Enteral ernæring (standardprodukter)

V06

Revideret: 22.03.2017

Der findes polymeriske diæter (helproteindiæter) og oligomeriske diæter (peptiddiæter) samt enkelte monomeriske diæter (aminosyrediæter).
Proteinkilden er i de fleste tilfælde mælkeprotein, (kasein og valle), evt. tilsat ærte- og sojaprotein, alternativt kun sojaprotein. Alle præparater er glutenfri og de fleste har lavt lactoseindhold (0,5 g lactose/100 g) eller er klinisk lactosefri (< 0,025 g lactose/100 g), hvilket betyder, at der ikke opstår symptomer hos patienter med lactoseintolerans. 

Anvendelsesområder

Underernæring ved sygdom er forbundet med øget risiko for komplikationer (især infektioner og tromboser) og forlænget indlæggelsestid på sygehus. Ernæring via mave-tarmkanalen er nødvendig for at opretholde tarmens integritet, og det er vist, at tidlig enteral ernæring (tilskudsdrikke og/eller sondeernæring) hos kritisk syge patienter kan hæmme det metaboliske stressrespons og mindske risikoen for især infektiøse komplikationer. Disse effekter medieres både via et større antal lymfocytter i tarmen og via et øget minutvolumen til lever og tarm. Således kan et enteralt ernæringstilskud, startende med 2.100-4.200 kJ (500-1.000 kcal) og højt indhold af protein svarende til 1,3-1,5 g/kg dgl. inden for det første postoperative døgn hos laparotomerede patienter reducere hyppigheden af postoperative infektioner. Det er derfor hensigtsmæssigt at give så meget ernæring som muligt oralt eller enteralt. Energibehovet kan skønsmæssigt beregnes til 125 kJ (30 kcal)/kg/døgn. 


Adipøse (BMI >30) skal have mindre energitilførsel/kg legemsvægt. Hvis patienten er sengeliggende kan anvendes aktuel vægt x 85 kJ/kg/døgn, og hvis patienten er oppegående anvendes aktuel vægt x 100 kJ/kg/døgn (gennemsnitstal, da kropssammensætningen bestemmer de individuelle behov). 

 

Beregn BMI her: Beregning af Body Mass Index (BMI) 


Patienter, som har indtaget en rimelig mængde ernæring oralt, indtil de overgår til sondeernæring, kan starte med fuld dagsration, dvs. opfyldelse af det beregnede behov.
Patienter, som ikke har spist i længere tid, bør starte med 1/4 - 1/2 af udregnet ernæringsbehov 1. døgn og 1/2 - 2/3 af behovet 2. døgn. Fuld ration kan først gives efter kontrol af blodprøver. Mange underernærede patienter, der får for hurtig indgift af ernæring, får såkaldt refeeding syndrom.  

Refeeding syndrom er en alvorlig og hyppigt overset tilstand med akut udvikling af elektrolytmangel (især kalium og fosfat), væskeretention (øget mængde natrium i kroppen) og forstyrrelse i glucosehomeostasen. Diagnosen stilles ved et markant fald i P-fosfat samtidig med symptomer som ødemer (hurtig vægtstigning), konfusion, takykardi og/eller hypotension. Optrapning af ernæring skal således foretages efter en individuel vurdering, og ofte skal der tilføres i.v. tilskud af fx fosfat og kalium. Refeeding syndrom ses også hos patienter, der får parenteral ernæring. Den væsentligste behandling er natriumrestriktion og reduktion af energitilførslen (til fx halv dosis).

Vand
For at undgå tilstopning af sonde skylles med 25-50 ml vand før og efter indgift af enteral ernæring. Hos svært syge anbefales sterilt vand. 

Det er vigtigt, at patienten er velhydreret, specielt hvis der gives store doser protein (karbamid-dannelse), hvorfor supplerende tilførsel af vand altid er påkrævet for at holde diuresen på et rimeligt niveau. Ved tilførsel af ca. 100 g protein daglig hos akut syge skal der gives mindst 3 liter væske pr. døgn.

