Anxiolytika og hypnotika (iatrogen afhængighed)

Revideret: 31.05.2016

Forbruget af benzodiazepiner i Danmark er højt, men dog faldende, og en del lider af et iatrogent afhængighedssyndrom. I "Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler" er det anført, at benzodiazepiner ved angst højst bør ordineres i 4 uger før behandlingen skal vurderes igen. Se endvidere Benzodiazepiner (anxiolytika). Ved anvendelse på indikationen søvnløshed bør de kun bruges ved invaliderende tilfælde af søvnløshed, som belaster patienten alvorligt, og højst i 1-2 uger. Herefter bør situationen vurderes på ny. Se endvidere Hypnotika

Ved anvendelse på indikationen angst bør de kun bruges, hvor den sygelige tilstand kan betragtes som belastende, alvorlig og af en vis varighed. Behandling ud over 4 uger anses som uhensigtsmæssig, og allerede ved starten af behandlingen bør man træffe aftale om varighed og aftrapning. Hvis det ved mere kronisk forløbende angsttilstande skulle vise sig nødvendigt at fortsætte behandlingen ud over 4 uger, tilrådes det, at behandlingen vurderes med jævne mellemrum. I vejledningen påpeges det, at benzodiazepiner ikke bør bruges kritikløst mod stress, kriser eller bekymringer over almenmenneskelige problemer. Se endvidere Benzodiazepiner (anxiolytika)

  

Forgiftning 
Benzodiazepinforgiftning kræver almindeligvis ingen behandling. Den er præget af sedation og svigtende muskelkoordination, men er ufarlig. Kun ved svær forgiftning med respirationsdepression eller hvor benzodiazepiner er indtaget med andre sløvende medikamenter, vil det være indiceret at anvende benzodiazepinantagonisten flumazenil. Se endvidere Benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler (forgiftninger)

  

Abstinenser
Hyppige abstinenssymptomer efter et benzodiazepinforbrug i normale doser gennem en eller flere måneder består i søvnløshed, rastløshed, rysten, hovedpine, appetitløshed og overfølsomhed for sanseindtryk. Sværere abstinenssymptomer er blodtryksfald, temperaturstigning og konfusion. Alvorligste symptomer er generaliserede krampeanfald og delirøs abstinenstilstand. En mindre andel har lav-intensive abstinenser i en længere periode af måneders varighed. 

Behandlingsvejledning

Generelle betragtninger
Benzodiazepiner er stærkt afhængighedsskabende sammenlignet med andre rusmidler. Det betyder, at mange patienter, som er i langtidsbehandling med disse præparater, er afhængige. Når disse patienter klager over søvnløshed og psykisk eller fysisk uro, er der i mange tilfælde tale om bivirkninger og/eller abstinenser. I øvrigt gælder de samme betragtninger for benzodiazepiner som omtalt under opiater. 

En særlig problemstilling forligger, når det drejer sig om behandling af skizofrene patienter med benzodiazepiner. Ved akut forværring af de psykotiske symptomer, kan der være behov for benzodiazepinbehandling i den akutte fase. Det bør dog tilstræbes, at patienten i takt med at tilstanden bedres, reduceres i sin benzodiazepindosis. 

  

Behandling  

Som omtalt under behandling af opioidafhængighed (se Opioider (iatrogen afhængighed)), er det vigtigt med en motivationsskabende indsat. Det indebærer, at patienten nøje undervises i, hvad afrusningen indebærer og at man altid vil sikre, at vedkommende aldrig vil blive bragt i en uoverskuelig situation. Desuden gælder det, at patienten til enhver tid kan ophøre med nedtrapningen og derefter fortsætte med den medicindosis vedkommende er kommet ned på. Hvis patienten har trappet for hurtigt ned og dermed fået abstinenser, kan det i enkelte tilfælde være nødvendigt med en mindre dosisøgning af nogle dages varighed (hellere det, end at patienten selvbehandler abstinenserne med alkohol). Det er vigtigt at gøre sig klart, at nogle patienter er så afhængige, at det aldrig vil lykkes at få dem ud af afhængigheden. 

