Alemtuzumab

L04AA

Revideret: 20.03.2017

Anvendelsesområder

Alemtuzumab er et humaniseret monoklonalt antistof, der produceres ved rekombinant DNA-teknologi, og som genkender og binder sig til et glykoprotein, CD52, der findes på overfladen af lymfocytter, hvorved disse går til grunde. 

 

Alemtuzumab er indiceret til voksne patienter med attakvis (recidiverende-remitterende) multipel sklerose (MS) med aktiv sygdom, defineret ved kliniske eller billeddiagnostiske undersøgelser. 

Alemtuzumab er i Danmark klassificeret som et 2. linje-præparat, der er indiceret til behandling af meget aktiv attakvis MS hos følgende patientgrupper: 

  1. Patienter med høj sygdomsaktivitet trods behandling med et 1. linje-præparat, defineret som mindst et attak eller udtalte nye forandringer på MR-scanning inden for det sidste år.
  2. Patienter med bivirkninger eller manglende effekt ved behandling med et andet 2. linje-præparat, natalizumab, fingolimod eller daclizumab.
  3. Kan anvendes som 1. valg hos ikke tidligere behandlede patienter med hurtigt udviklende svær attakvis MS, eksempelvis patienter med 2 eller flere alvorlige attakker med betydelige sequelae inden for 1 år samt 1 eller flere gadolinium-positive læsioner eller signifikant stigning i T2-læsionsvolumen i forhold til tidligere MR-scanning.

 

I kliniske afprøvninger reducerede alemtuzumab antallet af attakker med 48% til 55% i forhold til patienter, der modtog behandling med IFN-beta 1a 44 mikrogram subkutant 3 gange ugentligt. Risikoen for udvikling af permanente symptomer blev i en klinisk afprøvning reduceret 42% med alemtuzumab sammenlignet med IFN-beta. 

Behandlingsvejledning

Den anbefalede dosis er 12 mg/dag som intravenøs infusion i 2 behandlingsforløb. 

  • 1. behandlingsforløb: 12 mg/dag i 5 fortløbende dage (samlet dosis 60 mg)
  • 2. behandlingsforløb: 12 mg/dag i 3 fortløbende dage (samlet dosis 36 mg) 12 måneder efter det første behandlingsforløb.

 

Inden start af alemtuzumab-behandling skal foretages måling af serumkreatinin samt urinstix. Rutine blodprøver, inklusive komplet blodtælling og differentialtælling, skal være normale. Blodprøve for hepatitis B og C antistof bestilles og patienten henvises til udredning hvis positiv. Risiko for TB overvejes. Der undersøges for thyroideasygdom, idet patienter med thyroideasygdom ikke normalt vil kunne tilbydes behandling med alemtuzumab. 

 

Patienter som er negative for varicella-zoster virus antistof skal vaccineres inden behandling med alemtuzumab. Der anbefales 2 vacciner med 1 måneds mellemrum. Patienten skal vejledes og sammen med den praktiserende læge overveje, hvilke vacciner der skal opdateres, og evt. nyvaccineres i forbindelse med planlagte udenlandsrejser (gul feber, hepatitis A, B mv.). Disse vaccinationer skal være afsluttede mindst 6 uger inden start af behandling med alemtuzumab. Levende vacciner bør ikke gives til patienter, der for nyligt har fået behandling med alemtuzumab. 

Patienterne skal præmedicineres dagen før og om morgenen på behandlingsdagen methylprednisolon 100 mg tablet. Ca. 1 time før alemtuzumab-infusionen gives methylprednisolon 1 gram intravenøst og antihistamin. Hvis der opstår infusionsrelaterede reaktioner, iværksættes passende symptomatisk behandling efter behov. Disse reaktioner skyldes blandt andet cytokinfrigørelse. I tilfælde af alvorlige infusionsreaktioner, bør det overvejes straks at afbryde infusionen. 

Oral profylakse mod herpesinfektion med tablet Aciclovir 200 mg x 2 dagligt skal gives under behandlingen og i mindst 1 måned efter behandlingen. 

 

Opfølgning af behandling 

Hver måned - indtil i 4 år efter sidste behandling med alemtuzumab - foretages blodprøver (trombocytter, serumkreatinin og karbamid) og urinanalyse med urinstix. 

 

Hver 3. måned foretages desuden komplet blodtælling med differentialtælling, ALAT, basisk fosfatase, LDH, bilirubin, CRP, natrium, kalium, glucose og TSH. 

 

Patienterne skal have foretaget MR scanning af cerebrum efter 3 og 12 måneder og derefter årligt efter start på alemtuzumab. 