Medicin
Til patienter, der får enteral ernæring, er det bedst at anvende medicin, som allerede er i flydende form. Anvendes tabletter, knuses de og blandes/opslæmmes med vand. Hårde kapsler kan åbnes, og bløde kapsler kan evt. opslæmmes. Gives derefter som medicin i flydende form. Vær opmærksom på, at mange tabletter og kapsler ikke er egnet til sonde, fx hvor kapsel- eller tabletformuleringen har til formål at sørge for, at lægemiddelstoffet frigives langsomt eller på et bestemt sted i mave-tarmkanalen, hvilket i nogle tilfælde er essentielt for virkningen. Et andet eksempel er, hvor formuleringen beskytter sundhedspersonalet, der administrerer medicinen, fx ved cytostatika. Sonden skylles før og efter indgift med 25-50 ml vand. Patienter, der får fuld sondeernæring, fx 1500 ml, behøver normalt ikke ekstra vitamin- og mineraltilskud, hvis der ikke var sygdomsbetinget mangeltilstand før ernæringsstart. I enkelte præparater er behovet for vitaminer og mineraler dækket ved en lavere dosering. 


Blodprøvekontrol
Blodprøvekontrol i forbindelse med intensiv, enteral ernæring bør foretages af hensyn til risikoen for refeeding syndrom. Syndromet optræder hyppigst hos patienter, der har været underernæret i længere tid og derfor har små eller manglende depoter af kofaktorer til metabolismen. Hyppigst ses fosfatmangel ved tilførsel af store mængder glucose og zinkmangel ved accelereret proteinomsætning. Syndromet optræder indenfor den første uge efter start af ernæringsindgift. Ved intensiv sondeernæring tages prøver som ved parenteral ernæring, dvs. initialt 2-3 gange ugentligt: Elektrolytter, fosfat, zink, magnesium, albumin, kreatinin, carbamid og hæmoglobin. Senere i forløbet kontrol ugentligt. Endvidere er der ofte risiko for thiaminmangel, hvorfor tilskud oftest er nødvendigt.
Ved længerevarende sondeernæring kan udvikles markant hyponatriæmi, da ernæringsprodukternes saltindhold er i underkanten til dette formål. Det er ikke klarlagt, på hvilket tidspunkt i forløbet de kronisk sondeernærede patienter bør have kontrolleret blodprøver, men et skøn vil være efter 2 mdr.

Sondeteknik
Ved sondeernæring anvendes nasogastrisk/nasojejunal sonde, gastrostomisonde, oftest i form af perkutan endoskopisk gastrostomi (PEG) eller jejunostomisonde. PEG-sonder anvendes især til længere tids enteral ernæring af fx patienter med neurologisk betinget dysfagi. Ernæring via jejununalsonder er hensigtsmæssig ved kompromitteret ventrikelfunktion. Nasojejunale sonder bliver ofte displaceret og er ikke egnede til længere tids enteral ernæring. Jejununalsonder kan anlægges via PEG (PEGJ), som direkte perkutan endoskopisk jejunostomi (DPJ) eller ved laparotomi. Sondeernæring ved jejunal indgift bør altid gives som kontinuerlig infusion, fx 30-50 ml/t initialt stigende til 100-125 ml/t. 

 

Der vælges mellem kontinuerlig dvs. langsom indgift med 50-125 ml/time eller bolusindgift (intervalindgift) dvs. der gives en portion som et måltid flere gange i døgnet. Vælges kontinuerlig indgift kobles sonden til ernæringssæt eller ernæringspumpe (1 dråbe/min = 3 ml/time). Ved bolusindgift gives et passende antal milliliter, fx 150-200 ml pr. måltid ved hjælp af en pumpe eller manuelt fordelt over dagen. Hvis patienten har en jejunalsonde, skal der altid gives kontinuerlig sondeernæring. 

 

Sædvanligvis startes med kontinuerlig indgift dvs. sondeernæring, der løber ind over det meste af døgnet med 50-125 ml/timen. Langsom indgift medfører mindre risiko for diarré end bolusindgift. Dag 1 gives 500 ml i løbet af 10 timer, stigende i løbet af 3-4 dage til fuld dosis. 

 

Hos langt de fleste patienter er der ingen grund til gradvist at optrappe doseringen af sondeernæring. Ved længerevarende underernæring (måneder) vil det dog være klogt, da risiko for refeeding syndrom er større, og da ventriklen ikke er vant til at indeholde store mængder ernæring. 

