Antivirale midler mod influenzavirus

J05AH

Revideret: 16.03.2017

Influenzavirus hæmmes af 

  • neuraminidasehæmmerne oseltamivir
  • de komplekse aminer amantadin og rimantadin
  • ribavirin.

  

Effekten er dokumenteret i store kliniske undersøgelser, men den terapeutiske effekt, der primært består i en afkortning af symptomforløbet, er relativt beskeden. En eventuel virkning på komplikationer eller død samt smitsomhed er ikke dokumenteret i kliniske studier. 

  

For at have effekt skal behandlingen indledes inden for to døgn efter symptomdebut, hvilket kan være svært at opnå i klinisk praksis. 

  

Midlerne virker både ved akut sygdom og profylaktisk behandling, fx under en epidemi eller til en eksponeret familie. 

  

Resistensudvikling har været et problem ved behandling med rimantadin og amantadin og forekommer også ved behandling med oseltamivir. 

Specielt blev resistente isolater af H1N1 set i Europa under sæsoninfluenza i vinteren 07/08. Derimod var pandemivirus A(H1N1)v fra 2009-10 som hovedregel følsom over for oseltamivir, men resistent over for amantadin. 

Amantadin og rimantadin virker kun mod influenza A og kan have en del neurologiske bivirkninger. 

  

Fugleinfluenza af typen H5N1 har indtil videre været følsom for neuramidasehæmmere, herunder oseltamivir, men enkelte resistente isolater er beskrevet. Derimod er mange isolater resistente over for amantadin.
Der henvises i øvrigt til Influenza

 
 
Gå til toppen af siden...