Antiparathyroide midler

H05A, H05B

Revideret: 24.01.2017

Calcimimetika virker på den calciumfølsomme receptor (CaSR) og sænker dermed PTH. I øjeblikket er cinacalcet markedsført i Danmark til oral brug mod primær, sekundær og tertiær hyperparathyreoidisme, samt parathyreoideacancer. Hertil kommer etelcalcetid til i.v. brug ved behandling af sekundær hyperparathyreoidisme hos patienter med nedsat nyrefunktion.
Øget plasma-PTH ved sekundær eller tertiær hyperparatyroidisme kan også sænkes ved brug af D-vitamin eller D-vitamin-analoger (Alfacalcidol og Paricalcitol). 

Calcitonin sænker plasma-calcium ved at øge influks i knoglerne og øge udskillelsen i urinen. 

 
 
Gå til toppen af siden...