 


Opstartsskemaer:(805)
Tabel 1. Kontinuerlig indgift 

Eksempel på langsom opstart med sondeernæring (til patienter i risiko for refeeding syndrom)  

Tid  

Dag  

Nat  

1. døgn 

25 ml/time (pumpestyret), 

svarende til 8 dråber pr. minut 

Hold evt. 4 timers pause 

2. døgn 

50 ml/time (pumpestyret), 

svarende til 17 dråber pr. minut 

Hold evt. 4 timers pause 

3. døgn 

75 ml/time (pumpestyret), 

svarende til 25 dråber pr. minut 

Hold evt. 4 timers pause 

4. døgn 

100 ml/time (pumpestyret), 

svarende til 33 dråber pr. minut 

Hold evt. 4 timers pause 

Kontinuerlig indgift 

Sondeernæringen øges, til der opnås en mængde 

svarende til udregnet ernæringsbehov. 

Der aspireres efter behov. 

Hold evt. 4 timers pause 


Tabel 2. Kontinuerlig indgift/Intervalindgift 

Eksempel på normal opstart med sondeernæring (til patienter, der har spist frem til sondeanlæggelse og ikke er i risiko for refeeding syndrom)  

Tid  

Dag  

Nat  

Trin 1 

50-100 ml/time fordelt på 20 timer (evt. pumpestyret)
Dagsdosis ca. 1.000-1.500 ml 

Hold evt. 4 timers pause 

Trin 2 

> 100 ml/time i 12-18 timer
Dagsdosis ca. 1.500-2.000 ml 

Hold evt. 6 - 8 timers pause 

Trin 3 

> 200-250 ml/time i 2 x 4-5 timer
Dagsdosis ca. 1.500-2.000 ml 

Hold evt. 4 timers pause 

Alternativt til trin 3 

Interval indgift, hvor dagsdosis fordeles på 6-8 portioner ved hjælp af klemskrue.
Kl.: 8-10-12-14-16-18-20-22 

Hold evt. 6 - 8 timers pause 

 

Præparatvalg

Oligomeriske diæter er generelt dyrere end polymeriske diæter og frembyder ikke nogen fordel hos patienter med normalt fungerende mave-tarmkanal. De er fremstillet til patienter med kompromitteret fordøjelsessystem. De kan frembyde fordele hos patienter med svær maldigestion eller malabsorption. Peptider absorberes hurtigere end aminosyrer, og der er ingen fordel ved at give diæter med kvælstofkilde i form af aminosyrer frem for peptider. Især aminosyreblandinger er karakteriseret ved meget høj osmolaritet, og derfor er der stor risiko for bivirkninger i form af dumping eller diarré, specielt hvis sondespids er beliggende i duodenum, eller patienten har fået bortopereret pylorus.
Monomeriske diæter anvendes især som eliminationsdiæt ved undersøgelse for fødemiddelallergi.
Enkelte diæter indeholder MCT (mellemkædede triglycerider: C6-C10 fedtsyrer) som en del af lipidkomponenten og er velegnede som energikilde til patienter med fedtmalassimilation. Som hovedregel startes med et standardprodukt, medmindre patienten er diagnosticeret med fx pancreasinsufficiens. De fleste præparater indeholder C12 fra kokosolie, og de opfører sig ikke som en egentlig mellemkædet fedtsyre i organismen (kun delvist).

Substitution mellem præparater
Præparater kan substitueres, hvis de har samme karakteristika i form af næringsindhold. Særligt indholdet af protein og fibre samt osmolariteten kan variere. 

Lægemiddelstyrelsen (Tilskudsberettigede ernæringspræparater) kan ses en liste over, hvilke præparater, der kan ombyttes. Specialprodukter kan almindeligvis ikke ombyttes. 


Tabel 3. Sondeernæring, standardprodukter 

Handelsnavn  

 

Enhed  

Energi  

Protein 1) 

Fedt 3) 

Osmolaritet  

Fuldgyldig/  

ikke-fuldgyldig  

 

 

 

 

 

 

 

 

ml eller g  

kJ/100 ml eller g  

g/100 ml eller g  

g/100 ml  

eller g  

mosmol/l  

 

Cenaman Energy *) 

MEDIQ DANMARK 

500 

1.000 

630 

5,6 

5,8 

330 

Fuldgyldig 

Cenaman Energy Fiber *) 

MEDIQ DANMARK 

500 

1.000 

630 

5,6 

5,8 

325 

Fuldgyldig 

Cenaman Fiber Neutral *) 

