Anæstetika til intravenøs brug

N01A

Revideret: 27.02.2017

De intravenøse midler kan opdeles i tre grupper: 

  1. Propofol
  2. Barbitursyrederivater
  3. Ketamin
  4. α2-receptoragonister

Disse lægemidler passerer let blod-hjernebarrieren. Virkningen er generelt kortvarig. 

Anvendelsesområder

Midlerne er velegnede til både induktion og vedligeholdelse af anæstesi. 

Propofol og barbitursyrederivater 

Kan anvendes som den hypnotiske komponent i en total intravenøs anæstesi, men barbitursyrederivater kumuleres og er derfor ikke velegnede til langvarig indgift. 

Propofol 

Kan anvendes til sedation i forbindelse med kirurgiske indgreb, der foretages i regional analgesi. 

Kan anvendes til sedation ved diagnostiske procedurer. 

 

Ketamin 

Kan anvendes til anæstesi hos børn og voksne, som ikke kan kooperere, til sedation/analgesi under kortvarige smertefulde procedurer og ved anæstesi præhospitalt, samt til patienter med hypovolæmi og nedsat kardiovaskulær reserve.
Ketamin kan anvendes alene ved kontinuerlig infusion til længerevarende anæstesi. 

 

α2-receptoragonister 

Anvendes ofte til præmedikation forud for kirurgiske indgreb til børn, eller til sedation i forbindelse med diagnostiske procedurer til børn. 

Anvendes desuden på intensivafdelinger til sedation af børn og voksne med behov for et sedationsniveau, der ikke er dybere end opvågning ved verbal stimulering. Anvendes hér ofte når toleransudvikling er blevet et problem, eller i forbindelse med udtrapning efter langvarig sedation i forbindelse med kritisk sygdom. 

Graviditet

Hvis det er muligt, bør universel anæstesi undgås i de første måneder af graviditeten, idet abortrisikoen er øget. Se de enkelte undergrupper.

Amning

For følgende præparater er der data for betryggende lav udskillelse i modermælken: 

  

For øvrige præparater er der utilstrækkelige data og bortkastning af den første portion modermælk anbefales. 

 
 
Gå til toppen af siden...