Chloroquinderivater (inflammatoriske reumatiske sygdomme)

P01B

Revideret: 07.03.2017

Chloroquin (ikke markedsført i Danmark) og hydroxychloroquin har effekt ved reumatoid artritis, systemisk lupus erythematosus (SLE) og andre autoimmune sygdomme. 

Anvendelsesområder

Langtidsbehandling af aktiv reumatoid artritis og juvenil kronisk artritis, men chloroquiner er lidt mindre effektive end de øvrige DMARD. Ved reumatoid artritis ses en langsomt indsættende effekt over for den reumatiske sygdomsaktivitet, og maksimal virkning opnås først efter 3-6 måneders behandling. Virkning ses hos 50-70% af patienter med reumatoid artritis. Det er uafklaret, om chloroquiner kan dæmpe udviklingen af leddestruktion. 


I kombination med methotrexat og sulfasalazin ses synergistisk effekt ved aktiv reumatoid artritis. Denne kombination anvendes ved utilstrækkelig effekt af methotrexat som monoterapi. 


Chloroquiner har også værdi i behandlingen af SLE, især ved symptomer fra hud og bevægeapparat. Ved SLE ses gradvis aftagen af ledsmerter, synovialissvulst, træthed og hudmanifestationer. Forebyggende effekt over for opblussen i sygdommen er vist i enkelte undersøgelser.
Stofferne har endvidere effekt på lupus erythematosus discoides og mod lysudslæt. 


Ved en række andre autoimmune sygdomme som juvenil kronisk artritis, seronegativ artritis, palindromisk artritis, juvenil dermatomyositis, eosinofil fasciitis og Sjögrens syndrom viser ukontrollerede undersøgelser effekt. Der er risiko for eksacerbation af psoriatiske hudlæsioner, hvorfor det ikke anvendes til psoriasisartritis. 

Behandlingsvejledning

Chloroquin-dosis hos voksne er 250 mg dgl. (højst 4 mg/kg) og for hydroxychloroquin 400 mg dgl. (højst 6 mg/kg). Dosis bør reduceres ved nedsat nyre- og leverfunktion. Hvis der ikke er indtrådt objektive tegn på bedring efter 6 måneder, seponeres behandlingen. 
Undertiden bruges chloroquiner til børn med reumatoid artritis, men her må udvises særlig forsigtighed. Ved både systemisk og discoid lupus erythematosus samt lysudslæt gives 250 mg (150 mg base) dgl. 

Bivirkninger

Retinopati er den vigtigste bivirkning. Øjenundersøgelse ved øjenlæge bør foretages, før behandlingen startes. Herefter kontrol ved eventuelt tilkomne øjenmanifestationer. Der anbefales årlig kontrol efter 5 års behandlingsvarighed, dog hos risikopatienter initialt årlig kontrol. Risikopatienter er 

  • daglig dosis ≥ 400 mg
  • behandlingsvarighed > 5 år
  • samtidig nyre- eller leversygdom
  • bagvedliggende retinasygdom eller makulopati
  • alder > 60 år

 

Eventuelle retinaforandringer under behandlingen indicerer øjeblikkelig seponering. Risikoen for retinopati har tidligere været antaget at være relateret til totaldosis. Nyere undersøgelser tyder på, at den maksimale plasmakoncentration, dvs. den daglige dosis, er af større betydning.
Ved diabetes og høj alder tilrådes særlig forsigtighed pga. vanskelighed ved at erkende en chloroquininduceret retinopati.
Corneale aflejringer af chloroquiner og metabolitter ses undertiden, men er af mindre betydning, da de svinder spontant. Corneale aflejringer indicerer ikke afbrydelse af behandlingen. 

Farmakodynamik

Virkemåden kendes ikke, men det er påvist, at chloroquiner kumuleres i cellekerner og lysosomer, bindes til DNA og påvirker syntese og reparation af DNA. Endvidere kan chloroquiner nedbryde immunkomplekser, stabilisere lysosomale membraner og hæmme lysosomale enzymer, lymfocyttransformation og leukocytkemotaksi.

Præparater

Indholdsstof Navn og firma Dispform og styrke Pakning Pris DDD
Hydroxychloroquin Plaquenil®
sanofi
filmovertrukne tabletter  200 mg 100 stk.   4,94
Hydroxychloroquin Plaquenil®
sanofi
filmovertrukne tabletter  200 mg 100 stk. (blister)   4,89
Hydroxychloroquin Plaquenil®
sanofi
filmovertrukne tabletter  200 mg 100 stk. (blister)   7,46
Hydroxychloroquin Plaquenil®
sanofi
filmovertrukne tabletter  200 mg 105 stk. (blister)   6,03

Referencer

264. Suarez-Almazor ME, Belseck E, Shea B et al. Antimalarials for treating rheumatoid arthritis. Cochrane Database Syst Rev. 2000; (4), http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/11034691 (Lokaliseret 20. maj 2016)
 
265. Jessop S, Whitelaw D, Delamere FM. Drugs for discoid lupus erythematosus. Cochrane Database Syst Rev. 2009; (4), http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19821298 (Lokaliseret 20. maj 2016)
 
410. O'Dell JR, Haire CE, Erikson N et al. Treatment of rheumatoid arthritis with methotrexate alone, sulfasalazine and hydroxychloroquine, or a combination of all three medications. N Engl J Med. 1996; 334(20):1287-91, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/8609945 (Lokaliseret 20. maj 2016)
 
417. Sundhedsstyrelsen. Leddegigt - medicinsk teknologivurdering af diagnostik og behandling. 2002; , http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2003/SST_leddeg_AS5.pdf (Lokaliseret 6. juni 2016)
 
1746. Saag KG, Teng GG, Patkar NM et al. American College of Rheumatology 2008 recommendations for the use of nonbiologic and biologic disease-modifying antirheumatic drugs in rheumatoid arthritis. Arthritis Rheum. 2008; 59:762-84, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18512708 (Lokaliseret 7. juni 2016)
 
2256. Rantalaiho V, Kautiainen H, Korpela M et al. Targeted treatment with a combination of traditional DMARDs produces excellent clinical and radiographic long-term outcomes in early rheumatoid arthritis regardless of initial infliximab. The 5-year follow-up results of a randomised clinical trial, the NEO-RACo trial. Ann Rheum Dis. 2014; 73:1954-61, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23908187 (Lokaliseret 20. maj 2016)
 
2574. Marmor MF, Kellner U, Lai TY et al. Revised recommendations on screening for chloroquine and hydroxychloroquine retinopathy. Ophthalmology. 2011; 118(2):415-22, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21292109 (Lokaliseret 20. maj 2016)
 
 
 
Gå til toppen af siden...