Cefalosporiner (β-lactamantibiotika)

J01DB, J01DC, J01DD

Revideret: 06.10.2017
Cefalosporiner tilhører gruppen af β-lactamantibiotika.

Anvendelsesområder

Cefalosporiner og penicilliner har stort set samme indikationsområde. Se Penicilliner (β-lactamantibiotika)

 

Sundhedsstyrelsen har i vejledning til landets læger sat begrænsninger for brugen af cefalosporiner (se Sundhedsstyrelsen (Vejledning om ordination af antibiotika, 2012)). 

 

Cefalosporiner kan anvendes: 

  • Empirisk til den alment påvirkede patient med mistænkt infektionssygdom af ukendt bakteriel genese, hvor et penicillin ikke kan anvendes.
  • Til kirurgisk profylakse i henhold til lokal antibiotikainstruks og under den forudsætning, at de er validerede som bedste valg, dvs., at mere smalspektrede antibiotika eller kombinationer heraf ikke ville have samme effekt.

 

Cefalosporiner bør herudover kun anvendes i forbindelse med mikrobiologisk diagnostik, der viser, at penicillinpræparater eller andre mindre bredspektrede midler ikke kan anvendes. 


Som nævnt ovenfor bør forbruget af cefalosporiner begrænses mest muligt.  

 

Ved penicillinallergi eller mistanke om penicillinallergi kan der ofte anvendes et cefalosporin, da der kun sjældent forekommer krydsallergi. Må dog ikke anvendes, hvis patienten har udvist type 1-allergi eller anden alvorlig reaktion efter indgift af et penicillin. 

 

Enterococcus faecalis og Listeria monocytogenes er resistente over for cefalosporiner, men til gengæld følsomme over for penicillin. 

 

Over for penicillinaseproducerende stafylokokker har cefalosporinerne samme virkning som de penicillinasestabile penicilliner. Såfremt et cefalosporin ønskes anvendt, er cefuroxim bedst egnet. Cefuroxim trænger bedre over blod-hjernebarrieren end dicloxacillin, og det foretrækkes derfor til behandling af stafylokokmeningitis (dosis 3 g x 3).  

 

Det eneste anvendelige cefalosporin til behandling af Pseudomonas aeruginosa-infektioner er ceftazidim, som bør anvendes i kombination med et andet antibiotikum (fx aminoglykosid eller ciprofloxacin). 

Cefotaxim, ceftazidim, ceftriaxon og cefuroxim passerer blod-hjernebarrieren ved inflammerede meninges, hvorved der kan opnås koncentrationer på 12,5-25% af plasmakoncentrationen i spinalvæsken. 

Andre anvendelsesområder: Ceftriaxon kan anvendes til profylakse ved meningokoksygdom som alternativ til ciprofloxacin, dosis voksne 250 mg i.m. som engangsdosis og børn 125 mg i.m. som engangsdosis (2940, 2941)

Til behandling af meningitis forårsaget af gramnegative bakterier foretrækkes ceftriaxon eller cefotaxim . Ingen af cefalosporinerne har effekt ved listeriameningitis. 

Oralt cefuroxim kan anvendes som et alternativ til et quinolon ved urinvejsinfektion hos patienter, hvor et penicillinpræparat, sulfamethizol eller trimethoprim ikke kan anvendes, men pga. relativt dårlig biotilgængelighed har oralt cefuroxim ellers kun begrænset indikation. 

Bivirkninger

Cefalosporinerne tåles som regel godt, men alle cefalosporiner kan give anledning til nyrebeskadigelse med akut tubulær nekrose. Cefotaxim, ceftazidim, ceftriaxon og cefuroxim er de mindst nefrotoksiske.  

  

Allergiske reaktioner i form af hududslæt eller urticaria forekommer hos 2-3%, anafylaktisk reaktion ses sjældent.  

  

Ved store doser udvikler en del patienter en positiv direkte Coombs' test pga. uspecifik binding af cefalosporin-globulinkomplekser til erytrocytterne. Denne binding forårsager kun sjældent hæmolyse.  

  

Cefotaxim virker kraftigt lokalirriterende og bør kun undtagelsesvis injiceres intramuskulært.  

  

De fleste injicerbare cefalosporiner giver let tromboflebitis.  

