Antiallergika ekskl. glukokortikoider

R01AC

Revideret: 28.02.2017

Natriumcromoglicat kan anvendes profylaktisk ved allergisk rhinosinuitis.
Effekten beror på en stabiliserende indflydelse på mastcellen, således at frigørelsen af histamin fra denne hæmmes.
Azelastin og levocabastin er antihistaminika til lokal anvendelse ved allergisk rhinosinuitis. De er begge H1-antagonister, som ikke har antikolinerg eller sedativ virkning i de anbefalede doser. Azelastin har tillige nogen mastcellestabiliserende og antiinflammatorisk effekt. De absorberes kun i ringe grad. Midlerne har ingen effekt på nasalstenose. 

Anvendelsesområder

Allergisk rhinosinuitis med intermitterende symptomer i mild til moderat grad, hvor der ikke samtidig er nasalstenose. 

Præparatvalg

Klinisk er der ikke afgørende forskel mellem præparaterne, hvorfor præparatvalget afgøres af prisen.

Præparater

Indholdsstof Navn og firma Dispform og styrke Pakning Pris DDD
Azelastin Allergodil®
Meda
næsespray, opløsning  0,14 mg/dosis 70 doser (10 ml)  
Levocabastin Benaliv®
McNeil
næsespray, suspension  50 mikrogram/dosis 150 doser  
Natriumcromoglicat Lomudal® Nasal
sanofi
næsespray, opløsning  5,2 mg/dosis 15 ml  
 
 
Gå til toppen af siden...