Cytostatika og immunsupprimerende midler

L01

Revideret: 07.03.2017

De cytostatika, som er hyppigst anvendt til behandling af inflammatoriske tilstande, og hvis virkning er undersøgt i kontrollerede kliniske forsøg, er de alkylerende cytostatika, først og fremmest cyclophosphamid og azathioprin, samt methotrexat.
De hyppigst anvendte immunsupprimerende farmaka uden cytostatikaeffekt ved behandling af reumatiske sygdomme er ciclosporin og mycophenolatmofetil

Se endvidere Antineoplastiske midler og Hæmatopoietisk celletransplantation

Anvendelsesområder

Methotrexat er førstevalg til behandling af aktiv reumatoid artritis, fordi det både er sikkert og langtidseffektivt. Virkningen indtræder gradvist i løbet af uger til få måneder. Ved manglende effekt eller gastro-intestinale bivirkninger skiftes til subkutan methotrexat. 

Cytostatika (azathioprin og cyclophosphamid) er indiceret hos patienter med systemisk lupus erythematosus (SLE), andre bindevævssygdomme og vasculitis med truende organmanifestationer.

Mycophenolatmofetil og ciclosporin anvendes ved en række inflammatoriske reumatiske sygdomme med systemmanifestationer. Ved SLE glomerulonefritis er mycophenolatmofetil ofte førstevalg. 

Bivirkninger

Bivirkningerne omfatter en generel cytotoksisk virkning (især knoglemarvspåvirkning) og udvikling af maligne tumorer (specielt leukæmi og blærecancer ved behandling med alkylerende cytostatika). Disse bivirkninger er relativt sjældne. Derudover lever- og nyrepåvirkning samt teratogene virkninger, se endvidere Antineoplastiske midler

Referencer

1742. Smolen JS, Landewé R, Breedveld FC et al. EULAR recommendations for the management of rheumatoid arthritis with synthetic and biological disease-modifying antirheumatic drugs: 2013 update. Ann Rheum Dis. 2014; 73:492-509, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24161836 (Lokaliseret 20. maj 2016)
 
1820. Pincus T, Cronstein B, Braun J. Methotrexate - the anchor drug - an introduction. Clin Exp Rheumatol. 2010; 28:1-2, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21044424 (Lokaliseret 20. maj 2016)
 
1821. Gaujoux-Viala C, Smolen JS, Landewé R et al. Current evidence for the management of rheumatoid arthritis with synthetic disease-modifying antirheumatic drugs: a systematic literature review informing the EULAR recommendations for the management of rheumatoid arthritis. Ann Rheum Dis. 2010; 69:1004-9, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20447954 (Lokaliseret 20. maj 2016)
 
1822. Bertsias GK, Salmon JE, Boumpas DT. Therapeutic opportunities in systemic lupus erythematosus: state of the art and prospects for the new decade. Ann Rheum Dis. 2010; 69:1603-11, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20699243 (Lokaliseret 20. maj 2016)
 
1823. Suarez-Almazor ME, Spooner C, Belseck E. Azathioprine for treating rheumatoid arthritis. Cochrane Database Syst Rev. 2000; 4, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/11034720 (Lokaliseret 20. maj 2016)
 
1824. Houssiau F. Thirty years of cyclophosphamide: assessing the evidence. Lupus. 2007; 16:212-6, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17432109 (Lokaliseret 20. maj 2016)
 
2798. Braun J, van den Berg R, Baraliakos X et al. 2010 update of the ASAS/EULAR recommendations for the management of ankylosing spondylitis. Ann Rheum Dis. 2011; 70:896-904, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21540199 (Lokaliseret 20. maj 2016)
 
2799. Bertsias G, Ioannidis JP, Boletis J et al. EULAR recommendations for the management of systemic lupus erythematosus. Report of a Task Force of the EULAR Standing Committee for International Clinical Studies Including Therapeutics. Ann Rheum Dis. 2008; 67:195-205, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17504841 (Lokaliseret 20. maj 2016)
 
 
 
Gå til toppen af siden...