  

Cefalosporiner til oral brug kan give lette dyspeptiske symptomer. 

  

På grund af cefalosporinernes resistens over for de hyppigst forekommende β-lactamaser fra tarmbakterier giver de anledning til ændringer i tarmfloraen og er en velbeskrevet risikofaktor for Clostridium diffcile-infektion. Pseudomembranøs enterocolitis kan ses som følge af disse ændringer i tarmfloraen.  

  

Pga. den høje proteinbinding kan ceftriaxon displacere bilirubin fra albuminbindingen, og derfor anvendes stoffet normalt ikke til nyfødte, især præmature. 

  

Ceftriaxon kan især hos præmature give udfældninger i galden med dannelse af "sludge", som kan ligne cholecystitis. 

Graviditet

Som gruppe formodes cefalosporiner ikke at være forbundet med en øget risiko for uønsket fosterpåvirkning, men den specifikke datamængde varierer meget.  

Cefalexin kan om nødvendigt anvendes, og for cefuroxim er der ret mange data. Hvis et andet specifikt cefalosporin er indiceret i forhold til en infektions alvorlighed og resistensmønster, bør behandlingen gennemføres uagtet datamængden. 

Amning

Kan om nødvendigt anvendes. 

Farmakodynamik

Cefalosporiner har samme virkemåde som penicilliner, idet de hæmmer bakteriernes cellevægssyntese. 

Se Antibiotika virkemåde og resistens


Mikrobiologisk virkningsspektrum
Der er tre faktorer, som har indflydelse på cefalosporinernes virkningsspektrum og aktivitet: 

  • deres evne til at binde sig til de cellevægsopbyggende enzymer (sædvanligvis kaldet penicillinbindende eller β-lactambindende proteiner (PBP)). Aktiviteten er proportional med denne evne
  • deres evne til at trænge igennem de gramnegative bakteriers ydre cellevæg ind i det periplasmatiske rum, hvor PBP findes
  • deres stabilitet over for β-lactamaser.

 

Resistensforhold
Se Antibiotika virkemåde og resistens

Et stort forbrug af bredspektrede cefalosporiner er økologisk belastende. Brug af både cefuroxim og de såkaldte 3. generations-cefalosporiner (cefotaxim, ceftazidim og ceftriaxon) er de bedst kendte risikofaktorer for selektion af ESBL. Ceftolozan i kombination med tazobactam har effekt på mange, men ikke alle ESBL og er ikke effektivt ved infektioner forårsaget af carbapenemaseproducerende bakterier. 

Meticillinresistente S. aureus (MRSA) er også resistente over for de fleste cefalosporiner. Ceftarolin og ceftobiprol er aktive over for MRSA og kan derfor anvendes til infektioner forårsaget af disse bakterier. Enterococcus faecalis og Listeria monocytogenes er resistente over for cefalosporiner. 

Farmakokinetik

Cefalosporiner absorberes generelt dårligt fra mave-tarmkanalen med undtagelse af cefalexin, som har en biotilgængelighed på ca. 80%.  

Se tabel 1 i Effekt i relation til farmakokinetik og farmakodynamik
og omtalen under de enkelte præparater. 

