Irreversible, non-selektive MAO-hæmmere

N06AF

Revideret: 14.02.2017
I denne gruppe findes kun isocarboxazid.

Anvendelsesområder

Isocarboxazid er effektiv ved moderat til svær depression, men bør kun anvendes, hvis patienten ikke responderer på anden antidepressiv behandling. God effekt er også beskrevet ved længerevarende depressive tilstande præget af asteni og apati (dysthymi), samt eventuelt somatiske klager, fobier og/eller angst. 

  

Kombinationsbehandling

Ved terapiresistente depressioner er beskrevet god effekt af en kombination af tricykliske antidepressiva og isocarboxazid. Det anbefales i disse tilfælde at starte med et tricyklisk antidepressivum alene. Hvis der ikke ses effekt af dette efter 4-6 ugers behandling, anbefales det at supplere med isocarboxazid, begyndende med ganske små doser, fx 10 mg dgl. Langsom dosisøgning skal ske under regelmæssig blodtrykskontrol. 

Tilskud

Sygesikringstilskud er klausuleret til: 

  • tilfælde hvor behandling med antidepressivum med generelt tilskud uden klausulering har vist sig utilstrækkelig eller ikke tolereres, eller
  • særlige tilfælde hvor et skifte for velbehandlede patienter til antidepressivum med generelt tilskud uden klausulering efter lægens samlede kliniske vurdering af patientens mentale tilstand vil være forbundet med stor risiko for tilbagefald.

Præparater

Indholdsstof Navn og firma Dispform og styrke Pakning Pris DDD
Isocarboxazid Marplan®
MediLink
tabletter  10 mg 56 stk.   15,56
 
 
Gå til toppen af siden...