MEDIQ DANMARK 

500 

1.000 

420 

3,8 

3,4 

285 

Fuldgyldig 

Cenaman Soja Fiber *) 

MEDIQ DANMARK 

500 

1.000 

420 

3,8 

3,6 

410 

Fuldgyldig 

Cenaman Standard *) 

MEDIQ DANMARK 

500 

1.000 

420 

3,8 

3,4 

250 

Fuldgyldig 

Fresubin® 1000 Complete *) 

FRESENIUS KABI 

1.000 

420 

5,5 (M) 

2,7 

300 

Ikke-fuldgyldig 

Fresubin® 1200 Complete *) 

FRESENIUS KABI 

1.000 

500 

6 (M) 

4,1 

345 

Ikke-fuldgyldig 

Fresubin® 1800 Complete *)
FRESENIUS KABI 

1.500 

500 

6 (M) 

4,1 

345 

Fuldgyldig 

Fresubin® Energy *) 

FRESENIUS KABI 

500 

1.000 

630 

5,6 (M) 

5,8 

330 

Fuldgyldig 

Fresubin® Energy Fibre *) 

FRESENIUS KABI 

500 

1.000 

630 

5,6 (M) 

5,8 

325 

Fuldgyldig 

Fresubin® Original *) 

FRESENIUS KABI 

500 

1.000 

420 

3,8 (M/S) 

3,4 

220 

Fuldgyldig 

Fresubin® Original Fibre *) 

FRESENIUS KABI 

500 

1.000 

420 

3,8 (M/S) 

3,4 

285 

Fuldgyldig 

Fresubin® Soya Fibre *) 

FRESENIUS KABI 

500 

1.000 

420 

3,8 (S) 

3,6 

410 

Fuldgyldig 

Impact Enteral 4) 

NESTLÉ 

500 

427 

5,6 (M) 

2,8 

298 

Fuldgyldig 

Isosource® Energy *) 

NESTLÉ 

500 

1.000 

661 

6,1 (M) 

6,2 

(17% MCT) 

391 

Fuldgyldig 

Isosource® Energy Fibre *) 

NESTLÉ 

500 

673 

6,1 (M) 

6,2 

411 

Fuldgyldig 

Isosource® Standard Fibre *) 

NESTLÉ 

500 

1.000 

434 

3,9 (M) 

3,4 

(17% MCT) 

266 

Fuldgyldig 

Isosource® Mix *) 

NESTLÉ 

500 

1.000 

461 

4,4 

3,7 

315 

Fuldgyldig 

Isosource® Protein *) 

NESTLÉ 

500 

549 

6,7 (M) 

4,4 

(18% MCT) 

283 

Fuldgyldig 

Isosource® Protein Fibre *) 

NESTLÉ 

500 

561 

6,7 (M) 

4,4 

311 

Fuldgyldig 

Isosource® Standard *) 

NESTLÉ 

500 

1.000 

422 

3,9 (M) 

3,4 

(18% MCT) 

239 

Fuldgyldig 

Novasource® GI Advance*) 

NESTLÉ 

500 

652 

9,6 

4,7 

423 

Fuldgyldig 

Novasource® Gl Control *) 

NESTLÉ 

500 

463 

4,1 (M) 

3,5 

(18% MCT) 

285 

Fuldgyldig 

Nutrison® *) 

NUTRICIA 

500 

1.000 

420 

4,0 (B) 

3,9 

265 

Fuldgyldig 

Nutrison® 1200 Complete Multi Fibre*) 

NUTRICIA 

1.000 

523 

5,5 

4,3 

345 

Ikke fuldgyldig 

Nutrison® Energy *) 

NUTRICIA 

500 

1.000 

630 

6,0 (M) 

5,8 

385 

Fuldgyldig 

Nutrison® Energy Multi Fibre *) 

NUTRICIA 

500 

1.000 

630 

6,0 (M) 

5,8 

335 

Fuldgyldig 

Nutrison® Multi Fibre *) 

NUTRICIA 

500 

1.000 

420 

4,0 (B) 

3,9 

210 

Fuldgyldig 

Nutrison® Powder *) 

NUTRICIA 

860 

1940 

18,5 (M) 

18,2 

pulver 

Fuldgyldig 

Nutrison® Protein Plus*) 

NUTRICIA 

500 

1.000 

525 

6,3 

4,9 

275 

Fuldgyldig 

Nutrison® Protein Plus Energy 1.5 *) 

