Inhalationsspray med åndingsbeholdere (spacere)

R03B

Revideret: 06.02.2018

Åndingsbeholdere eller spacere kan på en billig måde løse en del af de problemer, der er beskrevet for inhalationsspray. Koordinationsproblemet under inhalationen minimeres, og den uønskede ekstrapulmonale deponering reduceres. Specielt nedsættes munddeponering 3-5 gange sammenlignet med vanlig inhalationsspray, hvilket er vigtigt ved behandling med inhalationssteroid. Beholderne er relativt store og derfor bedst egnede til dosering 2 gange i døgnet, hvorimod de er mindre egnede til p.n. forbrug af bronkodilatator. Åndingsbeholdere kan på grund af usikkerhed ved priming med medicin eller vask og elektrostatiske kræfter afgive en noget varierende aerosolmængde. Det er bedst at benytte en kombination af inhalationsspray og åndingsbeholder, som er dokumenteret at give et ordentligt udbytte. Nogle åndingsbeholderne kan kun benyttes til leverandørernes egne præparater, men flere kan anvendes til en række produkter (A2A, Able spacer, AeroChamber, OptiChamber, Pocket Chamber® Mini Spacer og Vortex®). 

 

Åndingsbeholderne bør rengøres regelmæssigt (fx en gang ugentligt). For at undgå statisk elektricitet skal beholdere af plastic generelt lægges i blød i vand tilsat opvaskemiddel, hvorefter beholderen lufttørres (må ikke vaskes i opvaskemaskine eller efterfølgende skylles i vand). Beholdere af stål (Nebunette) eller aluminium (Vortex®) og visse beholdere af plastic (AeroChamber Plus Flow-Vu) kan vaskes i opvaskemaskine. Beholdere af plastic skal rengøres før ibrugtagning. Til voksne, som kan koopere, bør spaceren anvendes med et mundstykke frem for med ansigtsmaske. 

A2A sammenklappelig spacer

A2A sammenklappelig spacer
Kan benyttes med maske i flg. størrelser: 0-18 måneder (small),  

18 måneder-6 år (medium) og voksen (large). 

Kan anvendes til: Alle spray. 

 

Instruktionsfilm til A2A sammenklappelig spacer (uden maske, barn og voksen) 

Able spacer

Able Spacer
Kan benyttes med maske i flg. størrelser: 0-18 måneder (small),  

18 måneder-6 år (medium) og voksen (large). 

Kan anvendes til: Alle spray. 

 

Instruktionsfilm til Able spacer (uden maske, barn og voksen). 

AeroChamber Plus Flow-Vu

AeroChamber
Fås med maske i flg. størrelser: 0-18 måneder (small), 1-5 år (medium) og
5 år+ (large). Desuden med mundstykke til voksne og til børn fra 5 år. 

Kan anvendes til: Alle spray. 

 

Instruktionsfilm til AeroChamber Flow-Vu (uden maske, med maske, barn og voksen) 

Babyhaler®

Babyhaler
Leveres med maske str. 2 til børn 0-5 år. Maske nr. 1 til for tidligt fødte børn kan fås ved henvendelse til firmaet. 

Kan anvendes til: Flixotide®, Seretide®, Serevent®, Ventoline® 

 

Instruktionsfilm til Babyhaler® 

 

Nebunette®

Nebunette
Leveres med maske til børn 0-5 år. 

Kan anvendes til: Airomir® 

 

Instruktionsfilm til Nebunette® 

 

Bemærk: Den nu udgåede åndningsbeholder, NES-Spacer, har samme udseende som Nebunette®. Anvendes NES-spacer, er det vigtigt, at mundstykket indsættes korrekt, når spaceren samles, da stykket indeholder en envejsventil, der forkert påsat medfører, at patienten ikke kan inhalere medicinen eller, hvis der bruges maske, at patienten ikke kan få vejret. Den matte ende af mundstykket indsættes i metalspaceren. 

OptiChamber

Optichamber og optichamber diamond
Kan benyttes med maske i flg. størrelser:
0-18 måneder (small), 18 måneder-6 år (medium) og voksen (large). 

Kan anvendes til: Alle spray. 

 

 

Instruktionsfilm til OptiChamber og OptiChamber Diamond (uden maske, med maske, barn og voksen) 

Pocket Chamber® Mini Spacer

PocketChamber
Fås med maske i flg. størrelser: ca. 0-1 år (baby), ca. 1-8 år (small), ca. 9-15 år (medium) og ca. 16 år+ (large). 

Kan anvendes til: Alle spray. 

 

Instruktionsfilm til Pocket Chamber® Mini Spacer med maske (large) 

 

Bemærk: Ved for hurtig inhalation vil inhalatoren afgive en fløjten. 

Volumatic

Volumatic
Kan anvendes til: Flixotide®, Foradil®, Seretide®, Serevent®, Ventoline® 

 

Instruktionsfilm til Volumatic 

 

 

Vortex®

Vortex
Kan benyttes med maske i flg. størrelser: 1-2 år og 3 år+ 

Kan anvendes til: Alle spray. 

 

Instruktionsfilm til Vortex® 

 
 
Gå til toppen af siden...