Ved tegn på klinisk sygdomsaktivitet efter mere end 2 år efter første behandlingsserie kan der gives et nyt behandlingsforløb. Fordele og risici ved > 2 behandlingsforløb er endnu ikke fuldt klarlagt, men resultaterne tyder på, at sikkerhedsprofilen ikke synes at ændre sig med yderligere behandlinger. Hvis yderligere behandlingsforløb skal gives, skal disse administreres mindst 12 måneder efter det foregående forløb. Omkring 80 % af patienter, der i kliniske forsøg havde modtaget 2 behandlingsserier med et års interval, havde ikke behov for behandling i år 3. 

 

Se evt. også oversigten over midler mod multipel sklerose

Kontraindikationer

  • Overfølsomhed for indholdsstoffet
  • Sygdomme medførende immundefekter (fx HIV, leukæmi, B-cellelymfom)
  • Tegn på aktuel immunsuppression
  • Cancer
  • Tuberkulose
  • Hepatitis.

Forsigtighedsregler

Før behandlingen skal patienterne informeres om risici og fordele ved behandlingen og nødvendigheden af at forpligte sig til opfølgning i 48 måneder efter den sidste alemtuzumab-infusion. 

 

Komplet blodtælling med differentialtælling skal udføres før behandlingen sættes i gang og derefter månedligt indtil 48 måneder efter den sidste infusion. Efter denne periode skal prøven tages, hvis der er kliniske fund, som tyder på trombocytopeni (ITP). Hvis der er mistanke om ITP, skal der øjeblikkeligt foretages en ny komplet blodtælling. 

 

Kliniske manifestationer af nefropati kan omfatte forhøjet serum-kreatinin, hæmaturi og/eller proteinuri. Anti-GBM-sygdom kan føre til dialysekrævende og/eller transplantationskrævende nyresvigt, hvis det ikke behandles hurtigt, og kan være livstruende, hvis det ikke behandles. 

 

Måling af serum-kreatinin og urin-analyse med mikroskopi eller stix skal foretages månedligt indtil 48 måneder efter sidste infusion. Registrering af klinisk signifikante ændringer i serumkreatinin fra baseline, uforklarlig hæmaturi og/eller proteinuri skal afstedkomme yderligere undersøgelser for nefropatier. 

 

Autoimmune sygdomme i thyroidea er observeret hos ca. 36 % af de patienter, der blev behandlet med alemtuzumab 12 mg i kliniske MS-forsøg i løbet af 48 måneder efter første behandling med alemtuzumab. Ikke alle patienterne havde kliniske symptomer, og hos nogle var tilstanden forbigående. Forekomsten er højere hos patienter med tidligere tilfælde af thyroidea-sygdomme. Thyroideasygdomme i forbindelse med alemtuzumab behandling behandles på sædvanlig vis. 

Thyroidea-funktionsprøver, fx niveauet af thyroideastimulerende hormon, skal tages hver 3. måned derefter indtil 48 måneder efter sidste infusion. 

 

Det anbefales, at kvindelige patienter screenes for HPV en gang om året. 

 

Der er rapporteret tuberkulose og alvorlige og til tider dødelige virale, bakterielle, protozo- og svampeinfektioner på grund af reaktivering af latente infektioner hos ikke-MS-patienter behandlet med alemtuzumab ved højere og hyppigere doser end ved MS. 

Det anbefales, at patienten har fået de lokalt krævede vacciner mindst 6 uger før behandling med alemtuzumab. Evnen til at udvikle immunrespons på en vaccine efter behandling med alemtuzumab er ikke undersøgt. 

Sikkerheden ved immunisering med levende virale vacciner efter et behandlingsforløb med alemtuzumab er ikke undersøgt formelt i kontrollerede kliniske MS-forsøg, og levende virale vacciner bør ikke ordineres til MS-patienter, der for nyligt har gennemgået et behandlingsforløb med alemtuzumab. 

Bivirkninger

Der henvises til oversigten (tabel 2) eller til præparatbeskrivelsen. 

Graviditet

Må ikke anvendes under graviditet. 

Kvinder i den fertile alder bør derfor bruge effektiv antikonception under et behandlingsforløb med 

alemtuzumab og i 4 måneder efter behandlingsforløbet. 

Farmakodynamik

Der henvises til oversigten (tabel 2) eller til præparatbeskrivelsen. 

Præparater

Indholdsstof Navn og firma Dispform og styrke Pakning Pris DDD
Alemtuzumab Lemtrada
sanofi
konc. til infusionsvæske, opl.  12 mg/1,2 ml 1 stk.   736,02
 
 
Gå til toppen af siden...