Amantadin

N04BB

Revideret: 06.03.2017

Amantadin er en primær amin, som oprindeligt blev indført i terapien som antiviralt kemoterapeutikum, og empirisk fundet virksomt som antiparkinsonmiddel. Amantadin tabletter 50 mg og 100 mg fremstilles magistrelt. 

Anvendelsesområder

Amantadin har i mange år især været anvendt ved tidlig IPS. Kan kortvarigt anvendes som eneste middel eller kombineres med levodopa eller dopaminagonister. 

 

For yderligere oplysninger om behandling af parkinsonisme, se antiparkinsonmidler

Doseringsforslag

Initialdosis 100 mg, øges med 100 mg pr. uge til 100 mg 3 gange dgl. Højere dosis øger ikke virkningen på parkinsonismen, men der er beskrevet afdæmpende virkning på levodopainducerede hyperkinesier af dagsdoser op til 400 mg. Denne virkning, der har en varighed af ca. 5 måneder , har øget interessen for amantadin i behandlingen af IPS. De ekstrapyramidale symptomer, som er fremkaldt af antipsykotika, påvirkes ikke af amantadin.
Evidensbaseret behandlingseffekt, se reference 

Kontraindikationer

Nyreinsufficiens, leverinsufficiens, epilepsi, lav konfusionsgrænse.

Forsigtighedsregler

Forsigtighed tilrådes ved hjerteinsufficiens.

Bivirkninger

Bivirkninger ses hos få procent og er dosisrelaterede. Det er hovedsageligt symptomer fra CNS (uro, koncentrationsbesvær, søvnløshed og træthed) samt gastro-intestinale gener (appetitløshed og kvalme). Indicerer sjældent seponering. Hos ældre med nedsat nyrefunktion kan allerede 100 mg amantadin dgl. undertiden fremkalde bivirkninger, og dosis bør reduceres yderligere. Længerevarende brug kan ledsages af netformet misfarvning af huden, såkaldt livedo reticularis, deklive ødemer og ortostatisk hypotension.  

Interaktioner

Amantadin kan nedsætte den renale clearance af pramipexol, hvorfor reduktion af pramipexol bør overvejes.

Graviditet

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.

Amning

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data. Amantadin reducerer prolaktinniveauet, og nedsat mælkeproduktion må forventes.

Farmakodynamik

Virkningen skyldes inhibition af glutamatreceptorer af typen N-methyl-D-aspartat (NMDA). Virkningen aftager hos nogle patienter efter nogle ugers eller måneders behandling.

Farmakokinetik

Ca. 95% absorberes fra mave-tarmkanalen. Maksimal plasmakoncentration nås efter 2-4 timer. Plasmahalveringstid 14-16 timer. Udskilles uomdannet gennem nyrerne.

Referencer

267. No authors listed. Management of Parkinson's disease: an evidence-based review. Mov Disord. 2002; 17(4):1-166, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/12211134 (Lokaliseret 24. maj 2016)
 
622. Goetz CG, Poewe W, Rascol O et al. Evidence-based medical review update: pharmacological and surgical treatments of Parkinson's disease: 2001-2004. Mov Disord. 2005; 20(5):523-39, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15818599 (Lokaliseret 24. maj 2016)
 
1121. Dansk Selskab for Bevægeforstyrrelser. Parkinsons sygdom. Klinisk vejledning. 2011; 2. udgave, http://www.danmodis.dk/sites/default/files/parkinsons_sygdom_klinisk_vejledning_2011.pdf (Lokaliseret 24. maj 2016)
 
 
 
Gå til toppen af siden...