Hydroxyzin

N05B

Revideret: 06.03.2018

En del antihistaminer (H1-antagonister) har sederende og en dermed forbundet anxiolytisk virkning. Kun antihistaminet hydroxyzin markedsføres herhjemme som anxiolytikum. Nyere undersøgelser har fundet en effekt over for angstsymptomer uden væsentlig påvirkning af kognitive funktioner, og da risikoen for udvikling af afhængighed antages at være væsentligt mindre end for benzodiazepiner, er hydroxyzin et muligt alternativ. Større systematiske undersøgelser savnes dog, og den kliniske erfaring er sparsom. Et Cochrane review fra 2010 finder, at effekten ved generaliseret angst er på niveau med effekten af antidepressiva, men med sedation som bivirkning (3390)

Anvendelsesområder

Angsttilstande med indre uro og spænding, specielt ved samtidigt forekommende allergi eller dyspepsi.

Præparater

Indholdsstof Navn og firma Dispform og styrke Pakning Pris DDD
Hydroxyzin Atarax®
Parallelimport
filmovertrukne tabletter  25 mg 100 stk. (blister)   3,51
Hydroxyzin Atarax®
Parallelimport
filmovertrukne tabletter  25 mg 100 stk. (blister)   5,01
Hydroxyzin Atarax®
Parallelimport
filmovertrukne tabletter  25 mg 25 stk. (blister)   5,42
Hydroxyzin Hydroxyzine "Bluefish"
Bluefish
filmovertrukne tabletter  25 mg 100 stk. (blister)   5,01
Hydroxyzin Hydroxyzine "Orifarm"
Orifarm Generics
filmovertrukne tabletter  25 mg 100 stk. (blister)   4,83

Referencer

3390 Guaiana G, Barbui C, Cipriani A Hydroxyzine for generalised anxiety disorder Cochrane Database Syst Rev 2010 CD006815 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21154375

 
 
 
Gå til toppen af siden...