Amning (Ernæring til spædbørn og småbørn)

V06

Revideret: 24.02.2017

 

Amning er den bedste ernæring i den første del af spædbarnsåret og er også et vigtigt supplement til overgangskosten. Sundhedsstyrelsen anbefaler i Amning - en håndbog for sundhedspersonale, 2013, at børn udelukkende bliver ammet til omkring 6-måneders-alderen. Delvis amning anbefales til 12 måneder eller længere. Tidspunktet for introduktion af overgangskost er afhængig af barnets udvikling og parathed. Sundhedsstyrelsen anbefaler dog, at overgangskost ikke bør introduceres, før barnet er 4 måneder og ikke meget senere end 6 måneder efter fødslen (gælder også præmature børn). 

 

Det ammede barn får 600-800 ml modermælk i døgnet, og mængden ligger nogenlunde konstant i alderen fra 1 til 6 måneder, selvom barnet i denne periode næsten fordobler sin vægt. Modermælk er optimalt sammensat til at dække spædbarnets behov både i forhold til næringsstoffer og i forhold til væske. Modermælken ændrer sig hele tiden, så den følger barnets behov i forhold til kvantitet og kvalitet af næringsstoffer. 

 

Modermælkserstatning er primært lavet på komælk. Modermælk adskiller sig på en række punkter fra modermælkserstatning og er meget forskellig fra sødmælk: 

 

Sammensætning af modermælk, modermælkserstatning og sødmælk pr. 100 ml 

 

Modermælk  

Typisk værdi 

Modermælks-  

erstatning  

Typisk værdi 

Sødmælk  

Typisk værdi 

Energi (KJ) 

270-290 

250-295 

269 

Energi (kcal) 

65-70 

60-70 

64 

Fedt (g) 

3,5 

3,8 

3,5 

Protein (g/l) 

0,9 

1,2-2,1 

3,4 

Valle/kasein 

60/40 

60/40 

20/80 

Kulhydrat (g) 

6,7 

5,5-10 

4,8 

Lactose (g) 

7,2 

6-7 

4,7 

Jern (mg) 

0,03-0,09 

0,2-0,9 

Calcium (mg) 

20-25 

30-97 

116 

Vitamin A (µg) 

30-60 

35-127 

31 

Vitamin C (mg) 

10 

6,3-22 

1,2 

Vitamin D (µg) 

0,03 

0,6-1,9 

0,1 

Vitamin K (µg) 

0,2-0,5 

2,5-18 

Årsagen til dette er, at kvaliteten af næringsstofferne i komælk kan være vanskeligere at absorbere. For at sikre, at barnet får den korrekte tilførsel af næringsstoffer, er modermælkserstatninger modificeret, så man opnår, at den nødvendige mængde absorberes af barnet. Derudover indeholder modermælken en lang række faktorer, der er med til at beskytte barnet mod infektioner. Det er bl.a. leukocytter, sekretorisk immunglobulin A, laktoferin og lysozymer. Hyppigheden af akutte infektionssygdomme er mindre hos ammede børn, specielt diarré, mellemørebetændelse og luftvejsinfektioner. Senere i barndommen ser det også ud til, at visse immunrelaterede sygdomme (fx type 1-diabetes og cøliaki) er mindre hyppige hos ammede børn. 

Desuden indeholder modermælk mange enzymer, vækstfaktorer og hormoner, der bl.a. har betydning for fordøjelsen og tarmens udvikling. Flere studier tyder på, at modermælk/amning også har en gunstig indflydelse på børns psykomotoriske udvikling. 

 

Amning beskytter mod udviklingen af mælkeallergi og astmatisk bronchitis/astma. Den beskyttende effekt ser ud til at være bedst hos børn med allergidisposition. Ammede spædbørn har overordnet en lidt lavere tilvækst (vægt og længde) i første leveår, men muligvis en øget sluthøjde sammenlignet med modermælkserstatningsernærede spædbørn. Der er muligvis en nedsat risiko for pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød), ligesom amning muligvis nedsætter risikoen for fedme i barndommen. 

 
 
Gå til toppen af siden...