Patientens daglige forbrug af benzodiazepiner skal nøje kortlægges. Dette gøres lettest ved at medgive et skema, hvor det kan anføres, hvornår medicinen indtages og i hvilke mængder samt hvad den udløsende årsag er til medicinindtaget. Med denne fremgangsmåde kan et p.n.-forbrug afsløres. Inden behandlingen påbegyndes skal patientens medicinering skiftes til et benzodiazepin med lang halveringstid, fx diazepam - se tabel 1 i Benzodiazepiner (anxiolytika). Den første opgave, inden en nedtrapning kan begynde, er at træne patienten i at tage medicinen helt regelmæssigt morgen og aften. Egentlig kan man - pga. den lange halveringstid for diazepam - nøjes med at tage medicinen en gang dagligt, men for en del patienter har det en psykologisk betydning at få medicinen to gange dagligt. P.n.-situationer er typisk udløst af dagligdags frustrationer, stressfaktorer eller psykisk ubehag. Situationer patienten skal lære at håndtere på anden vis end ved indtagelse af benzodiazepiner. Hvis dette ikke kan opnås, kan en nedtrapning blive vanskelig. Patienten bør også være gjort bekendt med, at benzodiazepiner krydsreagerer med alkohol. Det betyder, at hvis patienten under nedtrapningen oplever ubehagelige abstinenser, må disse ikke behandles med alkohol, da risikoen for udvikling af et skadeligt alkoholforbrug dermed øges. Man kan i nogle situationer foreslå patienten, at være i disulfirambehandling under nedtrapningen. Se i øvrigt Opioider (iatrogen afhængighed)

  

Patienter med langvarigt brug af benzodiazepiner, bør ikke have recepten fornyet, uden først at have haft en samtale om afrusningsstrategier med lægen. Institut for Rationel Farmakoterapi har på sin hjemmeside en udførlig gennemgang af hvordan denne behandling kan tilrettelægges (se www.irf.dk). Se endvidere også Sundhedsstyrelsen vejledning om behandling af akutte rusmiddelforgiftninger 

Erfaringer har vist, at mange patienter er ophørt med brugen af benzodiazepiner og hypnotika efter en relativ kort behandlingsindsats. Det er patienter, som antageligt ikke har været afhængige af benzodiazepiner. En anden gruppe patienter har brugt fra 1-2 år på at trappe ud, mens en tredje gruppe skifter til anden læge, der er villig til at fortsætte med udskrivning af benzodiazepiner. Det er denne tredje gruppe patienter, den ovenfor angivne behandling bør tilbydes.   

Det er vigtigt at pointere, at en lille gruppe patienter er kronisk så belastede af deres afhængighed, at de ikke kan ophøre behandlingen. For at disse patienter ikke skal udvikle et alkoholproblem eller skaffe sig medicinen på illegal vis, er det vigtigt, at sikre en fortsat behandling. 

  

Recidivforebyggelse
Patienter med tidligere benzodiazepinafhængighed, bør ikke tilbydes benzodiazepiner som førstevalg. Man skal i stedet tilstræbe at håndterer søvnproblemer vha. non-farmakologisk behandling eller med melatonin eller promethazin (se Hypnotika) og ved lette angsttilstande forsøge med hydroxyzin eller SSRI-præparater (se Behandling af angst). 

Referencer

1969. retsinformation.dk. Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler. 2013; VEJ nr 9009 af 27/12/2013, https://www.retsinformation.dk/pdfPrint.aspx?id=160914 (Lokaliseret 7. juni 2016)
 
2925. Sundhedsstyrelsen. Vejledning om behandling af akutte rusmiddelforgiftninger. 2012; , https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed-og-livsstil/narkotika/behandling-for-stofmisbrug/akutte-rusmiddelforgiftninger (Lokaliseret 7. juni 2016)
 
 
 
Gå til toppen af siden...