NUTRICIA 

1.000 

630 

7,5 

5,8 

350 

Fuldgyldig 

Nutrison® Protein Plus Multi Fibre *) 

NUTRICIA 

500
1.000 

525 

6,3 (M) 

4,9 

280 

Fuldgyldig 

Nutrison® Soya *) 

NUTRICIA 

1.000 

420 

4,0 (S) 

3,9 

250 

Fuldgyldig 

Sondeernæring til børn, standardprodukter  

Frebini® Energy *) 2) 

FRESENIUS KABI 

500 

630 

3,8 (M) 

6,7 

(20% MCT) 

345 

Fuldgyldig 

Frebini® Energy Fibre *) 2) 

FRESENIUS KABI 

500 

630 

3,8 (M) 

6,7 

(20% MCT) 

345 

Fuldgyldig 

Frebini® Original *) 2) 

FRESENIUS KABI 

500 

420 

2,5 (M) 

4,4 

(20% MCT) 

220 

Fuldgyldig 

Frebini® Original Fibre *) 2) 

FRESENIUS KABI 

500 

420 

2,5 (M) 

4,4 

(20% MCT) 

220 

Fuldgyldig 

Infatrini *) 

NUTRICIA 

100 

500 

420 

2,6 (M) 

5,4 

305 

Fuldgyldig 

Isosource® Junior *) 

NESTLÉ 

500 

513 

2,7 (M) 

4,8 

(19% MCT) 

280 

Fuldgyldig 

Isosource® Junior Fibre *) 

NESTLÈ 

500 

418 

2,0 

4,4 

177 

Fuldgyldig 

Isosource® Junior Energy *) 

NESTLÈ 

500 

630 

4,1 

6,6 

269 

Fuldgyldig 

Isosource® Junior Energy Fibre *) 

NESTLÈ 

500 

418 

4,1 

6,6 

291 

Fuldgyldig 

Minimax® Børnesondeernæring*) 

NESTLÉ 

200 

500 

3,2 (M) 

6,6 

208 

Fuldgyldig 

Nutrini® *) 

NUTRICIA 

200 

500 

420 

2,8 (M) 

4,4 

215 

Fuldgyldig 

Nutrini® Energy *) 

NUTRICIA 

200 

500 

630 

4,1 (M) 

6,7 

320 

Fuldgyldig 

Nutrini® Energy Multi Fibre *) 

NUTRICIA 

500 

630 

4,1 (M) 

6,7 

320 

Fuldgyldig 

Nutrini® Multi Fibre *) 

NUTRICIA 

500 

420 

2,8 (M) 

4,4 

215 

Fuldgyldig 

NutriniMax® *) 

NUTRICIA 

500 

420 

3,3 (M) 

4,2 

245 

Fuldgyldig 

NutriniMax® Energy *) 

NUTRICIA 

500 

630 

4,9 (M) 

6,3 

335 

Fuldgyldig 

NutriniMax® Energy Multi Fibre *) 

NUTRICIA 

500 

630 

4,9 (M) 

6,3 

330 

Fuldgyldig 

NutriniMax® Multi Fibre *) 

NUTRICIA 

500 

420 

3,3 (M) 

4,2 

235 

Fuldgyldig 

* ) Den offentlige sygesikring dækker 60% af udgiften, såfremt præparatet er lægeordineret på grøn ernæringsblanket 

1) M = mælkeprotein, B = protein fra valle, soya og ærter, S = soyaprotein 

2) Beriget med taurin, carnitin og myo-inositol 

3) MCT = mellemkædede triglycerider 

4) Beriget med RNA, arginin og N3-fedtsyrer 

 

Kontraindikationer

Ileus. 

Forsigtighedsregler

Tidlig (inden for 24 timer) sondeernæring ved akut apoplexia cerebri og synkeproblemer er i en række undersøgelser forbundet med øget aspirationsrisiko og mortalitet, men andre har ikke vist øget risiko. En række undersøgelser viser, at intensive patienter underernæres, hvis udelukkende det enterale princip fastholdes. Det må tilrådes at give så meget ernæring som muligt enteralt og så supplere med parenteral ernæring, indtil beregnet behov for energi og protein er dækket. 