Præparater

Indholdsstof Navn og firma Dispform og styrke Pakning Pris DDD
Cefazolin Cefazolin "MIP"
MIP
pulver til injektions- og infusionsvæske, opl.  2 g 10 stk.   89,17
Cefepim Cefepim "MIP"
MIP
pulver til injektions- og infusionsvæske, opl.  1 g 10 stk.   256,56
Cefepim Cefepim "MIP"
MIP
pulver til injektions- og infusionsvæske, opl.  2 g 10 stk.   247,36
Cefotaxim Cefotaxim "MIP"
MIP
pulver til injektions- og infusionsvæske, opl.  1 g 10 stk.   191,68
Cefotaxim Cefotaxim "MIP"
MIP
pulver til injektions- og infusionsvæske, opl.  2 g 10 stk.   158,23
Cefotaxim Cefotaxim "Stragen"
Stragen Nordic
pulver til injektionsvæske, opl.  0,5 g 10 htgl.   730,56
Cefotaxim Cefotaxim "Stragen"
Stragen Nordic
pulver til injektions- og infusionsvæske, opl.  1 g 10 stk.   61,48
Cefotaxim Cefotaxim "Stragen"
Stragen Nordic
pulver til injektions- og infusionsvæske, opl.  2 g 10 stk.   44,30
Cefotaxim Cefotaxim "Villerton"
Mylan Hospital
pulver til injektionsvæske, opl.  0,5 g 10 htgl.   730,56
Cefotaxim Cefotaxim "Villerton"
Mylan Hospital
pulver til injektionsvæske, opl.  1 g 10 stk.   191,68
Cefotaxim Cefotaxim "Villerton"
Mylan Hospital
pulver til injektionsvæske, opl.  2 g 10 stk.   158,23
Ceftazidim Ceftazidim "Fresenius Kabi"
Fresenius Kabi
pulver til injektionsvæske, opl.  1000 mg 10 htgl. x 1000 mg   76,98
Ceftazidim Ceftazidim "Fresenius Kabi"
Fresenius Kabi
pulver til injektions- og infusionsvæske, opl.  2000 mg 10 htgl. x 2000 mg   70,16
Ceftazidim Ceftazidim "MIP"
MIP
pulver til injektions- og infusionsvæske, opl.  1 g 10 stk.   222,06
Ceftazidim Ceftazidim "MIP"
MIP
pulver til injektions- og infusionsvæske, opl.  2 g 10 stk.   209,36
Ceftazidim Ceftazidim "Sandoz"
Sandoz
pulver til injektionsvæske, opl.  1 g 10 stk.   363,16
Ceftazidim Ceftazidim "Sandoz"
Sandoz
pulver til injektionsvæske, opl.  2 g 10 stk.   344,60
Ceftazidim Ceftazidim "Stragen"
Stragen Nordic
pulver til injektions- og infusionsvæske, opl.  2 g 10 stk.   64,65
Ceftriaxon Ceftriaxon "Fresenius Kabi"
Fresenius Kabi
pulver til injektionsvæske, opl.  1 g 10 x 1 g   25,16
Ceftriaxon Ceftriaxon "Fresenius Kabi"
Fresenius Kabi
pulver til infusionsvæske, opl.  2 g 10 x 2 g   15,54
Ceftriaxon Ceftriaxon "MIP"
MIP
pulver til injektions- og infusionsvæske, opl.  1 g 10 stk.   108,68
Ceftriaxon Ceftriaxon "MIP"
MIP
pulver til injektions- og infusionsvæske, opl.  2 g 10 stk.   124,87
Ceftriaxon Ceftriaxon "Stragen"
Stragen Nordic
pulver til injektionsvæske, opl.  1 g 10 stk.   44,30
Ceftriaxon Ceftriaxon "Stragen"
Stragen Nordic
pulver til infusionsvæske, opl.  2 g 10 stk.   26,22
Ceftriaxon Ceftriaxon "Villerton"
FarmaPlus
pulver til injektionsvæske, opl.  1 g 5 stk.   115,74
Ceftriaxon Ceftriaxon "Villerton"
FarmaPlus
pulver til infusionsvæske, opl.  2 g 5 stk.   139,24
Cefuroxim Cefuroxim "B. Braun"
B. Braun Medical
pulver og solvens til infusionsvæske, opl.  1,5 g 24 x 50 ml   155,22
Cefuroxim Cefuroxim "B. Braun"
B. Braun Medical
pulver og solvens til infusionsvæske, opl.  750 mg 24 x 50 ml   276,53
Cefuroxim Cefuroxim "Fresenius Kabi"
Fresenius Kabi
pulver til injektions- og infusionsvæske, opl.  750 mg 10 x 750 mg   39,78
Cefuroxim Cefuroxim "Fresenius Kabi"
Fresenius Kabi
pulver til injektions- og infusionsvæske, opl.  1500 mg 10 x 1,5 g   28,03
Cefuroxim Cefuroxim "MIP"
MIP
pulver til injektionsvæske, opl.  750 mg 10 stk.   201,08
Cefuroxim Cefuroxim "MIP"
MIP
pulver til injektions- og infusionsvæske, opl.  1500 mg 10 stk.   130,38
Cefuroxim Cefuroxim "Stragen"
Stragen Nordic
pulver til injektionsvæske, opl.  250 mg 10 x 250 mg   331,03
Cefuroxim Cefuroxim "Stragen"
Stragen Nordic
pulver til injektions- og infusionsvæske, opl.  750 mg 10 stk.   39,78
Cefuroxim Cefuroxim "Stragen"
Stragen Nordic
pulver til injektions- og infusionsvæske, opl.  1500 mg 10 stk.   28,03
Cefuroxim Cefuroxim "Villerton"
Mylan Hospital
pulver til injektions- og infusionsvæske, opl.  1500 mg 10 htgl.   128,39
Cefuroxim Cefuroxim "Villerton"
Mylan Hospital
pulver til injektionsvæske, opl.  250 mg 10 htgl   331,03
Cefuroxim Cefuroxim "Villerton"
Mylan Hospital
pulver til injektionsvæske, opl.  750 mg 10 htgl.   197,10
Ceftazidim Fortum®
GSK Pharma
pulver til injektionsvæske, opl.  2 g 5 stk.   472,94
Cefalexin Keflex®
STADA Nordic
tabletter  500 mg 20 stk. (blister)   35,28
Cefalexin Keflex®
STADA Nordic
tabletter  500 mg 40 stk. (blister)   33,48
Ceftriaxon Rocephalin®
Roche
pulver og solvens til injektionsvæske, opl.  1 g 5 htgl.   385,46
Ceftriaxon Rocephalin®
Roche
pulver til infusionsvæske, opl.  2 g 1 stk.   355,30
Ceftazidim Solvetan®
Parallelimport
pulver til injektionsvæske, opl.  2 g 5 stk.   468,36
Ceftazidim Solvetan®
Parallelimport
pulver til injektionsvæske, opl.  2 g 5 stk.   474,00
Ceftazidim Solvetan®
Parallelimport
pulver til injektionsvæske, opl.  2 g 5 stk.   474,02
Ceftobiprol Zevtera
Unimedic Pharma
pulver til konc. til infusionsvæske, opl.  500 mg 10 stk.   1.877,24
Cefuroxim Zinacef®
GSK Pharma
pulver til injektions- og infusionsvæske, opl.  1,5 g 5 x 1,5 g   145,66
Cefuroxim Zinacef®
GSK Pharma
pulver til injektions- og infusionsvæske, opl.  1,5 g 5 x 1,5 g   144,58
Cefuroxim Zinacef®
GSK Pharma
pulver til injektions- og infusionsvæske, opl.  750 mg 5 x 750 mg   157,20
Cefuroxim Zinacef®
GSK Pharma
pulver til infusionsvæske, opl.  1,5 g 5 x 1,5 g monovial   145,66
Ceftarolin fosamil Zinforo
Pfizer
pulver til konc. til infusionsvæske, opl.  600 mg 10 stk.   1.253,75
Cefuroxim Zinnat®
Parallelimport
filmovertrukne tabletter  500 mg 12 stk. (blister)   12,81
Cefuroxim Zinnat®
Parallelimport
filmovertrukne tabletter  500 mg 15 stk. (blister)   11,53

