Antivirale midler mod hepatitis C (virusinfektioner)

J05AB

Revideret: 16.03.2017

Der foreligger national guideline vedr. HCV udarbejdet af Dansk Selskab for Infektionsmedicin og Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi, se  

"Hepatitis B og C" på Guidelines og retningslinjer

 

Akut hepatis C

Diagnosticeres sjældent. Efter fremkomst af meget effektive interferonfrie regimer til behandling af kronisk hepatitis C, så behandles den akutte infektion kun sjældent. Om de nye lægemidler med fordel kan anvendes under en akut HCV vides ikke. 

 

Kronisk hepatitis C

Er på lang sigt forbundet med risiko for udvikling af cirrose og hepatocellulært karcinom. 

 

Kronisk hepatitis C behandles med direkte aktive antivirale stoffer (DAA). Behandlingerne gives i forskellige kombinationer, betinget af den virale genotype, graden af fibrose samt respons på eventuelle tidligere behandlinger. Behandlingtiden er typisk 12 uger. 

I nogle tilfælde tillægges ribavirin til DAA

Pegylerret interferon og ribavirin kan anvendes sammen med et DAA, men det sker kun i helt specielle tilfælde. 

 

Målet med behandlingen er at helbrede patienten. Dette anses for opnået, når HCV-RNA i blodet er negativ 3 mdr. efter ophørt behandling. Dog anbefales også HCV-RNA-test efter 6 mdr. 

 

Patienterne tilbydes behandling vurderet ud fra graden af fibrose påvist ved fibroscanning eller leverbiopsi. Tilstedeværelse af ekstrahepatiske manifestationer vil også kunne indgå i vurdering af behandlingsindikation. Det skal også vurderes, om patienten vil være i stand til at medvirke til og gennemføre behandlingen. Der er med få undtagelser tale om en kurativ, bivirkningsfattig behandling; men pga. restriktioner, der bl.a. er økonomisk betingede, får kun patienter med fremskreden sygdom aktuelt tilbudt behandling. I 2017 tilbydes behandling næsten udelukkende til patienter med F2-F4 fibrose. Dette er betinget af den høje pris sammenholdt med, at kun en mindre del af patienterne vil udvikle komplicerende cirrose eller cancer. 

 

DAA opdeles i fire klasser der kan kombineres. De fire klasser er proteasehæmmere, NS5A-hæmmerere og polymerasehæmmere, hvor sidstnævnte underinddeles i nukleotidanaloger og non-nukleotidanaloger. 

 

Regimer anbefalet som første valg (primo 2017) af RADS

 

Genotype 1: 

  • Sofosbuvir 400 mg x 1 + daclatasvir 60 mg x 1*
  • Sofosbuvir 400 mg x 1 + simeprevir 150 mg x 1*
  • Sofosbuvir 400 mg x 1 + ledipasvir 90 mg x 1*
  • Ombitasvir 25 mg x 1 + paritaprevir 150 mg x 1 + ritonavir 100 mg x 1 + dasabuvir 250 mg x 2 **
  • Sofosbuvir 400 mg x 1 + velpatasvir 100 mg *
  • Grazoprevir 100 mg x 1 + elbasvir 50 mg *.

 

* Ved cirrose kan der suppleres med ribavirin (vægtbaseret). 

** Ved cirrose og/eller genotype 1a suppleres med ribavirin (vægtbaseret). 

 

Genotype 2: 

  • Sofosbuvir 400 mg x 1 + ribavirin (vægtbaseret)
  • Sofosbuvir 400 mg x 1 + velpatasvir 100 mg.

 

Genotype 3: 

  • Sofosbuvir 400 mg x 1 + daclatasvir 60 mg x 1 med mulighed for at supplere med ribavirin (vægtbaseret)
  • Sofosbuvir 400 mg x 1+ velpatasvir 100 mg.

 

Genotype 4: 

  • Sofosbuvir 400 mg x 1 + daclatasvir 60 mg x 1*
  • Sofosbuvir 400 mg x 1 + simeprevir 150 mg x 1*
  • Sofosbuvir 400 mg x 1 + ledipasvir 90 mg x 1*
  • Ombitasvir 25 mg x 1 + paritaprevir 150 mg x 1 + ritonavir 100 mg x 1 + ribavirin (vægtbaseret)
  • Sofosbuvir 400 mg x 1 + velpatasvir 100 mg*
  • Grazoprevir 100 mg x 1 + elbasvir 50 mg *.

 

* Ved cirrose kan der suppleres med ribavirin (vægtbaseret). 


Alle behandlinger gives sædvanligvis i 12 uger; men behandlingstiden kan i helt specielle tilfælde forlænges til 24 uger, hvis flere faktorer der er prædikative for dårligt respons er tilstede. Behandlingsnaive patienter med genotype 1, uden cirrose og med virusmængde under 6 mill. IE/ml kan nøjes med 8 ugers behandling med sofosbuvir og ledipasvir. 

 

For yderligere information se retningslinjerne fra de videnskabelige selskaber, der opdateres flere gange årligt: se Guidelines og retningslinjer

 

Den vigtigste non-farmakologiske behandling ved hepatitis C-infektion er alkoholabstinens. 

 

Der findes en generel vejledning fra Sundhedsstyrelsen (Vejledning om HIV og hepatitis B og C, 2013)

 

Inden for hepatitis C findes også Behandlingsvejledning fra RADS. Se endvidere Medicinrådet, der fra 1. januar 2017 har overtaget RADS' opgaver. 

 
 
Gå til toppen af siden...