Bivirkninger

Der er som regel kun få bivirkninger til sondeernæring. De hyppigste bivirkninger er aspiration og diarré. Enkelte bivirkninger kan have fatale følger, fx aspiration til lungerne, hvorfor kendskab til årsagerne til de mulige komplikationer er nødvendigt, og forebyggelse meget vigtig. 

 

Aspiration af sondeernæring til lungerne forebygges ved at sikre sondens korrekte placering før hver dags brug af sonden, fx ved indblæsning af luft. Hos patienter, hvor det er muligt, holdes hovedgærdet eleveret 30°-45° under indgift og indtil 2 timer efter. Aspiration kan desuden modvirkes ved placering af sonden i tyndtarmen. 

 

Diarré er særlig hyppig hos kritisk syge og er formentlig oftest af multifaktoriel genese. De hyppigste årsager til diarré er samtidig antibiotikabehandling, for hurtig indløbshastighed, sondespids i tarm/duodenum, hyperosmolære opløsninger, kontaminerede opløsninger, bolusernæring og ikke tempererede opløsninger samt indgift af uhensigtsmæssige fødeemner i sonden (saftevand, frugtsuppe el.lign.). Behandling med obstipantia kan være nødvendig ved vedvarende diarré trods forsøg på korrektion af ovennævnte forhold. 


Såfremt der er problemer med sondeernæringen, se da først og fremmest på osmolariteten i ernæringspræparatet. Er denne ≥ 300 mosmol/l, prøv da at skifte til et præparat med lavere osmolalitet/osmolaritet. Vær opmærksom på, at præparater indeholdende fibre kan give anledning til meteorisme.
Endvidere overvejes displacering af sondespidsen, som hyppigt spontant kommer til at ligge i duodenum.
Osmolaritetsproblemer opstår også, hvis der gives tilskudsdrikke i sonden, da de fleste tilskudsdrikke er hyperosmolære. Mange akutte patienter, patienter med smerter, patienter behandlet med morfika eller postoperative patienter har forsinket ventrikeltømning og vil således have risiko for gener ved, at hyperosmolære væsker inducerer vand-flux ind i ventriklen. Der kan suppleres med efterfølgende vandindgift, hvis osmolariteten skal sænkes. Mange patienter tolererer dog tilskudsdrikke i sonder. 

Præparater

Indholdsstof Navn og firma Dispform og styrke Pakning Pris DDD

Referencer

117. DeLegge MH. Enteral access: the foundation of feeding. J Parenter Enteral Nutr. 2001; 25(suppl 2):8-13, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/11288927 (Lokaliseret 26. maj 2016)
 
1461. Sundhedsstyrelsen m. fl. Anbefalinger for den danske institutionskost. 2015; , https://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2016/~/media/A38D7D5566AA46B28FD3CD68F518EFB8.ashx (Lokaliseret 6. juni 2016)
 
2469. Bankhead R, Boullata J, Brantley S et al. Enteral Nutrition Practice Recommendations. J Parenter Enteral Nutr. 2009; 33:122-67, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19171692 (Lokaliseret 26. maj 2016)
 
2470. Lochs H, Allison SP, Meier R et al. Introductory to the ESPEN Guidelines on Enteral Nutrition: Terminology, Definitions and General topics. Clin Nutr. 2006; 25:180-6, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16697086 (Lokaliseret 26. maj 2016)
 
2471. retsinformation.dk. Vejledning om anvendelse af perorale fødesonder. VEJ nr 10241 af 21/11/2007. 2007; , https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=113718 (Lokaliseret 7. juni 2016)
 
2818. Szefel J, Kruszewski WJ, Buczek T. Enteral feeding and its impact on the gut immune system and intestinal mucosal barrier. Prz Gastroenterol. 2015; 10(2):71-7, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26557936 (Lokaliseret 26. maj 2016)
 
2819. Den Regionale Ernæringskomité. Sondeernæring og anlæggelse og kontrol af sonde (voksne, alder over 16 år eller ældre). Region Hovedstaden. 2014; , http://dske.dk/Vaerktoejer/Sondeern%C3%A6ring_vip.regionh.dk.pdf (Lokaliseret 26. maj 2016)
 
2820. NICE. Nutrition support for adults: oral nutrition support, enteral tube feeding and parenteral nutrition. 2014; , https://www.nice.org.uk/guidance/CG32 (Lokaliseret 6. juni 2016)
 
 
 
Gå til toppen af siden...