Referencer

287. Czeizel AE, Rockenbauer M, Sørensen HT et al. Use of cephalosporins during pregnancy and in the presence of congenital abnormalities: a population-based, case-control study. Am J Obstet Gynecol. 2001; 184(6):1289-96, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/11349204 (Lokaliseret 19. maj 2016)
 
2930. Friedman ND, Sexton DJ. Gram-negative bacillary meningitis: Treatment. UpToDate. 2014; , http://www.uptodate.com/contents/gram-negative-bacillary-meningitis-treatment (Lokaliseret 15. juni 2016)
 
2940. Centers for Disease Control and Prevention. Morbidity and Mortality Weekly Report (MMWR): Prevention and Control of Meningococcal Disease: Rec-ommendations of the Advisory Committee on Immuniza-tion Practices (ACIP). 2013; 62(RR02):1-22, http://www.cdc.gov/mmwr/preview/mmwrhtml/rr6202a1.htm (Lokaliseret 10. august 2016)
 
2941. Prasad K, Karpula N. Prevention of bacterial meningitis: An overview of Cochrane systematic reviews. Respiratory Medicine. 2007; :2037-43, http://www.resmedjournal.com/article/S0954-6111(07)00283-1/pdf (Lokaliseret 16. august 2016)
 
 
 
Gå til toppen af siden...