Echinocandiner (systemiske svampeinfektioner)

J02AX

Revideret: 28.02.2017

Anidulafungin, caspofungin og micafungin er antimykotika, echinocandiner, med virkning over for Candida og Aspergillus

 

In vitro har echinocandinerne fungicid virkning over for Candida arter, men fungistatisk effekt over for Aspergillus, hvor kun hyfevækst hæmmes. 

 

De tre stoffer har dog svagere virkning over for C. parapsilosis, idet denne svamp har en naturligt forekommende resistent genpolymorfi ; derfor bør alternativ behandling (fx fluconazol) vælges ved infektioner med C. parapsilosis

 

Echinocandinerne har ingen virkning på Cryptococcus neoformans, Fusarium spp. eller ikke-aspergillus skimmelsvampe. 

 

Hos ikke-neutropene patienter med invasiv candidiasis er echinocandinerne mindst lige så effektive som amphotericin B, men betydeligt mindre toksiske, og de er mere effektive over for C. glabrata og C. krusei end fluconazol. 

 

Hos neutropene patienter ses signifikant bedre effekt af caspofungin på svampeinfektionen og færre bivirkninger end af amphotericin B (AmBisome®), dog uden forskel i total dødelighed.  

 

Alle tre echinocandiner har in vitro effekt mod Aspergillus, men flest kliniske data for anvendelse ved aspergillose findes for caspofungin, som i modsætning til de to andre echinocandiner er registreret til denne anvendelse. Hos patienter med aspergillose ses komplet eller partielt respons hos ca. 50% behandlet med caspofungin, hvilket svarer til responsrater rapporteret for konventionelt amphotericin B. Dog har der inden for de seneste år været flere rapporter om gennembrud af aspergillus infektion under behandling med caspofungin. 

Anvendelsesområder

Anidulafungin

Voksne. Invasiv candidiasis hos voksne. 

  

Caspofungin

Voksne og børn > 1 år. Invasiv candidiasis, empirisk behandling af formodede svampeinfektioner (fx Candida og Aspergillus) under febril neutropeni, samt alternativ ved behandlingsrefraktær invasiv aspergillose eller intolerans over for amphotericin B eller itraconazol, evt. i kombination med Aspergillus-fungicidt præparat.
 

Micafungin

Voksne og børn (inkl. nyfødte). Invasiv candidiasis. Profylakse mod Candida infektioner hos patienter, der får allogen hæmatopoietisk stamcelletransplantation eller hos patienter, der forventes at få neutropeni. 

 

Voksne og børn ≥ 16 år tillige. Candida øseofagitis. 

Præparatvalg

Anidulafungin, caspofungin og micafungin er ligeværdige ved candidiasis med hensyn til effekt og bivirkninger.  

EMA anbefaler, at micafungin kun anvendes, hvis andre antimykotika ikke er hensigtsmæssige. Det skyldes, at micafungin har vist sig at øge risikoen for udvikling af levertumor hos rotter, som er langtidsbehandlet med højdosis micafungin. 

 

Caspofungin kan anvendes til behandling af aspergillose hos patienter, der er behandlingsrefraktære eller er intolerante over for anden behandling. In vitro har de to andre echinocandiner også aspergillus effekt, men i modsætning til caspofungin er kliniske data begrænsede, og de er ikke registrerede til behandling af aspergillus.  

 

Inden for systemisk antimykotisk behandling findes en behandlingsvejledning fra RADS. Se endvidere Medicinrådet, der fra 1. januar 2017 har overtaget RADS' opgaver. 

Præparater

Indholdsstof Navn og firma Dispform og styrke Pakning Pris DDD
Caspofungin Cancidas®
MSD
pulver til konc. til infusionsvæske, opl.  50 mg 1 stk.   5.220,10
Caspofungin Cancidas®
MSD
pulver til konc. til infusionsvæske, opl.  50 mg 1 stk. (Orifarm)  
Caspofungin Cancidas®
MSD
pulver til konc. til infusionsvæske, opl.  50 mg 1 stk. (Abacus)   5.302,05
Caspofungin Cancidas®
MSD
pulver til konc. til infusionsvæske, opl.  50 mg 1 stk. (EuroPharmaDK)   4.466,60
Caspofungin Cancidas®
MSD
pulver til konc. til infusionsvæske, opl.  70 mg 1 stk.   4.739,21
Caspofungin Cancidas®
MSD
pulver til konc. til infusionsvæske, opl.  70 mg 1 stk. (Orifarm)  
Caspofungin Cancidas®
MSD
pulver til konc. til infusionsvæske, opl.  70 mg 1 stk. (Abacus)   4.854,71
Caspofungin Cancidas®
MSD
pulver til konc. til infusionsvæske, opl.  70 mg 1 stk. (EuroPharmaDK)   3.984,79
Anidulafungin Ecalta
Pfizer
pulver til konc. til infusionsvæske, opl.  100 mg 1 stk.   4.780,25
Micafungin Mycamine®
Astellas Pharma
pulver til infusionsvæske, opl.  50 mg 50 mg   6.770,20
Micafungin Mycamine®
Astellas Pharma
pulver til infusionsvæske, opl.  100 mg 100 mg   5.321,15

Referencer

587. Walsh TJ, Teppler H, Donowitz GR et al. Caspofungin versus liposomal amphotericin B for empirical antifungal therapy in patients with persistent fever and neutropenia. N Engl J Med. 2004; 351(14):1391-402, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15459300 (Lokaliseret 20. maj 2016)
 
1101. Reboli AC, Rotstein C, Pappas PG et al. Anidulafungin versus fluconazole for invasive candidiasis. N Engl J Med. 2007; 356(24):2472-82, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17568028 (Lokaliseret 19. maj 2016)
 
1301. Kuse ER, Chetchotisakd P, da Cunha CA et al. Micafungin versus liposomal amphotericin B for candidaemia and invasive candidosis: a phase III randomised double-blind trial. N Engl J Med. 2007; 369:1519-27, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17482982 (Lokaliseret 8. juni 2016)
 
 
 
Gå til toppen af siden...