekt i behandlingen af eklampsi. Øvre dosis af tilskud (ud over anbefalet daglig dosis) er omkring 250 mg om dagen. 

En del magnesium-præparater er ikke registrerede som lægemidler (fx Mablet) og findes derfor ikke på medicin.dk. 

Mangan

Generelt kendes grænser for nedre og øvre indtag ikke . Mangel forekommer ikke i Danmark. 

Molybdæn

Daglig indtagelse af molybdæn kendes ikke (NNR 2012 ). Mangel forekommer ikke i Danmark, men er beskrevet i sjældne tilfælde ved langvarig parenteral ernæring. 

Natrium

Se Ændringer i væske- og elektrolytbalancen. Største indtag fås gennem forarbejdede fødevarer som brød, ost, kød og fiskeprodukter. Der er en sammenhæng mellem øget saltindtag og forhøjet blodtryk, og også en sammenhæng mellem begrænsning af saltindtag og faldende blodtryk

En pragmatisk vurdering er at begrænse saltindtaget til mindre end 2,5 g om dagen. 

Selen

Indgår i enzymet glutationperoxidase, som nedbryder celleødelæggende peroxider. Indgår desuden i iodothyronin-deiodinase, der er af betydning for omdannelse af T4 (levothyroxin) til aktivt T3 (liothyroxin). Den daglige indtagelse af selen er øget til 60 mikrogram for mænd og 50 mikrogram for kvinder(2335, 2336), og denne mængde forekommer i almindelig varieret kost. Ligeledes er det anbefalede indtag øget til 60 mikrogram for gravide og ammende. Selenmangel er meget sjælden, men kan ses hos patienter, som i længere tid ernæres parenteralt. Lave værdier af selen er associeret til koronararteriesygdom. En længerevarende daglig indtagelse af mere end 5 mikrogram/kg legemsvægt/dag (300-350 mikrogram hos voksne) kan medføre risiko for intoksikationssymptomer, selenose. Selenose giver forandringer af hår og negle, som bliver skøre og glansløse, og ved inflammatoriske hudforandringer. Ved højere daglig indtagelse kommer der neurologiske symptomer med paræstesier, ekstremitetssmerter, kramper og pareser. 

Zink

Indgår i en lang række enzymer, bl.a. kulsyreanhydrase, alkoholdehydrogenase og alkalisk fosfatase. Zink er nødvendigt for normal metabolisme af nukleinsyre, protein og mukopolysaccharid. Zinkmangel kan ses ved kronisk alkoholisme, kroniske lever- og nyresygdomme og ved malabsorption. 

Ændringer i lugt- og smagssans, nedsat appetit, suboptimal vækst og forsinket sårheling er de hyppigst forekommende symptomer ved zinkmangel. 

Zink findes oftest i kød, mælk og mælkeprodukter samt fuldkornsprodukter. 

Anvendelsesområder

Der er ikke videnskabelige holdepunkter for at mineraltilskud har nogen gavnlig virkning hos raske personer, som spiser en gennemsnitskost. 

  

På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside er der adgang til en database, der indeholder produktresumeer for alle registrerede stærke vitaminer og mineraler. Se endvidere Lægemiddelstyrelsen: Stærke vitaminer og mineraler) 

Præparater

Indholdsstof Navn og firma Dispform og styrke Pakning Pris DDD
Magnesiumcitrat Magnesium Diasporal
Protina
pulver til oral opløsning  400 mg 50 stk.   3,38
Magnesiumcitrat Magnesium Diasporal
Protina
granulat til oral opløsning  300 mg 50 stk.   6,84

Referencer

2318. Norden. Nordic Nutrition Recommendations 2012. , http://norden.diva-portal.org/smash/get/diva2:704251/FULLTEXT01.pdf (Lokaliseret 7. juli 2016)
 
2332. Mullee A, Brown T, Collings R et al. Preparation of an evidence report identifying health outcomes upon which Dietary Reference Values could potentially be based for chromium, manganese and molybdenum. Scientific report submitted to EFSA. 2012; , http://www.efsa.europa.eu/sites/default/files/scientific_output/files/main_documents/284e.pdf (Lokaliseret 6. juni 2016)
 
2335. Hurst R, Armah CN, Dainty JR et al. Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr. 2010; 91:923-31, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20181815 (Lokaliseret 12. maj 2016)
 
2336. Xia Y, Hill KE, Li P et al. Optimization of selenoprotein P and other plasma selenium biomarkers for the assessment of the selenium nutritional requirement: a placebo-controlled double-blind study of selenomethionine supplementation in selenium-deficient Chinese subjects. Am J Clin Nutr. 2010; 92:525-31, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20573787 (Lokaliseret 12. maj 2016)
 
2594. He FJ, Li J, Macgregor GA. Effect of longer term modest salt reduction on blood pressure: Cochrane systematic review and meta-analysis of randomised trials. 2013; 346, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23633321 (Lokaliseret 30. marts 2017)
 
3145. Chung M, Balk EM, Brendel M et al. Vitamin D and calcium: a systematic review of health outcomes. Evid Rep Technol Assess. 2009; (183):1-420, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20629479 (Lokaliseret 30. marts 2017)
 
3146. Magpie Trial Follow-Up Study Collaborative Group. The Magpie Trial: a randomised trial comparing magnesium sulphate with placebo for preeclampsia. Outcome for women at 2 years. BJOG. 2007; 114(3):300-9, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17166220 (Lokaliseret 30. marts 2017)
 
3147. Zhang X, Liu C, Guo J, Song Y et al. Selenium status and cardiovascular diseases: meta-analysis of prospective observational studies and randomized controlled trials. Eur J Clin Nutr. 2016; 70(2):162-9, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25990689 (Lokaliseret 30. marts 2017)
 
3148. Rasmussen LB, Jørgensen T, Perrild H et al. Mandatory iodine fortification of bread and salt increases iodine excretion in adults in Denmark - a 11-year follow-up study. Clin Nutr. 2014; 33(6):1033-40, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24268678 (Lokaliseret 30. marts 2017)
 
 
 
Gå til toppen af siden...